Hvis du selv kunne tænke dig at bage beskøjter bringer vi her en ældre opskrift, fundet for mange år siden på et svensk arkiv.

Beskøjter
650 gram rugmel
350 gram hvedemel
50 gram gær
15 gram salt
1 liter vand

Gæren opløses i vandet, det øvrige blandes i og æltes godt. Om nødvendigt tilsættes lidt mere hvedemel for at gøre dejen egnet til udrulning.

Dejen stilles til hævning ½-1 time, udrulles til plader på ca. 1 centimeters tykkelse, skæres i firkanter og sættes på plader med bagepapir. Beskøjterne efterhæves og prikkes med en gaffel.

Bages for 250 grader i et kvarter og tørres derefter for svag varme og åben luge i 1-3 timer, alt efter om de skal have et blødt indre eller være helt hårde.

Opskriften stammer fra 1800-tallet og findes på Folklivsarkivet i Lund.

Hvis du bager beskøjterne, så fortæl gerne om det på vores digitale logbog Fyrskibet.dk eller på vores Facebook-side. God fornøjelse

Værktøj pakkes i kasser

I forbindelse med flytning af museets SA-arkiv har det været nødvendigt at frigøre omkring 200 hyldemeter reolplads.

Værktøjskompaktreoler med dele af SA-arkivet sat på plads

Dette er gjort i museets dykker samt værktøjsmagasin ved at pakke genstandene tættere, samt ved at indskyde ekstra hylder.

Placeringen for alle genstande der flyttes noteres

Placeringen for alle genstande der flyttes noteres ned således at dette kan rettes i museets database. Når flytningen er færdig vil mellem 6000-7000 genstande have skiftet placering.

Således blev denne store model efter endt rensning hos modelbyggerne transporteret på to pallevogne ind på magasinet og løftet på plads med en pallestakker.

En ny genstand i museets samling er denne hilsen, en plaket, fra besætningen om bord MØEN,  som i marts 1969 besøgte den danske sømandskirke i Rotterdam. Den er 1 ud af 7 i alt, som blev givet til den danske sømandskirke over en periode på 5 år.

Plaketterne fortæller om den gæstfrihed, som de danske sømandskirker altid har udvist overfor søens folk. Her har der gennem tiden altid været tid til en snak og en kop kaffe, eller blot mulighed for at sømanden kunne slappe af i rolige omgivelser, hvor danske aviser og blade var indenfor rækkevidde.    

Samtidig viser plaketterne, hvor mange skibe og besætninger der var, og stadig er i tæt kontakt med de danske sømandskirker og deres ansatte, når de befinder sig langt fra Danmark.

Plaketten vil, sammen med andre genstande fra den danske sømandskirke i Rotterdam, kunne ses når det nye Søfartsmuseum åbner i 2013.

I vores kommende udstilling i det nye Søfartsmuseum sætter vi ikke kun fokus på sømandens liv og levned på havet og i havn, vi sætter også fokus på forestillingen om sømanden. For hvem husker ikke Otto Brandenburg under dæk med guitar, blåt sømandstøj og pin – up piger på væggen, imens han synger: “Susanne, Birgitte og Hanne”.

De danske lystfilm

Sangen stammer fra den danske lystfilm “Sømænd i knibe” fra 1960 og både single og filmplakat er nu en del af Handels- og Søfartsmuseets samling. For forestillingerne om sømanden har mange interessante historier af fortælle. De viser os, hvordan vi gennem tiden har set på sømanden og ofte har romantiseret den stærke og bekymringsfri mand på havet, som efter sigende havde en pige i hver havn. Et tema som går igen i andre danske film som “Martha”, ”Een pige og 39 sømænd” og “Sømænd i knibe”.

Four Jacks

Et andet kendt single cover i samme genre er Four Jacks og sangen ”Mandalay” fra 1961. Med en pagode på rød baggrund og tekst om Burmapigen der venter, er stemningen sat. Teksten blev iøvrigt ikke skrevet af Four Jacks. Den blev skrevet af den engelske digter Rudyard Kipling i 1892 og blev, udover sangteksten, brugt i flere filmsammenhænge.

Måske er der hold i nogle af forestillingerne, for hvor kommer de forestillinger ellers fra? Sømænd kan, ligesom mange mænd i almindelighed, ikke frasige sig at være glade for piger og det har da også krævet sin mand at klare alle arbejdsopgaverne til søs, når bølgerne stod højt over dækket og skibet skulle igennem endnu en storm på Stillehavet. Vi går i kødet på myterne i udstillingen på nye Søfartsmuseet .Så kom og besøg os når vi åbner og se, om der virkelig var en Susanne, Birgitte og Hanne i hver en havn…

Efterlysning

Ligger du inde med den originale single af “Skibet skal sejle i nat” synget af Birthe Wilke og Gustav Winkler ved det Internationale Melodi Gran Prix i 1957? Og vil du gerne af med den? Vi mangler netop dette omslag i vores samling, og vi er meget interesserede i at få fat på det. Du kan svare her eller sende en mail til: th@maritime-museum.dk

På fotografiet ses fregatten DISCO. Den meget flotte model af skibet står på Handels- og Søfartsmuseet og den indgår i vores faste udstilling om de danske kolonier. I Handels- og Søfartsmuseets årbog 1954 kan du læse Knud Klems artikel om skibet og modellen.

Orlogsskibet DISCO blev søsat i 1778 og skulle oprindeligt have været med til at bekæmpe pirater i Middelhavet. Men Asiatisk Kompagni manglede skibe på sejladsen til Ostindien og Kina og fik derfor lov til at låne skibet. Allerede efter den første rejse overgik DISCO dog permanent til kompagniet i 1781.

Skibet er opkaldt efter Diskobugten i Grønland og foretog frem til 1794 seks rejser til de danske besiddelser i Kina og Ostindien. Selvom at skibet ikke sejlede i så lang tid, så har vi alligevel gode kilder til at belyse dets konstruktion og historie. På Rigsarkivet er konstruktionstegningerne bevaret og Erik Werge lavede en model af skibet. I 1950 blev han færdig og afleverede modellen til Handels- og Søfartsmuseets Venneselskab, som derefter donerede det til museet. Og her har vi opbevaret det lige siden.

Men læs meget mere om dette og DISCO’s fantastiske rejser i årbogen. Læs også hellere end gerne artiklerne om skibsbyggeren E. C. Benzon og skibsrederen H. P. Prior. Årbogen kan du finde lige her.

]]> http://fyrskibet.dk/handels-og-s%c3%b8fartsmuseets-arbog-1954/feed/ 0 http://fyrskibet.dk/handels-og-s%c3%b8fartsmuseet-pa-roskilde-festival-2011/ http://fyrskibet.dk/handels-og-s%c3%b8fartsmuseet-pa-roskilde-festival-2011/#comments Tue, 05 Jul 2011 09:37:00 +0000 Trine Halle http://fyrskibet.dk/?p=2451

Handels- og Søfartsmuseet spænder bredt og handler ikke kun om modelskibe, tonnage eller en sømands færdigheder om bord en tremastet bark i 1800-tallet. Det handler også om Roskilde Festivalen.

I museets kommende permanente udstilling, som kan ses, når det nye Søfartsmuseum åbner i 2013, sætter vi blandt andet fokus på globalisering i sammenspil med containerfarten og dets betydning for vores samfund. Det er her, at Roskilde Festivalen kommer ind i billedet.

Som billederne tydelig viser så er det ikke kun tomme flasker og cigaretskodder, der ligger tilbage på den mennesketomme festivalplads når den sidste tone har lydt fra Orange Scene. Bunker af telte, soveposer, puder, dyner, campingstole, og pavilloner er at se så langt øjet rækker. Selv i teltene kan en nysgerrig museumsinspektør finde efterladte ejendele såsom bukser, underbukser, lagner og sokker. Alt sammen efterladt fordi det er beskidt, ildelugtende og findes til overflod.

De billige produkter

Den efterladte festivalplads med dets dynger af telte og tøj er ikke kun et udtryk for ungdommens letsindighed overfor forbrugsgoder. De mange telte, soveposer og efterladte gummistøvler er også et vidnesbyrd på, hvor nemt og billigt vi som forbruger kan få fat i de ting, vi lige står og mangler til en speciel begivenhed.

I ugerne op til Roskilde Festivalen har tilbudskatalogerne været fyldt med netop soveposer og telte til en billig pris. Ofte i en sampak hvor både telt, soveposer, liggeunderlag er pakket sammen i en trolley, som gør den videre transport nem. Og prisen er i flere tilfælde så lav, at ingen af delene nødvendigvis behøver at blive samlet igen og hjembragt efter brug. Hvilket festivalpladsen står som tydeligt eksempel på.

Containertransporten

At telte kan sælges så billigt i de store varehuse landet over hænger sammen med deres produktion i Østen. Her er teltene, soveposerne og liggeunderlagene produceret og siden sendt med containerskibe til aftagerne rundt omkring i verden, herunder Danmark. Containerfarten er altså med til at sikre, at prisen kan holdes nede og derved bliver et køb, som er indenfor rækkevidde for en stor forbrugerskare. Både dem med faste indtægter og de studerende. 

Mulige genstande til udstilling

Kombinationen af forbrugsgoder og containerfart betød, at Handels- og Søfartsmuseets tre inspektører drog til Roskilde, for at indsamle telte og hvad der dertil betegner en lejr på Roskilde Festivalen. Gennem de efterladte ting kan vi som museum fortælle historierne om både containerfart og globalisering.

Om alle de indsamlede genstande kommer til at indgå i den permanente udstilling er endnu for tidligt at sige, men de er uden tvivl en vigtig brik i den nutidige historie om handel og søfart og er derfor en naturlig del af vores samling.

Ved Christianshavns Kanal i København ligger en bygning, der bærer følgende skrift over den hvide hoveddør: ”Prinsesse Maries Hjem for gamle Sømænd og Sømænds enker”. Her har sømænd og deres familier siden 1875 haft mulighed for at bo.

Sømanden Peter Funk

Idéen til Sømandshjemmet blev skabt af sømanden Peter Funk (1823-1901). Han havde som sømand selv oplevet, hvilke hårde forhold sømanden arbejdede under på havet og hvilke usle kår, der ofte ventede den ældre sømand, når han ikke længere kunne tage hyre på skibe og sejle verdenshavene tyndt. Peter Funk indkaldte derfor i 1856 søfolk til et møde, hvor han annoncerede, at han arbejdede for at en kasse blev oprettet, som kunne sikre sømanden mod nød og tab.

Denne kasse fik navn af Sømandsforeningen 1856, og året efter kunne den første generalforsamling afholdes. Sømandsforeningens formål var: ”at understøtte syge, forliste og alderssvage Søfolk, naar de uforskyldt geraade i Nød”. Derudover blev der med tiden oprettet en understøttelseskasse for sømænd, et forhyringskontor, en sparekasse for søfolk og Sømandshjemmet på Christianshavn.

Sømandshjemmet blev indviet d. 26. februar 1875 under overværelse af Christian d. 9. Det bestod af 73 lejligheder samt en mindre afdeling med 22 sovekamre, hvor unge søfolk kunne få logi, imens de afventede hyre. Derudover var der indrettet skænkestue, spisesal, badekammer og læsesal med et tilhørende bibliotek, der indeholdt 350 bøger.

Under nyt navn

I 1911 blev Sømandshjemmet nedlagt, bygningen gennemrenoveret og genåbnet som ”Prinsesse Maries hjem for gamle Sømænd og Sømænds Enker”. Foreningen bag var stadig Sømandsforeningen af 1856 og navneforandringen skete, som en hyldest til en af Sømandsforeningens store støtter.

Prinsesse Marie (1865-1909) var gift med prins Valdemar, søn af Christian d. 9. Prins Valdemar (1858-1939) var Sømandsforeningens første præsident, var selv søofficer og meget optaget af søen og søens folk. Denne interesse gjaldt også hans hustru og Prinsesse Marie stod selv i spidsen for flere landsindsamlinger til fordel for druknede fiskere. Blandt i 1894 efter Harboøreulykken og 1896 efter Vesterhavsulykken.

Prinsesse Marie døde noget uventet af en influenza i 1909, hvilket højst sandsynligt har medvirket til navneforandringen af Sømandshjemmet. Derudover blev der i 1912 afsløret en buste af prinsessen på Langelinie, som stadig står der den dag i dag.

Offentlig indsamling

Den røde indsamlingsbøsse som altså bærer prinsessens navn har hængt i lokalområdet, og har ved sin blotte tilstedeværelse opfordret mænd som kvinder til at yde et bidrag til sømandens sag og forsødelse af hans alderdom. Derved levede foreningen op til sit motto: “Hjælp til selvhjælp”.

 Indsamlingsbøssen vil indgå i den permanente udstilling og kunne ses, når det nye Søfartsmuseum åbner i 2013.

Vi er på museet i fuld gang med at forberede vores kommende permanente udstilling til det nye Søfartsmuseum, og det betyder, at nye genstande bliver føjet til vores samling. Seneste tilkomne er bogen: Paa togt med ”Georg Stage” som Det Danske Forlag, København har udgivet i 1944.

Bogen fortæller med tekst og store billeder om livet om bord på det danske skoleskib. Her ser vi dagligdagen for de 80 raske drenge, som gennem deres ophold på skoleskibet blev uddannet til dygtige sømænd. De spuler dæk, pudser koøjer, vasker tøj og hænger det til tørre. Alt skal være pænt og rent og i fineste orden.

Derudover skal drengene selvfølgelig også mestre de sømandstekniske færdigheder inden for reparation af sejl, bygning af modelskibe og klatring i riggen, inden kursen sættes mod fremmede havne verden over.

Netop pointen med udviklingen fra dreng til sømand er bogens afskedssalut: ”Om alt det kan de skrive hjem til Far og Mor og til Kammeraterne, som vil spile øjnene op, naar de faar et Postkort med et broget Billede paa derude fra den store Verden. – Saa er den lidt forknytte Dreng, der gik om Bord i ”Georg Stage” en Foraarsmorgen i København, blevet en rigtig Sømand!”.

Du kan se bogen i den permanente udstilling, når det nye Søfartsmuseum åbner i 2013.

Arbejdet med det nye søfartsmuseum byder på mange spændende møder med folk fra fortiden. For nogle uger siden var jeg i Vallensbæk, hvor en god giver undervejs i en flytning havde valgt at donere en række spændende genstande til museet. Disse genstande bringer os helt tæt på en ung mand, der levede for 100 år siden, men som desværre ikke selv nåede at viderebringe sine erindringer – han forsvandt som 19-årig med skoleskibet KØBENHAVN.

Erik Rothe Andersen, som ses på billedet herover var undervejs i en ganske typisk karriere frem mod et arbejde som veluddannet sømand. Fra en ung alder kom han til søs og tjente som dæksdreng i både ØK og DFDS. På museet er vi nu så privilegerede at have en lang række af hans breve og ejendele i vores samling – alt sammen på grund af en giver, der har betroet os arvestykkerne fra en nær men alligevel fjern slægtning.

Brevene, som der ses eksempler på i denne artikel, har museet haft siden 1980’erne, men nu er de blevet suppleret med tre kurvemøbler, to stole og et bord, som Erik Rothe Andersen købte i Hong Kong i 1926. Møblerne blev købt som bryllupsgave til Eriks storesøster Edith og hendes forlovede Oscar.

Erik skrev mange breve til sin moster, der generationsforskellen til trods, var en pige på hans egen alder. Vi har en lille indkøbsliste, hvor Erik under strenge ordrer om tavshed, fortæller hende hvad han har købt til de forskellige familiemedlemmer. Dengang var det noget særligt at kunne bringe varer hjem fra hele verden. Det var sømandens privilegium.

Bortset fra brevenes skrevne indhold giver de også eksempler på Eriks kunstneriske talent. I et brev tegner han Londons attraktioner, her i blandt Felix the Cat, der dengang var en kendt tegnefilmsfigur. Han morer sig også lidt over en skuffet kollega, der troede, at Westminster Abbey var et erotisk teater og blev noget skuffet over, at det var en kirke.

Erik forsvandt i 1928 til stor sorg for sin familie for altid, men hans breve fortæller om en humoristisk og nysgerrig ung mand. Nu lever hans minde videre på museet, hvor hans bryllupsgave til søsteren nu blander sig med breve og en anseelig mængde private fotos, der giver os et billede af et helt menneske og en familie, der blev ramt af skæbnen.

Der kan findes billeder af Erik Rothe Andersen og hans familie i vores online billedarkiv.