M/S Museet for Søfarts digitale logbog
Tryk 'Opdater' for et nyt billede...

Artikler søges til Årbogen

Blinkfyr, pæreskuder, containerfart, kirsebærlikør, kirkeskibe, kogehuse, skørbug, åledrivkvaser, glasmalerier, bramsejlsskonnerter, havfruer, handelskompagnier, babyloniske skøger, fregatter, maskinmestre, middelalderborge, motortrampere, messedrenge, flyvebåde, sørøverkanoner, rømøkaptajner, kællinger, sundtold, sejlkajakker og litterære kinarejser!

Mange emner er blevet behandlet i Museet for Søfarts årbog i de sidste 70 år. Foreløbig er det blevet til 550 artikler om dansk søfarts historie i bred forstand. Kunne du tænke dig at blive den næste forfatter i rækken?

Så kontakt redaktør Benjamin Asmussen på ba@mfs.dk og hør nærmere.

Vi søger artikler, der behandler et emne inden for dansk handelssøfarts historie fra middelalderen til i dag. Omfanget skal være mellem 15 og 30 sider inklusive billeder, noter og resume.

Artikelforslag skal indsendes senest 1. maj og deadline for den endelige artikel inkl. illustrationer er d. 1. september.

Honorar betales pr. side. Kontakt redaktionen for en uddybende forfattervejledning.

Vi glæder os til at læse din artikel!

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer...

Hvad synes du? Skriv en kommentar nedenfor...

Skriv en kommentar