I forrige uge var jeg på en interessant studietur til Danmarks største virksomhed inden for ophugning af skibe, Fornæs Skibsophug i Grenaa. Skibsforlis og katastrofer er velkendte i søfartens historie, og de bliver tit omtalt. Søfart er dog generelt set en meget sikker transportform og langt de fleste skibe ender ikke på havets bund, men derimod hos virksomheder som Fornæs.

Forlis, ophugning og genbrug bliver en kernefortælling i den del af det nye søfartsmuseum, der går under arbejdstitlen Skibets endeligt.

Store skibe som større passagerskibe, tankskibe og containerskibe bliver oftest hugget op i lande som Indien og Bangladesh, hvor arbejdslønningerne er lave og genbrugsmaterialerne fra skibene stærkt efterspurgte. Men også i Europa er genbrug af metal og skibsdele en god forretning. Det er Fornæs et godt eksempel på.

Jeg blev venligt modtaget og vist rundt på virksomhedens omfattende oplagringsarealer. Her ligger i tusindvis af skibsdele og venter på nye købere, der lige står og mangler en eller flere dele til deres fartøj. Det store varelager betyder, at man sjældent må skuffe kunderne, der kommer store dele af verden.

Efter rundturen fik jeg lov til at gå på fotosafari i det for mig særprægede landskab af halvt ophuggede skibe og parader af løsdele. Selvom det ikke er alt i et skib, der kan genbruges, er det kun små mængder, der bliver til decideret affald. Genbrug og ophugning går hånd i hånd.

Højdepunktet i min vandren omkring var turen rundt på færgen GITTE 3, der indtil i vinters lå i Helsingborg som reservefærge for HH Ferries, der sejler mellem Helsingborg og Helsingør. Færgen var rippet for indvendig aptering og allerede skåret delvist op.

Jeg vil gerne sige tak til Fornæs for den venlige modtagelse og muligheden for at gå på opdagelse i denne niche af det maritime Danmark.

Flere af mine fotos fra turen vil med tiden blive lagt i vores online billedarkiv: http://billedarkiv.maritime-museum.dk/fotoweb/Grid.fwx

På Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg kører arbejdet med opbygning af et helt nyt museum for fuld kraft.

I 2012 slår museet dørene op til et helt nyt museum om Danmarks søfart fra middelalderen til i dag med et markant fokus på hvordan skibe, søfolk og rederier nærmest usynligt arbejder bag kulisserne for at holde det moderne samfund i gang.

Museumsinspektør Benjamin Asmussen, der til dagligt arbejder med opbygningen af de nye udstillinger, vil i et foredrag fortælle om planerne for museet, lige fra den nyskabende arkitektur fra tegnestuen BIG – Bjarke Ingels Group over udstillingernes tema og historiske indhold til de effektive virkemidler, der skal få museets gæster til at føle, at de deltager i rejse i tid og rum.

Foredraget finder sted i museets udstilling på Kronborg lørdag d. 29. maj kl. 13 og er gratis når entréen er betalt. Efter foredraget vil der være mulighed for at stille spørgsmål og se modeller og plancher om projektet.

De sidste måneder har museets medarbejdere arbejdet med den historiske research til udstillingerne på det nye søfartsmuseum.

Der er blevet bygget videre på det oprindelige oplæg fra udstillingsarkitekterne Kossmann.dejong og en del af materialet kan nu ses i form at et udstillingsprospekt.

Her kan man læse om introduktionen Seafever og de seks temaudstillinger med arbejdstitlerne Søens Folk, Teselskabet, Navigation og Verdensbilleder, I krigens skygge, Skibets endeligt og Hele verden som markedsplads.

Desuden skitseres installationerne Modelvæggen og Globen.

Læs meget mere om de kommende udstillinger i udstillingsprospektet (ca. 9 Mb).

Bakkebordet er på grund af sine skader udtaget fra museets nuværende udstillinger.

Det kan i museets protokol ses at porcelænspladen allerede var i tre dele da bordet blev indkøbt i 1949.

Problemerne der ses i dag er sket ved at porcelænspladen er blevet løftet op af de kræfter der er opstået efterhånden som bord og ramme omkring den har trukket sig sammen. Dette har givet en næsten 10 mm stor sprække i forkanten af bordet og samtidigt brækket en del af det gips der har været brugt til at kitte porcelænsbakken og bordet sammen.

Sprække langs forkant af bordpladen.

Ikke originale udfyldninger med gips under porcelænspladen.

På undersiden af porcelænspladen ses ældre reparationer hvor fragmenterne holdes på plads af gips.

For at forhindre yderligere tab bliver der først konsolideret langs hele kanten på både på bordet og porcelænsbakken samt limet løse fragmenter fast på deres korrekte plads. Pudsigt nok blev der fundet flere af kantens manglende dele helt inde under porcelænsbakken, hvilket kunne tyde på at publikum på et tidspunkt har haft løftet godt op i et af skårne.

Konsolidering af malingslag og kit langs bordkanten.

For igen at få plads til porcelænsbakken bliver en del gipsudfyldninger fra tidligere renoveringer fjernet langs indersiden af bordkanten. Efter dette er gjort kan bakken igen lægges forsigtigt ned i rammen igen og passer mange steder meget fint med kit og malingsflager fra begge sider der lukker næsten helt tæt sammen.

De steder hvor kittet mangler udfyldes og retoucheres.

Nærbillede af det færdige resultat og tilstand før konservering.

”Alle sømænd er glade for piger” – sådan sang Otto Brandenburg i filmen Sømand i knibe. Heldigvis for sømændene var der også piger som var glade for (sø)mænd.

I mit researcharbejde til det nye søfartsmuseum har jeg fundet et par tatoveringer, der netop illustrerer dette. Tatoveringerne er fra slutningen af 1940’erne og viser at denne pige har forelsket sig i mere end en enkelt.

Lige som mange sømænd har fået navnet på deres kæreste tatoveret på armen, har hun gjort det samme. Desværre har hendes elskere ikke været lige så holdbare som tatoveringerne, så der har været en del udskiftninger undervejs.

Hendes venstre arm er prydet med navnene på flere mænd, der på et tidspunkt har været inde i varmen. Øverst står Knud, herefter følger Otto, Asger og Max.

Tatoveringer er mærker for livet og det var ikke lige til at ”viske tavlen ren” når et forhold var gået i stykker, så hun har ikke kunnet skjule sine tidligere erobringer overfor nye bejlere, men det har tilsyneladende heller ikke generet dem – ellers havde de nok ikke fået deres navn tatoveret på pigens arm.

Der har nok alligevel været et par stykker, som har tvivlet på pigens oprigtighed og trofasthed. Pigen fik nemlig tatoveret navnet på en bejler på så intimt et sted som højt oppe på låret. Ungersvenden, som åbenbart krævede noget ekstra for at blive overbevist om pigens reelle hensigter fik hende til at tatovere ”Kun for Svend” på højre lår så andre håbefulde bejlere kunne se at de skulle holde fingrene for sig selv.

Desværre var Svend også et overgangsfænomen fordi d. 7/9 1949 er det ikke længere Svend, der har eneret på den gode piges dyd, men derimod Hans.

Om Hans blev hendes livs kærlighed, eller om der kom andre til senere ved vi ikke, men tatoveringerne fortæller historien om en pige, som på flere måder brød med tidens normer og moral.

For det første var det sjældent at kvinder lod sig tatovere dengang, for det andet fulgte hun ikke datidens moral om at vente på den eneste ene og så blive sammen med ham resten af livet.

Der udover fortæller hendes tatoveringer os, at seriel monogami eksisterede længe før Susanne Brøgger introducerede udtrykket en gang i 1970’erne.

Billederne har jeg fundet i vores store fotoarkiv, hvor der ligger over 100 fotos af tatoveringer.

Der er tatoveringer i alle afskygninger, som viser at det ikke er noget nyt at kvinder tatoverer sig, og at hverken mænd eller kvinder holdt sig tilbage i forhold til nutidens unge med ”Tribal” tatoveringer, ”Amagernummerplader” og hvad dagens tatoveringer kaldes i dag.

En del af fotografierne ligger allerede i vores billedatabase på nettet, resten kommer på i takt med at de bliver scannet.

På et senere tidspunkt vil jeg vende tilbage med flere flotte og bemærkelsesværdige tatoveringer fra vores samlinger.

I decemberudgaven af den engelske Museums Journal gør redaktøren Sharon Heal status over det årti der nu rinder ud.

For de engelske museer startede det med et byggeboom, et væld at nye store udstillinger og en tilgang til museumsarbejdet med vægt på at nå ud til nye grupper af besøgende.

På de indre linjer skulle der ryddes op i samlingerne og udskilles de genstande, der egentlig ikke hørte hjemme i museets virkefelt.

Årtiet sluttede med recession og en usikkerhed over for fremtiden, der som Sharon Heal siger, må bruges af museerne til at fortælle nye historier på en ny måde og få publikum til at tænke over museets indhold i nye perspektiver i relation til den tid vi nu lever i.

Ved indgangen til det nye årti, står vi på Handels- og Søfartsmuseet på mange måder med de samme udfordringer som de engelske museer og den øvrige verdens museer i det hele taget: Hvordan sikrer vi at vores samlinger og vores viden om søfart bliver vedkommende og tiltrækkende på alle de mennesker, som ikke på forhånd kender os og er optaget af søfartshistorie?

En netop afholdt international konference for verdens søfartsmuseer (ICMM, Esbjerg, okt. 2009) viste, at disse udfordringer tages op overalt i verden, selvom søfartsmuseernes store nye bygge- og udstillingsprojekter er sat i bero på grund af den økonomiske krise. Det sidste gælder heldigvis ikke for Handels- og Søfartsmuseet, hvor vi sammen med Maritim Museums Byg er i fuld gang med at virkeliggøre drømmen om at Danmark skal have et museum for den civile søfart, der matcher betydningen af det erhverv, hvis historie og nutid museet skal fortælle om.

Danmarks nye Søfartsmuseum, der er planlagt til åbning i 2012, skulle gerne give et kvalificeret bud på, hvordan et kulturhistorisk museum i vor tid kan nå et nyt publikum. Hermed arbejder vi også på at leve op til Kulturministerens kulturpolitiske strategi: ”Kultur for alle”.

I 2009 er arbejdet bag kulisserne på at nå målet nået et godt stykke videre. Projekteringen af den nye bygning, tegnet af BIG arkitekter, er nået langt med sigte på en byggestart i foråret 2010.

Byggeriets arkitektur og placering i sig selv lægger op til at tiltrække mange nye besøgende og til at kunne bruges af erhvervslivet og kulturlivet bredt, bl.a. de spændene uderum og mødefaciliteter skal bruges i samspil med naboerne: Kulturværftet og Kronborg Slot.

Forberedelsen af det nye museums indhold er også nået et stort skridt videre. Med valget af de hollandske arkitekter Kossmann.dejong til at stå for udstillingsdesignet lægger vi op til en udstillingsform, der bliver umiddelbart tilgængelig for alle og vil præsentere søfartshistorien og vores rige samlinger på en måde, der imødekommer nutidens og fremtidens museumsbrugere, hvad enten de besøger os i Helsingør eller på nettet.

Museets søfartshistorikere har i årets løb arbejdet intenst med det nye museums historiefortællinger og med de genstande, billeder og film der skal fylde de nye rammer.

Der lægges vægt på at skære museets kernefortællinger i nye vinkler, der drager paralleller mellem fortid og nutid og mellem søfartshistorien og museumsgæstens eget liv og forestillingsverden.

Arbejdet med at gøre museets samlinger af genstande, billeder, arkivalier og bøger klar til det nye museum er også i gang: nyordning af magasiner, konservering af en række genstande til de nye udstillinger, digitalisering af arkiv og bibliotek er nået langt, og de dele af samlingerne, der hører bedre hjemme på andre museer, bliver via et arbejde betalt af Kulturarvsstyrelsen, nu udskilt og placeret på de respektive relevante museer. Det er bl.a. med til at skabe rum for den nyindsamling vi også er i gang med.

I det nye år skal arbejdet med at udvikle og sammenkoble museets viden og samlinger med Kossmann.dejongs design og fortælleteknik for alvor i gang. Et arbejde der skal inddrage de vidensressourcer, der ligger i det erhvervsliv, hvis historie museets fortæller, og ligger i den øvrige museums- og universitetsverden. Et arbejde der samtidig, som nævnt, skal forholde sig til de mangeartede brugergrupper museet skal nå ud til. Et sådant arbejde vil altid skulle balancere mellem at udnytte eget ståsted og traditioner, være med på tidens nye trends, og selv afprøve nye veje.

Midlerne til at nå målet er museets lille og dygtige medarbejderskare, vores store netværk, en ny bestyrelse bakket op af et engageret repræsentantskab, Kulturministeriet/Kulturarvsstyrelsen og sidst men ikke mindst, vores tætte parløb med Maritim Museums Byg ApS og de donerende fonde, der står bag projektet.

Vi glæder os til byggestart i 2010 og til det fortsatte udviklingsarbejde frem mod Danmarks Nye Søfartsmuseum, og håber at Fyrskibet.dk’s brugere fortsat vil følge arbejdet på Fyrskibet og på maritime-museum.dk samt maritimmuseumsbyg.dk.

Der er også mulighed for gratis at abonnere på vores elektroniske nyhedsbrev ved at sende en mail til nyhedsbrev@maritime-museum.dk.

Vores 700 medlemmer i Selskabet Handels- og Søfartsmuseets Venner byder gerne flere indenfor. Det koster kun 250 kr. om året og inkluderer bl.a. museets årbog, spændende foredrag og udflugter. Indmeldelse kan ske på mail til venneselskabet@maritime-museum.dk.

GODT NYTÅR

Med venlig hilsen

Jørgen Selmer
museumsdirektør

I den sidste tid har konserveringsafdelingen haft en del forskelligartede opgaver med genstande fra museets samlinger.

I forbindelse med udlån af skibsmodellen Nordic Hawk er flere mindre skader fra tidligere flytninger af modellen blevet repareret. Specielt på agterdækket og i boven er modellen blevet skadet, men da montren er meget robust bygget op i profiler af rustfrit stål er yderligere adskillelse og komplet udtagning af modellen risikabel. 

Skaderne repareres derfor i det omfang dette kan lade sig gøre mens modellen endnu er placeret i montren. Dette indebær at gangbro, rækværk og flagstang på agterdækket rettes ind på plads og løse dele limes med en fortyndet opløsningslim. Dette gentager sig i stævnen af skibet der viser de samme typer af håndterings skader. 

 Agterenden af Nordic Hawk med gangbro rettet ind på plads og limet fast igen.

Konservatorerne er i disse måneder i gang med gennemgå en lang række navigationsudstyr der er udvalgt til udstillingerne i det nye museum. En af disse genstande er et pejlekompas hvor kompasnålen af jern på bagsiden af kompasrosen (af papir) er korroderet og således har misfarvet både for og bagside. Korrosionen der er blevet fremskyndet af salt fra havvandet gør at genstanden suger fugt til sig ved relative fugtigheder langt under 50%, og således yderligere nedbrydes og misfarves. 

Bomuldstråden der holder kompasnålen på plads er i de korroderede områder helt opløst og kan børstes væk som støv og rust. Det underliggende papirlag er ligeledes meget nedbrudt og tåler således ikke de store påvirkninger uden at skades.

Det besluttes derfor at fjerne kompasnålen helt fra papirskiven således at denne kan konserveres uden yderligere nedbrydning for papiret.  

Da der er en del af det oprindelige røde lak fra afbalanceringen af skiven på kompasnålen, afrenses denne mekanisk med skalpel og en lille roterende stålbørste.

For at kunne udblege eller på anden måde forsøge at fjerne korrosionen fra papiret der består at flere forskellige lag der er limet sammen om en lille messingkegle hvor kompasskiven skal balancere på en messingnål, vil det være nødvendigt at skille papirskiven ad i alle lagene. Dette vurderes ikke at kunne gøres uden at skade genstanden og konserveringen fokuserer således på at fjerne korrosionsprodukterne fra kompasnålen.  Efter endt afrensning påføres et tyndt lag voks for at forhindre ny korrosion.

Da bomuldstråden er så nedbrudt at den ikke kan sys på igen erstattes denne med en ny bomuldstråd, der indfarves i de korroderede områder på forsiden, således at den fremstår i samme farve som den originale, men nu nedbrudte tråd. På undersiden af kompasrosen bibeholdes bomuldstrådens naturlige farve således at denne nyere del nemmere kan erkendes.

Næste genstand er en bemalet stålplade der viser alle kurverne til byggeriet af et stålskib. Malingslaget er slået fra i store flager specielt langs den underste kant, og i mindre grad langs sider, top og midt på pladen.

Det er et meget tykt malingslag med en del spændinger der er blevet udløst idet flagerne er flækket fri af hinanden. Dette gør at flagerne er noget stride at få ned på plads igen og ligeledes hæfter den termohærdende lim der bruges ikke umiddelbart til stålpladen uden at denne er primet med en opløsningslim af en akrylcopolymer. 

Herefter kan flagerne varmes op med en varmeblæser, lægges ned med en varmespatel og holdes på plads med forholdsvis stor vægt indtil limen er kølet ned igen. 

Området mellem 5 og 6 lagt ned på plads.

I forbindelse med konserveringen af de skibsmodeller der på nuværende tidspunkt indgår i museets udstillinger på Kronborg er der udtaget fem af Bernhard Larsens skibsmodeller. Disse vil blive renset og restaureret på museets modelværksted, men før dette vil enkelte dele klargøres på konserveringsværkstedet.

 Stort set alle modellerne viser tegne på nedbrydning af deres blygenstande, specielt deres ankre. Også deres oprindelige flag lavet af bemalet papir er blevet meget skrøbelige og er i et tilfælde knækket og i et andet delvist løsnet fra masten.

For at bibeholde så meget original information i modellerne så muligt ønskes det at bevare flagene og om muligt også blyankrene. Flagene præsenterede ikke de store problemer i limningen der blot krævede den korrekte understøtning for at kunne udføres.  

Skib lagt på siden klargjort til limning af flag

Blyankrene på den mindste model, Tusnelda så umiddelbart ud til at være så nedbrudte at der stort set ikke var metallisk bly tilstede. Ankrene der er ca. 10mm i længde blev derfor glasblæst ved lavest mulig tryk med en mikrosandblæsningsmaskine, der afslørede at der dog endnu var lidt af det oprindelige materiale tilbage under den hvide bly korrosion. 

 Ankrene blev derfor overdraget til modelbyggerne, der først vil etablere nye øjer til ankertove og derefter ved gentagne neddypninger i grunder, samt sort maling få den originale tykkelse af ankrene tilbage.  

Det sidste eksempel er en T. Walker Harpoon Ship Log, med omfattende røde udfældninger af kobberoxid på messingoverfladen. På den forreste del af loggen og ”vingen” ses tydelige fingeraftryk i korrosionen. På skruen af loggen er korrosionen mere jævn og dækker stort set hele overfladen.

Konserveringen foregår med en forsigtig polering af de korroderede områder på loggen. Der poleres så lidt som muligt idet der ikke ønskes en højglanspoleret genstand. De områder der har været korroderet fremstår efter konservering noget mattere end de ikke korroderede områder.

Den færdigt konserverede genstand.

Tirsdag i sidste uge valgte Handels- og Søfartsmuseets repræsentantskab en ny bestyrelse. Den består af syv personer, der alle besidder væsentlige kvalifikationer og erfaringer inden for det felt, hvor museet bevæger sig.

Bestyrelsen, der her ses sammen med museumsdirektør Jørgen Selmer (helt til venstre i billedet), består af følgende personer (fra venstre mod højre): museumsinspektør Torkil Adsersen, festivalchef for Golden Days Ulla Tofte, direktør i Mensch Frederik Preisler, direktør for Nationalmuseet Per Kristian Madsen, advokat Ole Bang (næstformand) og direktør i Dansk Transport og Logistik Erik Østergaard (formand) – samt skibsreder Bjørn Clausen, Corral Line.

Det har længe været et ønske at samle en gruppe af mennesker, der tilsammen kan give museet en ballast inden for erhvervsliv, oplevelsesøkonomi og kommunikation. Med den nyvalgte bestyrelse føler vi os i helt sikre hænder.

Bestyrelsen står overfor nogle store og spændende opgaver med byggeriet af det nye nationale søfartsmuseum, der åbner i 2012 og med at omdanne og klargøre museet til de nye rammer.

Fredag den 25. september byder Handels- og Søfartsmuseet velkommen til kulturnat. Man vil mellem 19.00 og 21.30 kunne få en række spændende oplevelser med blandt andet udstillingsåbning og Jesper Jansens historiefortælling – og det hele vil være ganske gratis!

Museumsinspektør Kåre Lauring vil byde velkommen til museets nye særudstilling “Alang Beach – Skibets sidste Havn”. Fotoudstillingen viser en række scener fra den berømte ophugningsstrand i Indien og kulturnattens gæster vil se den som de første.

Museumsdirektør Jørgen Selmer vil præsentere planerne for det nye søfartsmuseum, der bliver placeret i og omkring Dok 1 på det tidligere Helsingør Værft. Gennem modeller, 3D-visualiseringer og tegninger vil museets fremtid komme til live.

Klokken 20 vil historiefortæller og tidligere sømand Jesper Jansen indtage scenen. I en spændende fortælling fra livet til havs vil han gøre en vigtig del af Danmarks nære fortid levende – en tid før management og stramme tidsplaner helt ændrede sømandens liv. Se mere på www.jesperjansen.net.

Endelig vil man kunne nyde udsigten over Helsingør og Øresund fra Kanontårnets top. Udover den forhåbentligt flotte aftenbelysning vil man få et fint overblik over Kulturhavnens anlægsarbejde og søfartsmuseets fremtidige placering ved Dok 1.

Vi håber, at mange vil gribe chancen for at opleve Kronborg by night og samtidig høre om den maritime verdens fortid, nutid og fremtid.

Projekteringen af det nye søfartmuseum har efterhånden været i gang længe.  Derfor er der nu åbnet en ny hjemmeside for selskabet Maritim Museums Byg ApS, der står for opførelsen af den spændende nye bygning.

På hjemmesiden kan man se billeder fra arbejdet med dokken, og man kan læse nyheder fra byggeriet.

Endelig kan man finde en række fakta og kontaktoplysninger til det store projekt.

Hjemmesiden kan findes på http://www.maritimmuseumsbyg.dk.