Det danske påskevejr er ofte ustadigt. I skrivende stund kan jeg høre færgernes tågehorn nede fra havnen men knapt nok se Kronborg på den anden side af voldgraven. Skulle det fugtige vejr fortsætte, kan der måske blive tid til at surfe lidt rundt på internettet efter interessante søfartsrelaterede hjemmesider. Her er et par forslag:

Den digitale byport

Denne side er resultatet af et fint arbejde udført ved Center for Byhistorie ved Aarhus Universitet. Der er tale om adgangsvej til en række forskellige databaser, hvoraf et par stykker har direkte maritimhistorisk relevans.

De danske købstæder, sidens fokusområde, er historisk set yderst interessante for en forståelse af den nationale, og for den sags skyld også den internationale, handel og søfart. Især er det dog to af databaserne, der gør siden relevant for den søfartsinteresserede. Det drejer sig om “Skibsfarten i Danmark 1787″, der med udgangspunkt i ét år viser et tværsnit af den maritime sektor i Danmark, og “Provinsens søfart 1700-1832″ der bygger på Anders Mondrad Møllers to bøger “Jagt og skonnert” og “Fra galeoth til galease”.

Sammen med de øvrige databaser, der i øvrigt på forbilledlig vis er krydsrefererede, er der rigeligt med underholdning for den søfartsinteresserede.

http://byhistorie.inet-designer.dk/den-digitale-byport/

70.8%

Denne side er en blog skrevet af en amerikansk bådeentusiast, Thomas Armstrong, der regelmæssigt skriver om bådebygning og sejlads. Han er meget interesseret i skandinavisk byggetradition og har flere gange været i kontakt med os på museet for at lære vores samlinger at kende.

Siden bliver opdateret ofte og er altid fyldt med gode billede af byggeprocesser. Den er ikke specielt pænt sat op, men hvis man leder lidt nede på forsiden, kan man finde en mængde links til andre blogs samt en meget nyttig kategorisering af artiklerne. Siden kan bestemt anbefales til folk med interesse i bådebygning.

http://70point8percent.blogspot.com/

God påske!

Søfartshistorien er i vælten for øjeblikket. Nu har Statens Arkiver åbnet en hjemmeside, der på fin vis skildrer forskellige forhold inden for den maritime historie.

Siden er en del af kulturarv.dk der har deltagelse af en række statslige institutioner.  På Statens Arkivers side er der blandt andet mulighed for at dykke ned i handlen på Dansk Vestindien og historien bag Øresundstolden.

Man bliver på bedste vis guidet af seniorforsker Erik Gøbel, der er blandt Danmarks helt store autoriteter inden for disse områder.

Vi har på Handels- og Søfartsmuseet bidraget med billeder til siden og de film, der vises på den. Vi er glade for på den måde at kunne bringe både søfartshistorien og arkivernes muligheder i centrum.

Se alt sammen på www.danskkulturarv.dk/sa.

Med denne udgave af de tilbagevendende nedslag i internettets mange maritime muligheder skifter klummen navn. Da det ikke kun er databaser, der omtales, men også andre typer af sider, bruger vi nu navnet hjemmesider i stedet for databaser. Kernen i indholdet vil imidlertid være den samme.

Denne gang ser vi på en ny ressource hos Søfartens Bibliotek og Det Blå Danmarks nyhedsportal Maritime Danmark.

Maritime Danmark

På Maritime Danmark kan man løbende holde sig orienteret om nyt inden for den aktuelle danske søfart. Siden samler op på nyheder inden for mange sider af erhvervet ligesom også specielle sider af fritidssejlads omtales.

En af sidens interessante features er kategorien “billedeserier”. Her bringes billeder fra spændende begivenheder overalt i verden. Således er der netop nu billeder fra Port-au-Prince i Haiti, da store dele af havnen bliver oversvømmet under sidste uges dramatiske og ulykkelige jordskælv.

Se meget mere på:

http://www.maritimedanmark.dk/

Danmarks Skibsliste online

På Søfartens Bibliotek er man netop blevet færdige med at scanne samtlige årgange af Danmarks Skibsliste. Listen kaldes også “flagbogen” på grund af det let genkendlige omslag.

Med skibslisten lagt online har vi fået en meget vigtig ressource gjort nemt tilgængelig for entusiaster over hele landet. Projektet er blevet til med støtte fra Den A.P. Møllerske Støttefond.

Man søger i skibslisten på samme måde som i søulykkestatistikken, der også kan findes på bibliotekets hjemmeside. Man kan således søge på et skibsnavn som eksempelvis PUTTE PAN ved at skrive putte pan/rs i bibliotekets database. Held og lykke!

http://www.sbib.dk/skibslister.htm

Vi har på Handels- og Søfartsmuseet i flere år brugt de danske museers fælles registreringsværktøj Regin. Dette interne værktøj har længe haft en offentlig del, der hedder Museernes Samlinger. Denne del er nu kommet i en ny og meget mere publikumsvenlig udgave.

Museernes Samlinger er en database, hvor de danske museers registreringer er tilgængelige for alle historieinterresserede danskere. Den har tidligere været præget af en meget skrabet brugerflade, der ikke ligefrem fik historien til at lukke sig op for den uindviede.

Med den ny udgave er den store database blevet nemmere at gå til. Således kan der nu søges på forskellige parametre som emne, periode, museum og lokalitet. Under de fire hovedmenuer kan man yderligere specificere sin søgning.

Museernes Samlinger indeholder mange tusinder genstande fordelt på landets museer, men nu optræder de som én let søgbar enhed. Det skal dog tages i betragtning, at ikke alle felter er udfyldt for alle genstande. Således vil Handels- og Søfartsmuseets genstande sjældent være at finde under geografisk søgen, da de fleste af vores ting er knyttet til et internationalt og søbårent erhverv.

Vores genstande vil typisk være at finde under “søfart” i emneoversigten, i de kronologiske oversigter og naturligvis under vores museum.

Endnu er mange genstande i databasen beskrevet lidt sporadisk, men med tiden vil flere og flere ting og oplysninger blive synlige til glæde for både professionalle og amatører. Det er et direkte indblik i de danske museers store registreringsarbejde.

Gå til Museernes Samlinger her – http://www.kulturarv.dk/mussam/Forside.action

I 1400-tallet indførte den danske kong Erik af Pommern en ny told, kaldet sundtolden.

Alle skibe, der passerede Øresund, skulle betale en fast afgift til kronen. Efterhånden som årene gik blev tolden højere og mere differentieret, og kom til at udgøre en meget væsentlig del af rigets indtægter.

Tolden fortsatte frem til 1857, hvor den blev afskaffet ved en international konference mod betaling af erstatning til Danmark.

I dag er tolden, der før var en stor økonomisk fordel for den danske stat, en fantastisk ressource for historikere. Over 300 års grundigt regnskab er nemlig bevaret, heraf en næsten ubrudt række fra 1574 til 1857.

Her kan man finde et væld af oplysninger om skibene, der passerede, deres kaptajner, last, deres destination og meget andet.

Som det kan anes på billedet øverst, er oplysninger desværre ikke så let tilgængelige, og slet ikke hvis man gerne vil lave statistik på lange serier.

Det er der heldigvis råd for, for et stort hollandsk projekt, kaldet Sound Toll Registers-online er nu færd med at digitalisere de mange gamle protokoller og deres indhold.

70 ansatte er netop nu ved at transskribere informationen om passagen af i alt 1,8 mio skibe fra middelalderen til 1857, og når det er komplet, bliver det tilgængeligt i en stor database på hjemmesiden.

Som det ikke var nok, bliver alle protokoller scannet, så når man ser på et opslag i databasen, kan man også nemt se det originale materiale. Det giver en ekstra mulighed for at tjekke for fejl og mistolkninger. Alle scanningerne er allerede nu frit tilgængelige online.

Projektet løber frem til 2011, hvor man forventer at være færdige med indtastningen. Projektet er finansieret af The Netherlands Organisation for Scientific Research, og det danske Rigsarkiv medvirker også.

Læs meget mere om det spændende projekt på Soundtoll.nl.

I det tidlige forår 2008 gik det stærkt med danske museers oprettelser af Facebook-sider. Den 7. marts oprettede Handels- og Søfartmuseet også en profil, som primært bruges til at annoncere begivenheder, dele billeder og syndikere nyheder fra den digitale logbog Fyrskibet.dk.

Antallet af fans, det vil sige folk der modtager opdateringer fra museet direkte i deres Facebook-nyhedsstrøm og har museets navn og logo stående i deres profil, voksede kun langsomt, og primært gennem museets egne ansatte og deres kolleger og venner.

Derfor besluttede vi i midten af september 2009 at reklamere for museets side direkte på folks Facebook-sider. Da Facebook-systemet har meget stor viden om folk udfra alt hvad de indtaster på deres profiler, er det også muligt at ramme temmelig præcist med reklamerne.

For vores vedkommende valgte vi i første omgang at målrette reklamen til mænd over 40 år, der talte dansk og ikke allerede var fans af museet. Det gav en målgruppe på næsten en kvart million mennesker, som ville få vist reklamen.

Da der kun var tale om et forsøg, valgte vi at køre reklamen i en måned med et dagligt budget på 15 kr. Det gav hurtigt resultat, selvom den første statistik blev forurenet af at kolleger og venner samme dag som annoncen begyndte blev inviteret til at blive fans. De første dages tilstrømning kan derfor ikke tilskrives reklamen.

Da vi satte reklamen i gang den 14. september havde vi 46 fans, hvilket hurtigt voksede til ca. 75 på grund af personlig markedsføring. Herefter voksede fangruppen stille og roligt med undtagelser som en dag sidst i september, hvor mere end ti nye fans kom til.

Ved periodens slutning i oktober var tallet oppe på 174 fans, altså havde månedens reklamer tilvejebragt ca. 100 nye fans.

Reklamen var blevet vist over 300.000 gange, var blevet klikket på 155 gange og havde i alt kostet 314 kr. På trods af at budgettet var sat til 15 kr om dagen, var der altså kun blevet brugt lidt over 10 kr. om dagen, hvilket nok skyldes konkurrencen fra andre reklameudbydere.

Det ser ud til at Facebook bruger et system mindende om Googles, hvor hver reklamevisning reelt er en auktion mellem forskellige reklameudbydere (reklamister!?) om hvem der vil betale mest for at få vist sin annonce.

Men hvad betyder det så at få 100 nye fans? Hvad kan det sammenlignes med?

Et oplagt sammenligningsgrundlag er museets nyhedsbrev og venneselskab. Nyhedsbrevet sendes ud til ca. 400 mennesker, så her er museets 174 Facebook-fans et betragteligt antal.

Fortsætter man annonceringen i nogle måneder, vil flere mennesker modtage nyheder fra museets via Facebook end via email, smatidig med at man måske også rammer en anden målgruppe.

Venneselskabet har omkring 750 medlemmer, og selvom der er en grundlæggende forskel på et selskab, hvor man betaler for at være medlem, få specielle invitationer og modtage museets årbog, og så et uforpligtende fan-skab af museet, viser det alligevel at 100 nye mennesker, der følger med i museets virke, er noget at være glad for.

Sandsynligvis er der også et større sammenfald i de tre grupper, så tallene kan ikke umiddelbart lægges sammen.

Til sammenligning med andre museer har Industrimuseet i Frederiksværk 133 fans, vores nabo-special museum Danmarks Tekniske Museum har 71 fans, Statens Forsvarshistoriske Museum 46, Kunstindustrimuseet 131 mens Nationalmuseet har 781 fan i skrivende stund.

Museers brug af Facebook-sider er derfor endnu ikke overvældende, men jeg er ikke i tvivl om at enten Facebook eller lignende sociale medier vil spille en overordentligt stor rolle i markedsføringen i den kommende tid.

Da det endnu er billigt at være med, har især mindre og og mellemstore museer  stor gavn af dette nye medie, som endda har direkte adgang til mange af de målgrupper, museerne ellers har svært ved at nå.

For vores eget vedkommende betragter vi reklameforsøget som en succes.

Vores digitale logbog, Fyrskibet.dk, opdateres alligevel flere gange ugentligt med nyt fra museets daglige arbejde, hvorfra nyheder automatisk kommer videre til Facebook, så det er en både billig og nem måde at sprede det glade budskab.

I løbet af annonceringsperioden er besøgstallet på Fyrskibet.dk steget med over 20%, hvilket sandsynligvis skal tilskrives de mange fans, der nu får nyhederne direkte tilsendt.

Nu er annonceringen stoppet, og vi tænker at holde et par ugers pause for at se hvordan den organiske hvervning går, og derefter sandsynligvis begynde annonceringen igen med et let reduceret budget.

Følg med på vores Facebook-side.

I ottende udgave af vores guide til internettets maritime ressourcer er vi nået til et lille fotoarkiv, hvor kvaliteten til gengæld er helt i top. Desuden omtaler vi en informationsside om containerfart.

Wilhelm Hester Photographs

University of Washingtons biblioteker har en fotosamling der på ét punkt er meget væsentlig for søfartshistorien. Cirka 350 af deres billeder er taget af den berømte søfartsfotograf Wilhelm Hester. Hester blev født i Tyskland i 1872, men udvandrede hurtigt til USA. Her tog han i årene 1893 – 1906 en lang række billede af skibe og søfolk i havnen og på reden ved San Francisco.

Billederne er ofte opstillede og giver derfor ikke et billede af arbejde eller dagligliv om bord. De er imidlertid knivskarpe og viser besætningen som den gerne ville præsentere sig selv. Vi kan kun opfordre til at man går på opdagelse i det særdeles brugervenlige fotoarkiv. Man kan søge på kryds og tværs, men samlingen er ikke større, end at man sagtens kan se den hele igennem.

http://content.lib.washington.edu/hesterweb/

CSIS

The Container Shipping Information Service er en tjeneste grundlagt af en række af verdens største containerrederier i 2007. Meningen er at give information om containerfart. På deres informative og flotte hjemmeside gives branchens billede af containerfartens styrker og udfordringer.

Siden er designet så både børn og voksne kan få et let forståeligt indblik i en normalt skjult verden. Der fortælles blandt andet historien om tiden før containeren og den revolution som containersystemet betød for den verdensomspændende varetransport.

http://www.shipsandboxes.com/eng/

Danmark var gennem årtier et land, hvor skibsværfter om ikke lå side om side, så i hvert fald i mange havnebyer. Mange af væfterne er nu væk og deres arealer forandret til ukendelighed. Men mange af værfternes konstruktionstegninger eksisterer endnu. Nu er der lavet en liste over, hvor de kan findes.

På Handels- og Søfartsmuseet bliver vi regelmæssigt kontaktet af folk, der er interesserede i at få kopier af disse tegninger. Ofte er der tale om modelbyggere, der vil have de oprindelige tegninger til hjælp i deres detaljerede arbejde. Andre gange er det slægtsforskere, der eksempelvis ønsker en flot tegning af det skib, deres morfar sejlede med. Atter andre gange er det forhenværende sømænd, der gerne vil mindes deres tidligere arbejdspladser og hjem.

Vi har på museet, men hjælp fra museer og arkiver landet over, arbejdet på at lave en liste, over hvor i landet det er muligt at finde disse konstruktionstegninger. Genstandes veje til museernes samlinger er ofte uransagelige og flere værfters arkiver er således endt på museer eller arkiver langt fra deres hjemstavn – det gælder for eksempel tegningerne fra Rasmus Møllers værft. Værftet lå i Fåborg, men tegningerne er hos os i Helsingør.

Listen er ikke komplet, men der er allerede nu et værdifuldt redskab for både amatører og profesionelle, der ønsker at finde frem til tegninger af specifikke skibe. Hvis blot man ved, hvor skibet er bygget, kan man nu kontakte det relevante arkiv eller museum direkte. Man skal dog være opmærksom på, at der ofte vil være enkelte eller flere huller i samlingerne, der ofte ikke er ganske komplette, når de bliver indleveret til museerne.

Vi håber, at også vores læsere på på fyrskibet vil finde listen interessant og at I, hvis I ligger inde med yderligere oplysninger, ikke tøver med at kontakte os.

Listen kan ses her: http://www.maritime-museum.dk/besoegos/liste_over_konstruktionstegninger.asp.

Systemet kaldes AIS, en forkortelse for Automatic Identification System, og skal især mindske risikoen for kollisioner mellem skibe i farvande med tæt trafik.

Det græske University of the Aegean har kombineret det verdensomspændende system med Google Maps, hvilket giver en lang række muligheder. Man kan f.eks. se et kort over sit lokalområde og se hvilke skibe der er i nærheden.

Sådan her ser der f.eks. ud i farvandet omkring Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg lige nu:

Skibenes positioner opdateres hver 100. sekund.

De blå skibsikoner er passagerfartøjer, de røde er tankskibe, de grønne er container- og bulkskibe og de violette er lystfartøjer.

Klik på et skibsikon for at se dets navn, hastighed og destination.

Man kan også vælge at følge et bestemt skib. Endelig kan man også overskue mange havne og se aktuel statistik over hvilke skibe der er på vej ind eller ud af havnen, og se friske grafer for de sidste 30 dages trafik.

Du kan selv følge mere med i verdens skibstrafik på hjemmesiden MarineTraffic.com, hvor du kan søge på kryds og tværs.

Theshipslist.com

Denne side er især brugbar for slægtsforskere, der søger efter forfædre med oversøiske forbindelser. På siden findes beskrivelser af de fleste amerikadampere, passagerlister fra en lang række skibe og mindre artikler af maritim interesse. Fokus ligger på rejser til Canada i 1800′tallet, men også andre epoker og bestemmelsessteder optræder.

Siden er ikke en grafisk nydelse, men indholdet er både omfattende og interessant. Især de mange muligheder for at krydsøge på personer, skibe og rederier gør siden meget nyttig.

http://www.theshipslist.com/

Uboat.net

Som navnet antyder, beskæftiger denne side sig med undervandsbåde – nærmere betegnet de både og mennesker, der deltog i ubådskrigene under Første og Anden Verdenskrig. Siden er næsten udelukkende helliget orlogssøfart, hvilket får den til at falde lidt udenfor vores normale arbejdsområde.

Når jeg alligevel skriver om siden, er det fordi, der ud for hver enkelt undervandsbåd og hver enkelt kommandør er en liste over de handelsskibe, som disse havde på samvittigheden. Der er beskrivelse af hvert enkelt skib og omstændighederne for angrebet på dem.

Siden er flot lavet og med masser af dybde. Med fare for at bevæge mig ind på Orlogsmuseets område må jeg erkende, at jeg er ret imponeret. Hvis man er interesseret i den danske handelsflådes dramatiske historie under de to verdenskrige, bør man undersøge uboat.net.

http://www.uboat.net/index.html