Artikler om Nyheder
Helsingør havn gennem linsen – ny særudstilling åbnet!

I fredags den 8. april åbnede Handels- og Søfartsmuseets nyeste særudstilling. Vi er glade for at kunne præsentere Ole Thomsens fotos fra Helsingør havn og omegn.
April 12, 2011 Skriv en kommentar
En skonnert og en hel tønde rom

I forbindelse med uddybningen af sejlrenden til Humlebæk Havn har museets arkæologer fundet vraget af skonnerten LIRPA I, som forulykkede i 1895 med sin last af rom til handelshuset F. U. Petri.
På grund af de særlige strømforhold i Øresund blev vraget hurtigt sandet til og det er først nu lykkedes at lokalisere det. Flere fade med rom er fundet og enkelte af dem har vist sig at være i så god stand, at indholdet er intakt.
April 1, 2011 1 kommentar
Julerejsen

Rådet til de mange mennesker, der skal fejre jul med familien langt borte, lyder overalt: Tag afsted i god tid, ellers sner I inde!
Årets sidste billede på Fyrskibet.dk skal derfor også være et billede af en julerejse. Her er det DRONNING ALEXANDRINE af København afgår til Reykjavik, sandsynligvis i 1950′erne. Passagererne står tæt pakket ved rælingen og siger farvel til de pårørende på kajen ved Larsens Plads.
Fra Fyrskibet.dk ønsker vi alle vore læsere en glædelig jul og et godt nytår.
På gensyn til næste år med endnu flere billeder, beskrivelser af arbejdet på museet, spændende genstande og udvikling af det nye søfartsmuseum. Vi glæder os til at læse dine kommentarer og idéer til det kommende arbejde.
December 22, 2010 2 kommentarer
Nyhedsbrev nr. 23

Så er Nyhedsbrev nr. 23 fra Handels- og Søfartsmuseet udkommet.
Her kan du blandt andet læse om det museets årbog 2010, der er lige på trapperne, det første spadestik til det nye museum, den aktuelle særudstilling og en spændende konference om maritime museer.
Hvis du kunne tænke dig at modtage nyhedsbrevet via email ca. 4 gange om året, så send en email til nyhedsbrev@maritime-museum.dk. Nyhedsbrevet er gratis og kan når som helst afmeldes igen på samme adresse. Du kan finde tidligere nyhedsbreve på vores hjemmeside – her.
God fornøjelse med nyhederne, kommentarer modtages meget gerne… ![]()
November 18, 2010 Skriv en kommentar
Nyt søfartsmuseum i Trankebar

Som en del af arbejdet med det nye søfartsmuseum i Helsingør følger vi også med i andre nye søfartsmuseer.
Et af de nyeste museer i den voksende familie af søfartsmuseer må være Trankebar Maritime Museum.
June 7, 2010 Skriv en kommentar
Brandslukningskursus
Søfartsmuseet var sammen med personale fra Kronborg på brandslukningskursus på brandskolen i Skibstrup.
May 13, 2010 Skriv en kommentar
QUEEN MARY 2 med Kronborg om styrbord
I dag ankrede det kæmpemæssige krydstogtskib QUEEN MARY 2 op på Helsingørs red. På Handels- og Søfartsmuseet udnyttede vi chancen til at få fyldt friske billeder i vores digitale billedarkiv og sejlede en tur rundt om det gigantiske fartøj i Helsingør Havns rappe lille speedbåd. [Læs mere →]
May 11, 2010 1 kommentar
Queen Mary II ud for Kronborg
Queen Mary II ligger nettop nu ud for Kronborg og får Helsingør-Helsingborg færgerne til at se helt miniput ud.
May 11, 2010 Skriv en kommentar
Kanontårnet åbner for sommeren
Lørdag den 1. maj åbner Kronborgs største tårn atter for offentligheden. Der er kun adgang til tårnet med en billet til Handels- og Søfartsmuseet, så hvorfor ikke slå to fluer med et smæk? Tårnet er åbent hele sommeren.
April 28, 2010 Skriv en kommentar
Nyhedsbrev nr. 22
Så er Nyhedsbrev nr. 22 fra Handels- og Søfartsmuseet udkommet.
Her kan du blandt andet læse om det nye udstillingsprospekt, der nu kan ses på vores hjemmeside, læse om den nye stormende særudstilling, den kommende modelskibssejlads og meget mere.
Hvis du kunne tænke dig at modtage nyhedsbrevet via email ca. 4 gange om året, så send en email til nyhedsbrev@maritime-museum.dk. Nyhedsbrevet er gratis og kan når som helst afmeldes igen på samme adresse.
God fornøjelse med nyhedsbrevet, kommentarer modtages meget gerne…
April 26, 2010 Skriv en kommentar