<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<rss version="2.0"
	xmlns:content="http://purl.org/rss/1.0/modules/content/"
	xmlns:wfw="http://wellformedweb.org/CommentAPI/"
	xmlns:dc="http://purl.org/dc/elements/1.1/"
	xmlns:atom="http://www.w3.org/2005/Atom"
	xmlns:sy="http://purl.org/rss/1.0/modules/syndication/"
	xmlns:slash="http://purl.org/rss/1.0/modules/slash/"
	>

<channel>
	<title>Fyrskibet.dk &#187; Konferencer og seminarer</title>
	<atom:link href="http://fyrskibet.dk/category/konferencer-og-seminarer/feed/" rel="self" type="application/rss+xml" />
	<link>http://fyrskibet.dk</link>
	<description>Handels- og Søfartsmuseets digitale logbog</description>
	<lastBuildDate>Wed, 07 Jul 2010 07:19:32 +0000</lastBuildDate>
	<generator>http://wordpress.org/?v=2.9.2</generator>
	<language>en</language>
	<sy:updatePeriod>hourly</sy:updatePeriod>
	<sy:updateFrequency>1</sy:updateFrequency>
			<item>
		<title>Formidlingsmæssige højdepunkter – del 2</title>
		<link>http://fyrskibet.dk/formidlingsm%c3%a6ssige-h%c3%b8jdepunkter-%e2%80%93-del-2/</link>
		<comments>http://fyrskibet.dk/formidlingsm%c3%a6ssige-h%c3%b8jdepunkter-%e2%80%93-del-2/#comments</comments>
		<pubDate>Mon, 29 Mar 2010 13:17:06 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Thorbjørn Thaarup</dc:creator>
				<category><![CDATA[Konferencer og seminarer]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://fyrskibet.dk/?p=1194</guid>
		<description><![CDATA[
Som omtalt i artiklen &#8220;Formidlingsmæssige højdepunkter del 1&#8220;, var der flere meget gode oplevelser på Organisationen Danske Museers årlige formidlingskonference. I denne lille artikel vil jeg kort omtale endnu et par af dem.
Et af konferencens højdepunkter blev leveret af Joachim Sauter fra det tyske designfirma art+com. Han præsenterede blandt andre spændende projekter især to ting, [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p><img class="aligncenter size-full wp-image-1207" src="http://fyrskibet.dk/wp-content//bmw2.jpg" alt="" width="430" height="307" /></p>
<p>Som omtalt i artiklen &#8220;<a href="http://fyrskibet.dk/formidlingsm%C3%A6ssige-h%C3%B8jdepunkter-del-1/" target="_blank">Formidlingsmæssige højdepunkter del 1</a>&#8220;, var der flere meget gode oplevelser på Organisationen Danske Museers årlige formidlingskonference. I denne lille artikel vil jeg kort omtale endnu et par af dem.</p>
<p><span id="more-1194"></span>Et af konferencens højdepunkter blev leveret af Joachim Sauter fra det tyske designfirma art+com. Han præsenterede blandt andre spændende projekter især to ting, der imponerede os fra søfartsmuseet.</p>
<p>Det ene projekt kan findes på BMW museet i Bayern, hvor art+com har skabt, hvad de kalder en kinetisk skulptur. Konceptet er 714 metalkugler, der hænger frit fra loftet, hver især fastgjort til en lille elektromotor. Hver kugle kan så køre individuelt op og ned, men er programmeret til sammen med de andre kugler at skabe de mest fantastiske tredimensionelle mønstre i det åbne rum.</p>
<p><img class="aligncenter size-full wp-image-1206" title="b" src="http://fyrskibet.dk/wp-content//bmw1.jpg" alt="b" width="430" height="288" /></p>
<p>Via kuglerne tegnes i et cirka seks minutters langt forløb abstraktioner over udviklingen i BMWs bildesign. Af og til dukker der tydelige biler op i de bevægelig kugler. Det smukke resultat taler næsten for sig selv, og er da også blevet et stort hit på YouTube.</p>
<p>Her er en video, der viser hele forløbet, men der kan findes andre med flotte nærbilleder.</p>
<p><a href="http://www.youtube.com/watch?v=HVhVClFMg6Y" target="_blank">http://www.youtube.com/watch?v=HVhVClFMg6Y</a></p>
<p>Art+com har også skabt et andet glimrende formidlingsprojekt til det naturhistoriske museum i Berlin. Via kikkerter kan de besøgende se dinosaurerne komme til live. Dette sker i små &#8220;alternativer&#8221; verdener, der åbner museets rum uden at forstyrre de gamle og meget smukke opstillinger.</p>
<p><img class="aligncenter size-full wp-image-1209" src="http://fyrskibet.dk/wp-content//jura1.jpg" alt="" width="430" height="287" /></p>
<p>Det er enkel teknologi, der så at sige udvider virkeligheden, og giver gamle udstillinger øget holdbarhed og mere liv.</p>
<p>Art+coms hjemmeside kan ses her: <a href="http://www.artcom.de/index.php?lang=de" target="_blank">http://www.artcom.de/index.php?lang=de</a></p>
<p><img class="aligncenter size-full wp-image-1210" src="http://fyrskibet.dk/wp-content//jura2.jpg" alt="" width="430" height="323" /></p>
<p>I den mere teoretiske men bestemt lige så relevante afdeling skal det nævnes, at den amerikanske professor John H. Falk holdt et meget inspirerende oplæg om hvorfor man går på museum. Hvad ønsker man som besøgende at opnå? Hvad tager man mentalt med sig fra besøget? I hvilke situationer besøger man museer? Og hvorledes forholder alt dette sig til de roller man påtager sig alt efter hvilken situation man er I?</p>
<p><img class="aligncenter size-full wp-image-1204" src="http://fyrskibet.dk/wp-content//falk.jpg" alt="" width="430" height="323" /></p>
<p>Falks foredrag kan ses på www.formidlingsnet.dk her: <a href="http://www.formidlingsnet.dk/arkiv/rethinking-the-museum-visitor-experience" target="_blank">http://www.formidlingsnet.dk/arkiv/rethinking-the-museum-visitor-experience</a>.</p>
<p>Man vil ganske givet kunne finde sig selv i de roller, han omtaler. Det var vi i hvert fald mange til konferencen, der gjorde.</p>
<p>Hvis I har besøgt nogle af de museer, vi har omtalt i de to artikler om formidlingskonferencen, kunne det være spændende at høre jeres reaktioner. Hvad syntes I?</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://fyrskibet.dk/formidlingsm%c3%a6ssige-h%c3%b8jdepunkter-%e2%80%93-del-2/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Formidlingsmæssige højdepunkter &#8211; del 1</title>
		<link>http://fyrskibet.dk/formidlingsm%c3%a6ssige-h%c3%b8jdepunkter-del-1/</link>
		<comments>http://fyrskibet.dk/formidlingsm%c3%a6ssige-h%c3%b8jdepunkter-del-1/#comments</comments>
		<pubDate>Fri, 19 Mar 2010 06:44:26 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Thorbjørn Thaarup</dc:creator>
				<category><![CDATA[Konferencer og seminarer]]></category>
		<category><![CDATA[Udstillinger]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://fyrskibet.dk/?p=1163</guid>
		<description><![CDATA[
Tre af museets inspektører, Benjamin Asmussen, Torkil Adsersen og Thorbjørn Thaarup, deltog i den forløbne uge i Organisationen Danske Museers årlige formidlingskonference sammen med over 200 kolleger fra hele landet. Det var tre dage, der var tæt pakket med spændende indtryk fra museer i ind- og udland. Teori og praktik blandede sig på bedste vis.
I [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p><img class="aligncenter size-full wp-image-1164" src="http://fyrskibet.dk/wp-content//Churchill_10_jpg_540x8000_q85.jpg" alt="" width="430" height="323" /></p>
<p>Tre af museets inspektører, Benjamin Asmussen, Torkil Adsersen og Thorbjørn Thaarup, deltog i den forløbne uge i Organisationen Danske Museers årlige formidlingskonference sammen med over 200 kolleger fra hele landet. Det var tre dage, der var tæt pakket med spændende indtryk fra museer i ind- og udland. Teori og praktik blandede sig på bedste vis.</p>
<p>I det følgende præsenteres nogle højdepunkter blandt de smukke og inspirerende installationer.</p>
<p><span id="more-1163"></span></p>
<p><strong>Churchill Museum and Cabinet War Rooms</strong></p>
<p><strong><img class="aligncenter size-full wp-image-1165" src="http://fyrskibet.dk/wp-content//Churchill_04__jpg_540x8000_q85.jpg" alt="" width="430" height="323" /></strong></p>
<p><strong></strong>Phil Reed fra Churchill Museum i London præsenterede deres udstillinger. De består både af meget nyskabende tiltag og mere traditionelle tilgange. Vi var især meget imponerede af, hvad man kan kalde, udstillingens hovedinstallation. Den bestod af et langt bord, hvorpå der blev projekteret en tidslinje over Churchills liv.</p>
<p>Under hvert år kunne man, med et let tryk, åbne for mere information. Herefter kunne man gå ind under den enkelte dag – hvad skete der, hvor og hvorfor? Dette kunne have været et traditionelt opslagsværk på nye flasker, hvis ikke man fra museets side havde proppet bordet, eller i virkeligheden den bagvedliggende database, med et væld af overraskelser.</p>
<p>På bordet kan den besøgende se en masse scannede dokumenter, men ofte bliver de vagt til live af animationer, der spreder sig over enkelte dage, nogle måneder, år eller af og til endda hele bordet. Skygger af bombefly flyver i hele bordets længde, atombomben over Hiroshima får alt til at gå i hvidt og vulkanudbrud for bordet til at brænde. Alle animationer udløses af publikum og man kan derved påvirke hinandens museumsoplevelse.</p>
<p><img class="aligncenter size-full wp-image-1166" src="http://fyrskibet.dk/wp-content//CM1B.jpg" alt="" width="430" height="327" /></p>
<p>Selve teknologien bag installationen er simpel, en database, et bord, et antal projektorer og nogle højtalere, men idéen er meget fin. Man kombinerer dybe lag af viden med lys, lyd og action.</p>
<p>Man kan se en video på designfirmaets hjemmeside:</p>
<p><a href="http://www.davidsmall.com/portfolio/churchill-lifeline-table/">http://www.davidsmall.com/portfolio/churchill-lifeline-table/</a></p>
<p>og yderligere omtale på museets egen side:</p>
<p><a href="http://cwr.iwm.org.uk/server/show/nav.00f">http://cwr.iwm.org.uk/server/show/nav.00f</a></p>
<p><strong>Landesmuseum Halle</strong></p>
<p><img class="aligncenter size-full wp-image-1169" src="http://fyrskibet.dk/wp-content//pml.jpg" alt="" width="430" height="396" /></p>
<p>Dr. Harald Meller præsenterede det arkæologiske museum i Halle i Tyskland. Museets emner og samlinger er ret traditionelle, men vi var meget imponerede over hvorledes man, ved hjælp af enkel teknologi og grundige overvejelser, har skabt et museum, der vækker følelser og nysgerrighed uden at glemme de originale genstande.</p>
<p>I museets udstilling skabes ved hjælp af rumlige installationer fine indtryk af livet i oldtiden. Følelser og levet liv er i centrum og genstandene bruges hele tiden til at formidle dette. Samtidig vendes den besøgendes fordomme på hovedet med tænkende neandertaler og jagende kvinder. Fortidens mennesker søges præsenteret i deres egen nutid og ikke blot i vores fortid.</p>
<p><img class="aligncenter size-full wp-image-1168" src="http://fyrskibet.dk/wp-content//lmv_halle_neolithikum.jpg" alt="" width="430" height="288" /></p>
<p>En kolossal væg af stenøkser er ikke længere kun en stor samling af genstande, men et sigende billede på befolkningseksplosion og skabelse af civilisation. Vi var behørigt imponerede. <img src='http://fyrskibet.dk/wp-includes/images/smilies/icon_smile.gif' alt=':-)' class='wp-smiley' /> </p>
<p>Hjemmesiden, der ikke helt yder udstillingen retfærdighed, kan ses her:</p>
<p><a href="http://www.halle.de/index.asp?MenuID=719">http://www.halle.de/index.asp?MenuID=719</a></p>
<p>Hvis I har besøgt et af de nævnte museer, er vi meget interesserede i at høre jeres oplevelser af dem. Var I begejstrede eller kunne I ikke lide det?</p>
<p>I næste uge vil der komme endnu en lille artikel om konferencens højdepunkter.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://fyrskibet.dk/formidlingsm%c3%a6ssige-h%c3%b8jdepunkter-del-1/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>1</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>SS Great Britain</title>
		<link>http://fyrskibet.dk/ss-great-britain/</link>
		<comments>http://fyrskibet.dk/ss-great-britain/#comments</comments>
		<pubDate>Thu, 12 Nov 2009 12:16:13 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Line Hallbjørnsson</dc:creator>
				<category><![CDATA[Genstande]]></category>
		<category><![CDATA[Konferencer og seminarer]]></category>
		<category><![CDATA[Lidt af hvert]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://fyrskibet.dk/?p=784</guid>
		<description><![CDATA[SS Great Britain er et af den engelske ingeniør Isambard Kingdom Brunels bidrag til den moderne verden, og det første skib af sin størrelse, der kombinerede et jernskrog med en skrue og en 1000 HK dampmotor.
For nylig var Handels- og Søfartsmuseets konservatorer på kursus i England (læs artiklen kursus i Skibsmodelkonservering). Efter kurset blev der [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<div id="attachment_787" class="wp-caption aligncenter" style="width: 439px"><img class="size-full wp-image-787" title="SS Great Britain" src="http://fyrskibet.dk/wp-content//SS-Great-Britain1.jpg" alt="SS Great Britain" width="429" height="322" /><p class="wp-caption-text">SS Great Britain</p></div>
<p>SS Great Britain er et af den engelske ingeniør Isambard Kingdom Brunels bidrag til den moderne verden, og det første skib af sin størrelse, der kombinerede et jernskrog med en skrue og en 1000 HK dampmotor.</p>
<p>For nylig var Handels- og Søfartsmuseets konservatorer på kursus i England (læs artiklen <em>kursus i Skibsmodelkonservering</em>). Efter kurset blev der tid til et besøg på SS Great Britain i Bristol, Sydvestengland.<span id="more-784"></span></p>
<div id="attachment_788" class="wp-caption aligncenter" style="width: 440px"><img class="size-full wp-image-788" title="Replika 6 bladet skrue" src="http://fyrskibet.dk/wp-content//Replika-6-bladet-skrue.jpg" alt="Kopi af Brunels seksbladet skrue" width="430" height="573" /><p class="wp-caption-text">Kopi af Brunels seksbladet skrue</p></div>
<p>SS Great Britain blev søsat i 1843 med en længde på 96 meter og over 2000 ton, det største og mest kraftfulde skib på sin tid. Det blev ligeledes det første skib med skrue, som krydsede Atlanterhavet, og det fortsatte derefter en lang karriere som passagerskib mellem England og Australien. SS Great Britain endte sine arbejdsdage som kultransporter efter at være blevet fuldstændig konverteret til et sejlskib. I 1886, efter en brand om bord, blev SS Great Britain sat ud af drift og solgt til Falkland Islands Company, hvor det blev brugt til opbevaring af kul i Stanley Harbour indtil det i 1937 blev slæbt til Sparrow Cove og efterladt.</p>
<div id="attachment_790" class="wp-caption aligncenter" style="width: 210px"><img class="size-full wp-image-790" title="Stanley Harbour ca.1900" src="http://fyrskibet.dk/wp-content//Stanley-Harbour-ca.1900.jpg" alt="SS Great Britain i Stanley Harbour, Falklands øerne ca.1900" width="200" height="124" /><p class="wp-caption-text">SS Great Britain i Stanley Harbour, Falklands øerne ca.1900</p></div>
<div id="attachment_793" class="wp-caption aligncenter" style="width: 236px"><img class="size-full wp-image-793" title="Sparrow Cove 1970" src="http://fyrskibet.dk/wp-content//Sparrow-Cove-19701.jpg" alt="SS Great Britain i Sparrow Cove, Falklands øerne ca.1900" width="226" height="333" /><p class="wp-caption-text">SS Great Britain i Sparrow Cove, Falklands øerne 1970</p></div>
<p><img src="file:///C:/Users/LIH%7E1.MAR/AppData/Local/Temp/moz-screenshot.jpg" alt="" /></p>
<p>I 1970 blev SS Great Britain, under stor mediebevågenhed, returneret til sit ”fødested” i Bristols tørdok Great Western Dockyard, som Brunel havde bygget til dets konstruktion.</p>
<div id="attachment_795" class="wp-caption aligncenter" style="width: 410px"><img class="size-full wp-image-795" title="SS Great Britain på pram" src="http://fyrskibet.dk/wp-content//SS-Great-Britain-på-pram.jpg" alt="SS Great Britain på slæb på pram" width="400" height="362" /><p class="wp-caption-text">SS Great Britain på slæb på pram</p></div>
<p>Mellem 1970 og midten af 1990’erne blev skibet delvist restaureret. Fonden, der varetog skibets bevaring, ønskede at genskabe skibet, som det så ud i 1843, efter et fotografi af fotografen Fox Talbot.</p>
<p style="text-align: center;">
<div id="attachment_797" class="wp-caption aligncenter" style="width: 440px"><img class="size-full wp-image-797" title="SS Great Britain, af Fox Talbot , april 1844" src="http://fyrskibet.dk/wp-content//SS-Great-Britain-by-Fox-Talbot-april-1844.jpg" alt="SS Great Britain, by William Henry Fox Talbot , april 1844" width="430" height="312" /><p class="wp-caption-text">SS Great Britain, af William Henry Fox Talbot , april 1844</p></div>
<p>Dette betød en hel del restaurering, man fjernede flere dele til f. eks. eksempel master, dæk og en skrueløftemekanisme fra 1857. Man skar store stykker korroderet jern af siderne og erstattede dem med stål, og ligeledes satte man replika-master, tovværk, ror, dæk og skrue på.</p>
<div id="attachment_801" class="wp-caption aligncenter" style="width: 440px"><img class="size-full wp-image-801" title="SS Great Britain, Bristol 1970" src="http://fyrskibet.dk/wp-content//SS-Great-Britain-Bristol-19701.jpg" alt="SS Great Britain før restaureringen påbegyndte i 1971" width="430" height="398" /><p class="wp-caption-text">SS Great Britain før restaureringen påbegyndte i 1971</p></div>
<p>I slutningen af 1990’erne indså man, at skibet var særdeles ustabilt og jernet ville ruste helt væk i løbet af kort tid, hvis man ikke foretog et indgreb. Med hjælp fra the Heritage Lottery Fond, satte SS Great Britain Fonden en undersøgelse i gang, og den udmundede i et totalt holdningsskift. Al fremtidig bevaring skulle nu være konservering, og ikke, som før, restaurering. Efter adskillige analyser af jernskroget, blev det besluttet at opsætte en barriere mellem jernskroget og overdelen af skibet, for at kunne bevare jernskroget ved 20 % relativ fugtighed, et ret tørt klima. Man monterede et affugtningssystem nede i dokken og ligeledes inde i selve skroget, for at kunne opnå et klima med 20 % relativ fugtighed.</p>
<div id="attachment_803" class="wp-caption aligncenter" style="width: 439px"><img class="size-full wp-image-803" title="Affugtningsanlægget langs skroget" src="http://fyrskibet.dk/wp-content//Affugtningsanlægget-langs-skroget.jpg" alt="Affugtning langs ydersiden af skroget i dokken" width="429" height="322" /><p class="wp-caption-text">Affugtning langs ydersiden af skroget i dokken</p></div>
<div id="attachment_823" class="wp-caption aligncenter" style="width: 439px"><img class="size-full wp-image-823" title="Affugtningsanlægget" src="http://fyrskibet.dk/wp-content//Affugtningsanlægget.jpg" alt="Affugningsanlægget &quot;Deep Thought II&quot;" width="429" height="322" /><p class="wp-caption-text">Affugningsanlægget &quot;Deep Thought II&quot;</p></div>
<p>Barrieren bestod af glasplader, hvorpå der var ca. 5 cm vand, hvilket ovenfra gav et indtryk af, at skibet lå i vand, og nedefra var det, som at stå på havets bund og kikke op på skibet over vandoverfladen.</p>
<p style="text-align: center;">
<div id="attachment_805" class="wp-caption aligncenter" style="width: 440px"><img class="size-full wp-image-805" title="stævnen i dokken" src="http://fyrskibet.dk/wp-content//stævnen-i-dokken.jpg" alt="Stævnen set nede fra dokken, under vandoverladen" width="430" height="573" /><p class="wp-caption-text">Stævnen set nede fra dokken, under vandoverfladen</p></div>
<p>Man kan diskutere, hvorvidt man er gået for langt med at genskabe skibet, som det så ud i 1843, men således er det en refleksion af konserveringsfagets udvikling. Som man valgte at behandle skibet i 1970’erne, er nok ikke sådan man ville vælge at gøre det i dag. Men når det er sagt, var det en helt fantastisk oplevelse for museets to konservatorer. Som konservatorer af det 21. århundrede brugte vi størstedelen af vore besøg ”under” vandoverfladen, hvor vi ikke blot beundrede det originale skrog, men også den gamle dok, det store affugtningsanlæg, arbejdet og de penge det havde kostet.</p>
<div id="attachment_807" class="wp-caption aligncenter" style="width: 439px"><img class="size-full wp-image-807" title="Udstilling i dokmuseet" src="http://fyrskibet.dk/wp-content//Udstilling-i-dokmuseet.jpg" alt="Original genstande udstillet i museet" width="429" height="322" /><p class="wp-caption-text">Original genstande udstillet i museet</p></div>
<p>Ligeledes brugte vi tid i det tilhørende museum, som lå ved siden af dokken i en gammel værftsbygning. Her blev skibets historie fortalt med brug af originale genstande, såvel som dele fra andre skibe og replika-dele. Man havde genskabt skrueløftemekanismen som en interaktiv del, det var imponerende at se, hvor let det gik at hejse og sænke en to-bladet skrue, mon det gik lige så let med en seksbladet skrue til søs?</p>
<div id="attachment_820" class="wp-caption aligncenter" style="width: 439px"><img class="size-full wp-image-820" title="Hejsning af skruen" src="http://fyrskibet.dk/wp-content//Hejsning-af-skruen1.jpg" alt="Andreas hejser den to-bladet skrue" width="429" height="322" /><p class="wp-caption-text">Andreas hejser den to-bladet skrue</p></div>
<p>Om bord på skibet var én del genskabt som i 1843, med plads til 120 ansatte og 360 passagerer fra dets tid som passagerskib mellem Liverpool og New York, og en anden del som passagerskib på Australien-ruten. I 1851 blev der fundet guld i Australien, og der var behov for større kapacitet, da flere emigrerede dertil, så der blev foretaget en aptering, så skibet nu kunne tage 730 om bord plus diverse heste, køer og grise.</p>
<div id="attachment_809" class="wp-caption aligncenter" style="width: 440px"><img class="size-full wp-image-809" title="interiør" src="http://fyrskibet.dk/wp-content//interiør.jpg" alt="Her er apteringen fra skibets tid på Australien ruten genskabt" width="430" height="573" /><p class="wp-caption-text">Her er apteringen fra skibets tid på Australien ruten genskabt</p></div>
<p>Man havde valgt at bruge audio-guide til at fortælle historien på skibet, men hvis man ikke lyttede til den, kunne man høre diverse effekt-lyde rundt omkring, specielt lyden fra den helt fantastiske fuld størrelse replika-dampmotor.</p>
<p style="text-align: center;">
<div id="attachment_826" class="wp-caption aligncenter" style="width: 439px"><img class="size-full wp-image-826" title="Replika motoren" src="http://fyrskibet.dk/wp-content//Replika-motoren.jpg" alt="Motoren var genskabt delvist i træelementer for at gøre den lettere" width="429" height="322" /><p class="wp-caption-text">Motoren var genskabt delvist i træelementer for at gøre den lettere</p></div>
<p>Hele besøget var virkeligt spændende, den måde hvorpå man havde skabt et museum på en gammel værftsgrund i en gammel dok var særdeles inspirerende. En helt perfekt afslutning på en lærerig tur.</p>
<p>Et par spændende hjemmesider med mere information og fotos:</p>
<p>SS Great Britains officielle hjemmeside:</p>
<p><a href="http://www.ssgreatbritain.org/">http://www.ssgreatbritain.org</a></p>
<p>Fantastiske fotografier fra ”redningsaktionen” i 1970. Fra Sparrow Cove til Bristol:</p>
<p><a href="http://www.southamericanpictures.com/collections/ssgreatbritain/ssgreatbritain-index.htm">http://www.southamericanpictures.com</a></p>
<p>Konserveringsfirmaet som foretog konservering og affugtning:</p>
<p><a href="http://www.eura.co.uk/gallery/thumbnails.php?album=27">http://www.eura.co.uk</a></p>
<p>Wiki’en:</p>
<p><a href="http://en.wikipedia.org/wiki/SS_Great_Britain">http://en.wikipedia.org/wiki/SS_Great_Britain</a></p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://fyrskibet.dk/ss-great-britain/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Rethinking the Maritime Museum</title>
		<link>http://fyrskibet.dk/rethinking-the-maritime-museum/</link>
		<comments>http://fyrskibet.dk/rethinking-the-maritime-museum/#comments</comments>
		<pubDate>Fri, 20 Mar 2009 11:05:02 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Benjamin Asmussen</dc:creator>
				<category><![CDATA[Konferencer og seminarer]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://fyrskibet.dk/?p=350</guid>
		<description><![CDATA[
Søfartsmuseer er en veletableret type i museumslandskabet. I de sidste 150 år har søfartsmuseer over hele verden udviklet et eget formsprog og en måde at fortælle om den maritime historie.

Med nye krav fra både besøgende, donatorer og bevilgende myndigheder er det derfor relevant at spørge hvordan dette formsprog kan fornyes, gøres skarpere og nå ud [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p><img class="aligncenter size-full wp-image-352" title="Rethinking the Maritime Museum 2009" src="http://fyrskibet.dk/wp-content//museum1.jpg" alt="" width="430" height="400" /></p>
<p>Søfartsmuseer er en veletableret type i museumslandskabet. I de sidste 150 år har søfartsmuseer over hele verden udviklet et eget formsprog og en måde at fortælle om den maritime historie.</p>
<p><span id="more-350"></span></p>
<p>Med nye krav fra både besøgende, donatorer og bevilgende myndigheder er det derfor relevant at spørge hvordan dette formsprog kan fornyes, gøres skarpere og nå ud til nye målgrupper, uden samtidig at miste de traditionelle målgrupper.</p>
<p>Konferencen <em>Rethinking the Maritime Museum &#8211; Developments, Perspectives and Challenges</em> vil d. 20.-22. maj 2009 undersøge dette spørgsmål med indlæg fra en lang række foredragsholdere fra forskellige lande. To af Handels- og Søfartsmuseets medarbejdere vil deltage med foredrag udsprunget af arbejdet med det nye søfartsmuseum.</p>
<p>Konferencen kommer til at foregå i Flensborg og Aabenraa, og efter konferencen vil der mulighed for at deltage i Rum Regattaen i Flensborg.</p>
<p>Du kan læse mere på <a href="http://www.rethinking-the-maritime-museum.eu/" target="_blank">konferencens hjemmeside</a>, eller springe direkte til <a href="http://www.flensburg.de/imperia/md/content/asp/flensburg/bildung_kultur/schiffahrtsmuseum/rethinking_programme.pdf" target="_blank">programmet på tysk og engelsk</a>.</p>
<p>Sidste frist for at melde sig til konferencen er d. 4. maj 2009, og det kan gøres på <a href="http://www.flensburg.de/imperia/md/content/asp/flensburg/bildung_kultur/schiffahrtsmuseum/rethinking_anmeldung.pdf" target="_blank">denne blanket</a>.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://fyrskibet.dk/rethinking-the-maritime-museum/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>18. Danske Maritimhistoriske Konference</title>
		<link>http://fyrskibet.dk/18-danske-maritimhistoriske-konference/</link>
		<comments>http://fyrskibet.dk/18-danske-maritimhistoriske-konference/#comments</comments>
		<pubDate>Fri, 28 Mar 2008 13:19:33 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Benjamin Asmussen</dc:creator>
				<category><![CDATA[Konferencer og seminarer]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://fyrskibet.dk/2008/03/28/18-danske-maritimhistoriske-konference/</guid>
		<description><![CDATA[
D. 25.-27. april afholdes der maritimhistorisk konference i Skydeskolen ved Sjællands Odde.

Her vil der være en mængde foredrag om danske maritime emner. Åbningsforedraget bliver ved viceadmiral Jørgen Bork om &#8220;Den kolde krig og de danske stræder&#8221;. I løbet af weekenden vil der også være udflugter til kulturhistoriske seværdigheder i området af maritim karakter, herunder Havnebyen, [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p><img src="http://fyrskibet.dk/wp-content/konference.jpg" alt="Linjedåb ombord på CAROLINE MÆRSK i 1928." /></p>
<p>D. 25.-27. april afholdes der maritimhistorisk konference i Skydeskolen ved Sjællands Odde.</p>
<p><span id="more-11"></span></p>
<p>Her vil der være en mængde foredrag om danske maritime emner. Åbningsforedraget bliver ved viceadmiral Jørgen Bork om &#8220;Den kolde krig og de danske stræder&#8221;. I løbet af weekenden vil der også være udflugter til kulturhistoriske seværdigheder i området af maritim karakter, herunder Havnebyen, Overby Kirke og Nykøbing Museum Anneberggård.</p>
<p>Lørdag aften vil der være festmiddag med efterfølgende maritim bogauktion. Arrangør af konferencen er <a href="http://www.maritimkontakt.dk/" target="_blank">Kontaktudvalget for Dansk Maritim Historie- og Samfundsforskning</a>, der til slut om søndagen holder admiralforsamling med valg af medlemmer.</p>
<p>Prisen for at deltage i konferencen er 1655 kr og inkluderer to overnatninger i enkeltværelse og alle måltider ekskl. drikkevarer samt bustur lørdag. Uden overnatning er prisen 1050 kr.</p>
<p>Har du lyst til at deltage, så send en email med navn, adresse og telefonnummer til Ole Lisberg Jensen på <a href="mailto:henriksenlisberg@privat.dk">henriksenlisberg@privat.dk</a> senest mandag d. 7. april 2008. Efter bekræftende svar bedes deltager afgiften indbetalt til Maritim Kontaktudvalg, BG bank reg. nr. 1551 8259011.</p>
<p>Konferencen bliver afholdt på Søværnets Våbenskole, Gnibenvej 55, 4583 Sjællands Odde, tlf. 5932 3000.</p>
<p>For en god ordens skyld skal det siges at billedet ovenfor ikke er fra forrige konference, men fra en linjedåb ombord på CAROLINE MÆRSK i 1930&#8242;erne.</p>
<p>Vel mødt! <img src='http://fyrskibet.dk/wp-includes/images/smilies/icon_smile.gif' alt=':-)' class='wp-smiley' /> </p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://fyrskibet.dk/18-danske-maritimhistoriske-konference/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>1</slash:comments>
		</item>
	</channel>
</rss>
