Den smukke Marstalskonnert BONAVISTA kommer igen i sit rette element Pinselørdag den 26. maj 2012 og M/S Museet for Søfart er med.

Na­tio­nal­mu­seet skrev i 2008 kon­trakt med Eb­bes Bå­de­byg­geri, Marstal, om re­stau­re­ring af BONAVISTA, byg­get 1914 til by­ens om­fat­tende New­fo­und­lands­fart. Ski­bet blev i år 2000 til­ba­ge­holdt af Kul­tur­vær­di­ud­val­get fra salg til ud­lan­det, og et om­fat­tende for­mid­lings­re­stau­re­rings­ar­bejde gennemført.

Søsætningen sker i forbindelse med Træskibssammenslutningens traditionsrige pinsetræf. M/S Museet for Søfart vil være til stede og fortælle om det kommende museum.

Man kan læse mere om arrangementet her.

I 1990 kunne Handels- og Søfartsmuseet fejre 75-års jubilæum,dette markeres i årbogen med 2 artikler, den ene skrevet af den forhenværende direktør, Henning Henningsen, ”En museumsmands erindringskavalkade. Handels- og Søfartsmuseet gennem 30 år”, og den og den anden af daværende direktør, Hans Jeppesen, ”Fortid, nutid og fremtid. Betragtninger i anledning af Handels- og Søfartsmuseets 75-års jubilæum”.

Kåre Lauring giver i sin artikel, med den lidt kryptiske titel, ”Da vejene måtte anses for usikre betakkede jeg mig for at rejse” en oversigt over og nedslag i den litteratur, man kendte til, inden man i 1618 for første gang sejlede mod østkysten af Indien og Ceylon fra Danmark. Han har fundet frem til de forfattere, der fortrinsvis selv havde været i Indien, og lægger vægt på oplysninger om handel og navigation.
Allerede omkring 515 f.Kr. skrev den græske officer og geograf, Scylax fra Caryanda, om Indien, der ifølge ham, var verdens yderste land. Flere grækere berettede herefter om Indien og handlen i området, og da romerne ekspanderede, blev handelsruterne mod øst udvidet, og mange romerske beretninger kom til. 
Da Marco Polo i 1290 skulle ekskortere en prinsesse fra Kina til Persergolfen, og derfor kom forbi Coromandelkysten, fortæller han, at der er stor import af heste fra Persergolfen, mange af disse døde, da inderne  ingen forstand på heste havde. Læs selv hvordan man behandlede de stakkels dyr efter en lang sørejse. Mange munke rejste mod øst, og beskrev deres rejser i breve og erindringer. En af dem, Odoric, dikterede i 1330 sine rejseskildringer til en anden munk, og disse blev så populære, at de helt op i 1500-tallet blev trykt i forskellige udgaver. Også mange venetianere og portugisere rejste til Indien, og senere også englændere og hollændere, og i august 1618 sendte Ostindisk Kompagni ØRESUND af sted med kurs mod Indien og Ceylon.
Denne lille beskrivelse har end ikke en brøkdel af alle de detaljer og og spændende historier med, som findes i artiklen, så læs den selv, og bliv inspireret til videre læsning! Artiklens titel stammer i øvrigt fra Girolamo de Santo Stefano, købmand fra Genua, der i slutningen af 1400-tallet rejste til Ceylon og Coromandelkysten. 

Udover ovennævnte artikler kan man i årbogen desuden læse ”En gruppe portrætter af søens folk og skibe fra 1700-årene slutning”, hvori Hanne Poulsen fortæller om maleren Jes Jessen fra Åbenrå, og til sidst ”Erindringer fra en Reise som 1ste Styrmand med Fregatten HAVFRUEN fra Hjemstedet til Java og Retur i Aarene 1876-77”. Artiklen er breve sendt af navigatør Otto Søftoft, redigeret af Hanne Poulsen.

Årbogen fra 1989 indledes med en artikel af skibshistorikeren Frederik Frederichsen, “50 år med danske motorsejlere”.
Artiklen, som omhandler perioden ca. 1920-1975, beskriver hvordan de mindre kystskibe vandt indpas og forsvandt igen. De små skibe sejlede med alt, der skulle flyttes fra et sted til et andet, og selv inden for denne type skibe kan man tale om både trampfart og liniefart. Man sejlede med kul, korn, gødninsstoffer, træ, cement, maskindele, skrot m.v., men også med dagligvarer. Frederichsen beklager skibenes forsvinden, da de var med til at give liv til havnene. Dog var der, pga. samfundets udvikling med biler, broer, jernbanetrafik samt udviklingen af containerskibene, ikke længere plads til kystskibene.
Artiklen er illustreret med mange fotos af kystskibe, og de afbildede skibets historie ridses op.

Frederichsen var en flittig mand, som udarbejdede mange skibsregistre, og i starten af året lagde vi flere af disse op på vores hjemmeside under Videnscenter, det største ”Danske damp- og motorskibe” i 21 bind indeholder et væld af skibsoplysninger.

I årbogen kan man, udover Frederichsens nekrolog over motorskibene, også læse Henning Henningsens artikel ”HURRA! Om sømandens hilseskikke og honnør til søs”, endnu en spændende artikel om skikke til søs, hvor man får forklaringen på f.eks. ”frydeskrigsceremonien”, forskellige hurra-råb, flagkipning og salutter.

Kåre Lauring bringer en erindring og beskrivelse fra rederiet C.K. Hansen, i artiklen ”Et rederikontor 1888”.
Erik Møller Nielsen forklarer, hvordan skibsbygmestre blev i stand til at anvende teori, beregning og tegning, og hvilke konsekvenser disse nye færdigheder fik for skibsskrogenes form i artiklen ”Skibsbygning i Danmark. Om træskibets konstruktionshistorie ca. 1800-1920”.
I den sidste artikel fortæller belgiske Jan Parmentier om de af hans landsmænd, der var i dansk tjeneste da Danmark begyndte at besejle Kina, dette er i artiklen ”Søfolk og supercargoer fra Oostende i Dansk Asiatisk Kompagnis tjeneste 1730-1747″.

Læs selv alle artiklerne i årbogen.          

Den sidste artikel i denne årbog handler mere om livet end døden,

som jo var temaet for Henningsens artikel “Sømandens våde grav” i årbogen fra 1987. I denne årbog skriver kommandørkaptajn, J.E. Undén om sikkerhed til søs i artiklen “Sikring af menneskeliv på Søen”. Han fortæller bl.a. at det var Titanics forlis i 1912, der medførte, at man begyndte at lave regler for at skibe skulle have redningsmidler til alle om bord. Men selv om der på en konference i London i 1913/14 blev vedtaget bestemmelser om sikring, var det først efter de to verdenskrige, at der rigtigt skete noget. I Danmark blev redningsvæsenet oprettet i 1952.
Undén fortæller i artiklen også om redningsdragter og redningsbåde. Allerede omkring 1825 udviklede kaptajn Stone en redningsdragt af gummi, der blev holdt oppe i vandet af luftlommer for og bag, på et billede kan Kaptajn Stone og frue ses iført dragterne. En anden tidlig ide var at udsætte redningsbåden via en slidske over agterenden. Denne tanke opstod allerede i 1895, men fårst ca. 80 senere blev ideen til virkelighed og dannede baggrund for de faldbåde, vi kender i dag.
Sidste del af artiklen handler om redning og eftersøgning af nødtstedte søfolk også vha elektroniske hjælpemidler.

I årbogen fra 1988 kan man udover ovenstående artikel også læse Svend Frandsens artikel “Sejlkajakker i Danmark”, illustreret med mange fine s/h fotos. Ove Hornbys artikel “Dansk skibsfart 1870-1940″, artiklen er en revideret udgave af et bidrag til The XIth International Conference on Business History afholdt i Japan i 1984. Kåre Lauring giver i artiklen “Marchelis Michielsz Boschouver – imperiebygger eller svindler” et mere nuanceret billede af den af kejseren af Ceylons hollandske udsending, end den opfattelse, som bl.a. den danske ekspeditionsleder, Ove Gjedde, gerne ville give af Boschouver. Til sidst har Hanne Poulsen skrevet om skoleskibet KØBENHAVNs tilblivelse og rejser i artiklen “Femmastet bark m/s KØBENHAVN”, forsiden af årbogen viser KØBENHAVNS stabelafløbning i Leith d. 24. marts 1921.

 Emnerne for artiklerne i årbogen fra 1987 er meget forskellige,

de spænder over en beretning af Paul Bell om H/S CALEDONIA, Danmarks første dampskib, som kom hertil i 1819, over Erik Gøbels artikel om Asiatisk Kompagnis sejlads på Indien i 1700-tallet til Hans H. Thomsens dagbogsnotater som telegrafist ombord på containerskibet SINALOA i 1980′erne.

Derudover har børnebogsforfatteren Nils Hartmann beskrevet en rejse til Old Bantam. Lysten til rejsen fik han, efter at han havde skrevet de 2 børnebøger “Rejsen til Bantam” og “Tusind dage hjemmefra” (findes på  mange folkebiblioteker), som han fik inspiration til via J.P. Cortemündes “Dagbog fra en Ostindiefart 1672-75″ (Søhistoriske Skrifter V. Ved Henning Henningsen. Udgivet af Handels- og Søfartsmuseet, 1953).
Nils Hartmann fortæller levende om sin tur til Old Bantam, der startede med en sørejse fra Sverige til Indonesien med et fragtskib. Hartmann fortæller at Cortemündes dagbogsnotater stadig er et fantastisk kildemateriale, at hans kortskitser stadig kan bruges, og om at han kom i god kontakt med mange af de lokale museumsfolk.

I den sidste artikel vender Henning Henningsen tilbage til sømændenes forhold gennem tiderne. I denne spændende og skræmmende artikel handler det om de mange sømænd, der omkom på havet. Usandsynligt mange mennesker døde på havet, f.eks. forliste i alt 345 danske skibe i årene 1873-1877, hvilket betød døden for 700 søfolk!
Henningsen skriver også om dødeskibe og spøgelsesskibe, om døde søfolk i dyreskikkelser, om kristelig begravelse til søs, dødsriger, strandvaskere, om hvorfor kristne søfolk ofte fik tatoveret Jesus på korset på kroppen, om mindebegravelser i land, og vi får oprindelsen på klabautermanden, der oprindeligt var en velmenende skibsnisse, men som senere blev til en uhyggelig havets ånd, der spåede død, år han viste sig stående i vantet.

Læs denne og de øvrige spændende artikler her.

”Kapstaden – som de kendte den” er en af artiklerne i årbogen for 1984.

Her har historiker og inspektør på Handels- og Søfartsmuseet, Kåre Lauring, samlet en række vidnesbyrd fra søfolk som kom dertil i 1600- og 1700tallet og beskrevet områdets udvikling.

I artiklen fortælles bl.a. at Kapstaden allerde fra starten af 1600-tallet var et tiltrængt hvilepunkt på rejsen mod Asien, og at der ofte var en belønning i form af vin, snaps, ost eller en hat (Det hollandske Ostindiske Kompagni, gav en sådan) , til den der først fik øje på Table Mountain, eller Taffelbjerget, som de danske søfolk kaldte det. Bjerget var det højeste af 3 bjerge, og dermed det første som søfolkene fik landkending af, når de nærmede sig Kapstaden ude fra Atlanterhavet.

Kapstaden var helt op til 1869 (hvor Suez-kanalen blev åbnet) et vigtigt punkt på rejsen fra Europa til Asien, her stoppede man og fik friske forsyninger af  kød, grøntsager, frugt og vand om bord, nødvendigt, hvis man skulle have en chance for at overleve rejsen.

Kåre Lauring har skrevet en spændende artikel Kapstaden og om områdets udvikling. Fra de tidligste år hvor søfolk kunne opleve, at de døde kamerater, de havde begravet aftenen før, var blevet gravet op og ædt af løver den næste dag, til den blomstrende - og dyre - garnisionsby hvor de søfolk, der var på vej tilbage fra Asien blev fristet til at solde deres hyre op.

Læs i årbogen også om rømøkaptajner i Altona omkr. år 1800,  den danske besejling af Sydamerika i det 19. årh, søkort og beskrivelser af danske farvande og om samlingen af nautiske instrumenter på museet.

Christian Nielsen, mangeårig medarbejder på Handels- og Søfartsmuseet døde i 1982, derfor er artiklerne i årbogen her, tilegnet ham.

Artiklerne spænder vidt. Efter mindeord af direktør Hans Jeppesen, skriver tidligere direktør Knud Klem en lidt længere artikel om Christian Nielsen, og om hans arbejde på museet.
I første omgang blev han ansat som kustode, men Klem fik skaffet en ekstra bevilling, der gjorde at Christian fik en stilling som konservator. Han byggede bl.a. modeller, og var med på forskningsrejser rundt om i Danmark og Norden. Her var Christians uddannelse som bådebygger en stor fordel, da han med sin baggrund som bådebygger, kunne tale direkte til de bådebyggere man besøgte, de betragtede ham som en af deres egne. Disse rejser mundede bl.a. ud i Christian Nielsens bog ”Danske bådtyper”.
Klem slutter sin fine artikel af med at fortælle, at Christian gennem årene havde svært ved at sige ”du” til Klem, for ”man siger da ikke du til sin direktør”, Christian lærte det dog, og han og Knud Klem, blev gennem årene nære venner.

Museet har udarbejdet en cd-rom, der indeholder Christian Nielsens tegninger “Danske bådtyper : Christian Nielsens tegninger”, denne kan købes i museumsbutikken, ligesom bogen “Danske bådtyper”.

Blandt andre finder man følgende artikler i årbogen:
”Konservator Christian Nielsens virke på Handels- og Søfartsmuseet” af Morten Gøthche.
”Håndværkeren i bådebyggeren – En skitse af arbejde og mentalitet” af Palle Ove Christiansen.
”Dan & Viktoria, To Åledrivkvaser” af Morten Gøthche.
“”Her er intet skibsværft…”, Skibsbygningen i industristatistikken 1823-1855″ af Anders Monrad Møller.

Christian Nielsen (til venstre) i samtale med skibsingeniør Bernhard Bruncke ved overrækkelsen af dennes model af skoleskibet GEORG STAGE (I) d. 17. juli 1979.

Nu er flere registre blevet lagt på vores hjemmeside.

Under bjælken “Videnscenter” – “Andre registre“, kan man under punktet Skibsregistre nu finde flere af Frederik Frederichsens registre. Vi har scannet hans 3-bindsværk “Danske sejlskibe”, “Danske sejlskibe fra 1. Verdenskrig” og ”Hansaprogrammet 2. Verdenskrig”.

“Danske sejlskibe” omfatter skibe bygget og sejlende i 1800- til 1900-tallet, registret er ikke komplet.

“Danske sejlskibe fra 1. Verdenskrig” omfatter danske sejlskibe der sejlede under 1. verdenskrig, ca. 50 stk.

“Hansaprogrammet 2. Verdenskrig” omfatter de skibe, der blev bygget under Hansaprogrammet, som var et skibsbygningsprogram udtænkt i Tyskland under 2. Verdenskrig. Skibene bygget herunder skulle fungere som erstatning for egen mistet tonnage og som erstatning for beslaglagt, senere krigssænket tonnage fra de okkuperede lande. I programmet deltog tyske, hollandske, belgiske, franske danske samt delvis svenske værfter.

Og tilbage til skonnerten ALVA på fotografiet herover. Man kan finde skonnerten i Frederichsens register over “Danske sejlskibe”, og her står bl.a. at skibet blev søsat i 1899 og i 1900 overdraget til A/S Alloa & Stirling Limited, Kbh. I 1902 afsejlet fra Uddevalla til Granton med en ladning props – derefter forsvundet. Fører L. Nielsen + 5 mand forsvundet.
Yderligere har Frederichsen afskrevet en notits fundet i Maritim Kontakt XVII, et citat fra Dagens Nyheder 5.4.1902. Notitsen fortæller at en kaptajn fra et andet dansk skib er sejlet forbi “et mindre Jernskib, som laa med Bunden opad” … “da der rundt om flød en del Props og andet Inventar, antages Skibet at have været lastet med Props, og at være kæntret samme Dags Nat i den stærke storm.” Det passede alt sammen på ALVA.

Det er sjældent at der er henvisninger til andre kilder om forlis o.a. i Frederichsens skibslister, oftest er det skibets historie i korte facts, man finder, men der er mange spændende oplysninger at finde i registrene.

Det er med vægten lagt på forholdet mellem reder og værft at Hanne Poulsen fortæller historien om Helsingør Værft.

Hun starter med at  fortælle om værftets grundlægger, Mads Christian Holm, der efter afstikkere til USA og Sønderjylland, anlagde værftet i 1882 på pladsen hvor Løves træskibsbyggeri havde ligget.

Værftet var gennem årene meget alsidigt, det tog sig både af reparationer og byggede nye skibe for mange forskellige rederier, bl.a. DFDS, DSB og Lauritzen. Der har været mange op- og nedture for værftet, inden det til sidst måtte dreje nøglen om i 1982.

Også mere kuriøse skibe blev bygget i Helsingør. F.eks. luksusyachten QUADISSIYAT SADDAM bygget til Iraqs præsident, færdiggjort i 1981. Det nåede aldrig sit bestemmelsessted.

Læs mere om Helsingør Værft og mange andre spændende artikler i årbogen.

Da artiklen blev skrevet, lå skibet stadig i Helsingør Havn, da krigen mellem Irak og Iran i mellemtiden var brudt ud. Efter krigen blev skibet sejlet til Saudi Arabien, hvor det lå oplagt som pant for et lån, som Saudi Arabiens kong Fahd havde ydet til Iraks krigsmaskine. Dette og andre spændende detaljer om skibet, kan man læse om i bogen “Helsingør-skibe der skrev historie” af Bent Jørgensen.

Yachten sejler endnu under navnet OCEAN BREEZE YACHT, se et foto af det her.

I vores arkiv har vi tegninger af luksusyachten, ligesom vi har tegninger til mange andre skibe bygget på Helsingør Værft.

- og en lille tilføjelse! På Helsingør Værftsmuseum, som vi besøgte på en personaletur fredag d. 9. marts, har de en model af lystyachten stående, og vi fik fortalt, at man også ejer et sengetæppe fra yachten. Grunden hertil er, at da skibet var færdigt, var der en værftsarbejder, der lige skulle prøve, hvordan det var at sidde på sengen. En af de irakiske vagter opdagede det, og kasserede sengetæppet, da man ikke kunne bruge det, nu da en vantro havde siddet på det! Det røg med hjem til en af værftsarbejderne, hvor det blev brugt som sengetæppe i mange år, men er nu givet til museet, hvor man påtænker at udstille det.

Maleri af Direktør Mads C. Holm, grundlæggeren af Helsingør Jernskibs- og Maskinbyggeri. Oliemalet kopi efter Bertha Wegmann malet af Holger Hansen, 1924.

Sejlsæsonen er måske ikke lang på vore breddegrader, men der findes steder hvor isen væsentligt tidligere forhindrer sejladsen, også i Hendes Majestæts riger og lande.

Det vil vi erfare når Ole W. Sejersen den 29. marts 2012 kl. 1900 på Kronborg byder os velkommen til en uforglemmelig tur til Nordøstgrønland i JYTTE, kutteren som ejet af Grønlands Geologiske Undersøgelser for nogle årtier siden med KISTA DAN og helikopterassisteret opmålte Scoresbysund og fjordene norden for.

Ole Sejersen skriver selv:
”Året er 2007, skibet er den gamle GGU kutter “Jytte” og besætningen er 5 mænd, alle 60+.
Tre er gamle fupper (Siriusmænd), én er gammel dozerfører fra blyminen i Mestersvig og én er tilløber.  Tre af deltagere skulle samtidig møde deres sønner der selv var fupper i Sirius, og det var første gang i over 2 år.

Turen begynder 400 km nord for polarcirklen med klargøring af “Jytte”. Det gode skib havde ligget på land i 7 år og var blevet en kende tørt. Derefter sejler vi godt 700nm gennem nationalparkens fantastiske landskab.

På turen vil jeg fortælle om de steder vi besøger, fangsthytterne, dyrelivet, plantelivet, geologien, samt vores hverdag og små oplevelser. Du kommer helt ind i Lauge Kochs “Ørneborg” hvor du ser Jørn Riel´s værelse, du ser hvordan vi fanger laks med hænderne, og du ser hvor de sidste Eskimoer levede for bare 130 år siden.

Kom med på en tur, hvor du kan lytte til både Isbjerge, rislende bække og en gammel Hundestedmotor”.

Det bliver en interessant aften!

Foredraget er gratis for medlemmer af Venneselskabet, mens prisen for andre er 50 kr. Da der er begrænset antal pladser er tilmelding nødvendig og kan ske til sekretær Lone K. Kristiansen på lkk@maritime-museum.dk eller tlf. 4928 0200.

PS. Parkering på pladsen udenfor slotsområdet.