Årbogen fra 1989 indledes med en artikel af skibshistorikeren Frederik Frederichsen, “50 år med danske motorsejlere”.
Artiklen, som omhandler perioden ca. 1920-1975, beskriver hvordan de mindre kystskibe vandt indpas og forsvandt igen. De små skibe sejlede med alt, der skulle flyttes fra et sted til et andet, og selv inden for denne type skibe kan man tale om både trampfart og liniefart. Man sejlede med kul, korn, gødninsstoffer, træ, cement, maskindele, skrot m.v., men også med dagligvarer. Frederichsen beklager skibenes forsvinden, da de var med til at give liv til havnene. Dog var der, pga. samfundets udvikling med biler, broer, jernbanetrafik samt udviklingen af containerskibene, ikke længere plads til kystskibene.
Artiklen er illustreret med mange fotos af kystskibe, og de afbildede skibets historie ridses op.

Frederichsen var en flittig mand, som udarbejdede mange skibsregistre, og i starten af året lagde vi flere af disse op på vores hjemmeside under Videnscenter, det største ”Danske damp- og motorskibe” i 21 bind indeholder et væld af skibsoplysninger.

I årbogen kan man, udover Frederichsens nekrolog over motorskibene, også læse Henning Henningsens artikel ”HURRA! Om sømandens hilseskikke og honnør til søs”, endnu en spændende artikel om skikke til søs, hvor man får forklaringen på f.eks. ”frydeskrigsceremonien”, forskellige hurra-råb, flagkipning og salutter.

Kåre Lauring bringer en erindring og beskrivelse fra rederiet C.K. Hansen, i artiklen ”Et rederikontor 1888”.
Erik Møller Nielsen forklarer, hvordan skibsbygmestre blev i stand til at anvende teori, beregning og tegning, og hvilke konsekvenser disse nye færdigheder fik for skibsskrogenes form i artiklen ”Skibsbygning i Danmark. Om træskibets konstruktionshistorie ca. 1800-1920”.
I den sidste artikel fortæller belgiske Jan Parmentier om de af hans landsmænd, der var i dansk tjeneste da Danmark begyndte at besejle Kina, dette er i artiklen ”Søfolk og supercargoer fra Oostende i Dansk Asiatisk Kompagnis tjeneste 1730-1747″.

Læs selv alle artiklerne i årbogen.          

Den sidste artikel i denne årbog handler mere om livet end døden,

som jo var temaet for Henningsens artikel “Sømandens våde grav” i årbogen fra 1987. I denne årbog skriver kommandørkaptajn, J.E. Undén om sikkerhed til søs i artiklen “Sikring af menneskeliv på Søen”. Han fortæller bl.a. at det var Titanics forlis i 1912, der medførte, at man begyndte at lave regler for at skibe skulle have redningsmidler til alle om bord. Men selv om der på en konference i London i 1913/14 blev vedtaget bestemmelser om sikring, var det først efter de to verdenskrige, at der rigtigt skete noget. I Danmark blev redningsvæsenet oprettet i 1952.
Undén fortæller i artiklen også om redningsdragter og redningsbåde. Allerede omkring 1825 udviklede kaptajn Stone en redningsdragt af gummi, der blev holdt oppe i vandet af luftlommer for og bag, på et billede kan Kaptajn Stone og frue ses iført dragterne. En anden tidlig ide var at udsætte redningsbåden via en slidske over agterenden. Denne tanke opstod allerede i 1895, men fårst ca. 80 senere blev ideen til virkelighed og dannede baggrund for de faldbåde, vi kender i dag.
Sidste del af artiklen handler om redning og eftersøgning af nødtstedte søfolk også vha elektroniske hjælpemidler.

I årbogen fra 1988 kan man udover ovenstående artikel også læse Svend Frandsens artikel “Sejlkajakker i Danmark”, illustreret med mange fine s/h fotos. Ove Hornbys artikel “Dansk skibsfart 1870-1940″, artiklen er en revideret udgave af et bidrag til The XIth International Conference on Business History afholdt i Japan i 1984. Kåre Lauring giver i artiklen “Marchelis Michielsz Boschouver – imperiebygger eller svindler” et mere nuanceret billede af den af kejseren af Ceylons hollandske udsending, end den opfattelse, som bl.a. den danske ekspeditionsleder, Ove Gjedde, gerne ville give af Boschouver. Til sidst har Hanne Poulsen skrevet om skoleskibet KØBENHAVNs tilblivelse og rejser i artiklen “Femmastet bark m/s KØBENHAVN”, forsiden af årbogen viser KØBENHAVNS stabelafløbning i Leith d. 24. marts 1921.

Jens Kusk Jensen, bl.a. forfatter til “Haandbog i praktisk sømandsskab” døde i 1936, og her, 50 år senere, markeres dette i årbogen.

3 artikler handler om Kusk Jensen. Søren Thirslund og Hans Jeppesen indleder med en artikel om hans liv, både om årene til søs og i land “Jens Kusk Jensen 1866-1936″.

I artiklen “Træk af navigationens historie. Jens Kusk Jensen: En kortfattet Fremstilling af Navigationens udvikling” giver Søren Thirslund en kortfattet præsentation og karakteristik af Kusk Jensens manuskript om navigationsens historie. Et manuskript, der i 2003 blev udgivet i sin helhed af Kontaktudvalget for Dansk Maritim Historie- og Samfundsforskning som en del af bind 25 i serien Maritim Kontakt. Titlen er: “Navigationens udvikling – og lidt om hans liv og håndbøger.”
Som appendix til artiklen i årbogen finder man en række tuschtegninger af navigationsinstrumenter. Samlingen, som originalt er i farver, findes på Handels- og Søfartsmuseet, man kan se eksempler i  billeddatabasen, eller man kan komme forbi arkivet og se samlingen.

3. artikel fortæller om Kusk Jensens forsøg på rekonstruktion af gamle navigationsinstrumenter v. hj. a. praktiske forsøg, samt om hans arbejde med at opmåle og illustrere skibets udvikling i Norden fra de ældste tider. I takt med at Kusk Jensen blev grebet af sit arbejde med rekonstruktion af de gamle skibstyper, voksede et modsætningsforhold frem mellem ham og Handels- og Søfartsmusets direktør, Knud Klem, da mange af Kusk Jensens modeller blev betragtet som værende for kontroversielle. Man mente at Kusk Jensen tog sig for mange friheder i forhold til, hvordan skibene har set ud. Kusk Jensen havde også problemer med at få offentliggjort sine tanker i artikelform, da man ikke mente, at de hvilede på et videnskabeligt grundlag. Meget spændende læsning, skrevet af Søren Thirslund og Hanne Poulsen.

Udover ovenstående artikler finder man 3 artikler mere i årbogen: “Fra Dannebrog til Stars and Stripes under 1. verdenskrig. Hans Isbrandtsens første år i USA”, “Med barken IDA til Australien” og tekstilforsker Ida Lütkens fine artikel “Hvalfangeren og hasselnøden”, som beskriver en dansk/norsk arkæologisk ekspedition til Danskøya på Svalbard, hvor der findes velbevarede begravelser og landanlæg fra 1600-årenes hvalfangst. Ida Lütken fortæller om de fundne hvalfangere på en så nænsom måde, at det næsten virker kærligt.

Nu er flere registre blevet lagt på vores hjemmeside.

Under bjælken “Videnscenter” – “Andre registre“, kan man under punktet Skibsregistre nu finde flere af Frederik Frederichsens registre. Vi har scannet hans 3-bindsværk “Danske sejlskibe”, “Danske sejlskibe fra 1. Verdenskrig” og ”Hansaprogrammet 2. Verdenskrig”.

“Danske sejlskibe” omfatter skibe bygget og sejlende i 1800- til 1900-tallet, registret er ikke komplet.

“Danske sejlskibe fra 1. Verdenskrig” omfatter danske sejlskibe der sejlede under 1. verdenskrig, ca. 50 stk.

“Hansaprogrammet 2. Verdenskrig” omfatter de skibe, der blev bygget under Hansaprogrammet, som var et skibsbygningsprogram udtænkt i Tyskland under 2. Verdenskrig. Skibene bygget herunder skulle fungere som erstatning for egen mistet tonnage og som erstatning for beslaglagt, senere krigssænket tonnage fra de okkuperede lande. I programmet deltog tyske, hollandske, belgiske, franske danske samt delvis svenske værfter.

Og tilbage til skonnerten ALVA på fotografiet herover. Man kan finde skonnerten i Frederichsens register over “Danske sejlskibe”, og her står bl.a. at skibet blev søsat i 1899 og i 1900 overdraget til A/S Alloa & Stirling Limited, Kbh. I 1902 afsejlet fra Uddevalla til Granton med en ladning props – derefter forsvundet. Fører L. Nielsen + 5 mand forsvundet.
Yderligere har Frederichsen afskrevet en notits fundet i Maritim Kontakt XVII, et citat fra Dagens Nyheder 5.4.1902. Notitsen fortæller at en kaptajn fra et andet dansk skib er sejlet forbi “et mindre Jernskib, som laa med Bunden opad” … “da der rundt om flød en del Props og andet Inventar, antages Skibet at have været lastet med Props, og at være kæntret samme Dags Nat i den stærke storm.” Det passede alt sammen på ALVA.

Det er sjældent at der er henvisninger til andre kilder om forlis o.a. i Frederichsens skibslister, oftest er det skibets historie i korte facts, man finder, men der er mange spændende oplysninger at finde i registrene.

Det er med vægten lagt på forholdet mellem reder og værft at Hanne Poulsen fortæller historien om Helsingør Værft.

Hun starter med at  fortælle om værftets grundlægger, Mads Christian Holm, der efter afstikkere til USA og Sønderjylland, anlagde værftet i 1882 på pladsen hvor Løves træskibsbyggeri havde ligget.

Værftet var gennem årene meget alsidigt, det tog sig både af reparationer og byggede nye skibe for mange forskellige rederier, bl.a. DFDS, DSB og Lauritzen. Der har været mange op- og nedture for værftet, inden det til sidst måtte dreje nøglen om i 1982.

Også mere kuriøse skibe blev bygget i Helsingør. F.eks. luksusyachten QUADISSIYAT SADDAM bygget til Iraqs præsident, færdiggjort i 1981. Det nåede aldrig sit bestemmelsessted.

Læs mere om Helsingør Værft og mange andre spændende artikler i årbogen.

Da artiklen blev skrevet, lå skibet stadig i Helsingør Havn, da krigen mellem Irak og Iran i mellemtiden var brudt ud. Efter krigen blev skibet sejlet til Saudi Arabien, hvor det lå oplagt som pant for et lån, som Saudi Arabiens kong Fahd havde ydet til Iraks krigsmaskine. Dette og andre spændende detaljer om skibet, kan man læse om i bogen “Helsingør-skibe der skrev historie” af Bent Jørgensen.

Yachten sejler endnu under navnet OCEAN BREEZE YACHT, se et foto af det her.

I vores arkiv har vi tegninger af luksusyachten, ligesom vi har tegninger til mange andre skibe bygget på Helsingør Værft.

- og en lille tilføjelse! På Helsingør Værftsmuseum, som vi besøgte på en personaletur fredag d. 9. marts, har de en model af lystyachten stående, og vi fik fortalt, at man også ejer et sengetæppe fra yachten. Grunden hertil er, at da skibet var færdigt, var der en værftsarbejder, der lige skulle prøve, hvordan det var at sidde på sengen. En af de irakiske vagter opdagede det, og kasserede sengetæppet, da man ikke kunne bruge det, nu da en vantro havde siddet på det! Det røg med hjem til en af værftsarbejderne, hvor det blev brugt som sengetæppe i mange år, men er nu givet til museet, hvor man påtænker at udstille det.

Maleri af Direktør Mads C. Holm, grundlæggeren af Helsingør Jernskibs- og Maskinbyggeri. Oliemalet kopi efter Bertha Wegmann malet af Holger Hansen, 1924.

Blinkfyr, pæreskuder, containerfart, kirsebærlikør, kirkeskibe, kogehuse, skørbug, åledrivkvaser, glasmalerier, bramsejlsskonnerter, havfruer, handelskompagnier, babyloniske skøger, fregatter, maskinmestre, middelalderborge, motortrampere, messedrenge, flyvebåde, sørøverkanoner, rømøkaptajner, kællinger, sundtold, sejlkajakker og litterære kinarejser!

Mange emner er blevet behandlet i Museet for Søfarts årbog i de sidste 70 år. Foreløbig er det blevet til 550 artikler om dansk søfarts historie i bred forstand. Kunne du tænke dig at blive den næste forfatter i rækken?

Så kontakt redaktør Benjamin Asmussen på ba@mfs.dk og hør nærmere.

Vi søger artikler, der behandler et emne inden for dansk handelssøfarts historie fra middelalderen til i dag. Omfanget skal være mellem 15 og 30 sider inklusive billeder, noter og resume.

Artikelforslag skal indsendes senest 1. maj og deadline for den endelige artikel inkl. illustrationer er d. 1. september.

Honorar betales pr. side. Kontakt redaktionen for en uddybende forfattervejledning.

Vi glæder os til at læse din artikel!

”Jo, tobakken var en trøster på alle områder, bedre end brændevin og næsten lige så god som mad.” … ”Den er simpelthen en livsbetingelse.

Ved hjælp af den kan farer, savn, kulde, storm, forlis overvindes. At tage tobakken fra en sømand vil være lige som at tage livsmodet, energien og det gode humør fra ham.” Sådan slutter Henning Henningsen sin artikel ”Sømanden og tobakken”.

Overskrifterne bl.a. er: Brandfare om bord pga. rygning ; Rygning et etikettespørgsmål ; Tobaksdåsen, fyrtøj og stikker ; Overtro om piberygning ; Tobakssalg fra slopkisten ; Tobak som skillemønt ; Tobak som medicin ; Surrogater for tobak.

Erik Gøbel skriver årbogens første artikel ”Asiatisk Kompagnis Kinafarter 1732-1772 : sejlruter og sejltider”. Han viser hvor taktfast og hensigtsmæssigt farterne afvikles. Sejladserne var bygget op omkring viden om naturforholdene på de forskellige årstider, især kendskab til vind og strøm.

”Ærøskøbings maritime milieu omkring 1800” er en socialhistorisk undersøgelse af Ærøskøbing som søfartsby. Forfatter, Liselotte Mygh, fortæller at byen og dens befolkning næsten udelukkende var baseret på sønæringen i alle dens former. Ærøskøbing var en rigtig søkøbstad.

Sidste artikel handler om Dragør Bjergvæsen og er skrevet af Birthe Hjort. Hun går helt tilbage til middelalderen, til  1333, hvor første vidnesbyrd om bjergningsassistance ved Dragør er fra, og hun beskriver bjergning og bjergningsforhold helt op til starten af 1900-tallet.

Læs alle artiklerne i Handels- og Søfartsmuseets årbog 1978.

Henning Henningsen har skrevet 2 artikler i årbogen fra 1977.

 Henningsen, tidligere direktør på Handels- og Søfartsmuseet, skriver i begge artikler om mad og drikke til søs i sejlskibenes tid, og artiklerne ligger i forlængelse af ”Sømandens kogebog” som findes i årbogen fra 1976.

Den første lange artikel, ”Sømandens drikkelse”, fortæller bl.a. om den måde man imprægnerede tønderne til ferskvand på. Bly blev overvejet, men selv om man ikke helt var klar over sundhedsfaren, afstod man heldigvis fra at bruge bly! I stedet behandlede man dem med f.eks. harpiks, olie eller beg, eller skyllede dem med kalkvand. Forkulning på indersiden blev også brugt, og var ganske effektivt til at holde vandet friskt, men det gav en sær smag af røg, og var fyldt med sorte partikler som måtte sis fra.

Når vandet var rationeret, bl.a. i danske og svenske orlogsskibe, undgik man spild ved at gasterne sugede vandet op med sugerør, ofte gamle bøsserør med porcelænsmundstykke!

Øllet spillede også en stor rolle om bord, og øllet var ofte renere end ferskvandet. Spiritus og brændevin blev medtaget for sundhedens skyld, men det var vandet der var vigtigst.

Artiklen kommer ind på rigtig mange aspekter af sømandens drikkelse, og ser på både danske og udenlandske skibe og skikke samt traditioner og regler for både handels- og orlogsskibe.

Den lille artikel af Henningsen handler om beskøjter og skrå. Der er et billede af det man mener er verdens ældste beskøjt, en Liverpool pancake fra 1852. Den findes faktisk stadig, og vil blive udstillet i det nye museum i 2013.

Læs alle artiklerne i Handels- og Søfartsmuseets årbog 1977.

I 1926 fejrede kaptajn E. H. Mathiesen og fru Margretha sølvbryllup om bord på skibet M/S ERIK BOYE, hjemmehørende i Marstal.

På fotografiet, som er taget er taget d. 14. august 1926, ses også parrets 2 døtre og nogle af deres gæster. Skibet lå i Dunkerque og var i dagens anledning flot udsmykket.

Læs desuden Trine Halles spændende artikel ”Fortællingen om en sømandsfamilie”, den samlede fortælling om familien Ginge & Mathiesen i museets årbog fra 2011. Årbogen kan købes i netbutikken.

Billedet er fundet via Søgetræet i vores digitale billedarkiv, under emnet ”Livet om bord” og herunder ”Højtid om bord”. Husk at denne indgangsmåde giver adgang til mange spændende billeder, som man måske ikke lige vil støde på ved almindelig søgning.

Hvorfor forliste skibet SALVATOR MUNDI ud for Vestindien i 1729? Og hvad bestod søfolks kost egentlig af?

Svarene kan findes i Handels- og Søfartsmuseets årbog 1976. Du kan læse artiklerne “Sømandens kogebog” af Henning Henningsen, “SALVATOR MUNDIs forlis 1729″ af Georg Nørregård, “Kunstige Strandinger på Thy-kysten” af Robert Svalgaard, “Storfangeren Ujuanat” af Hans Lynge, “Dansk søfartshistorie fra et numisnautisk synspunkt” af Wolf Mueller-Reichau, og “En rejse til Nørresundby” af Hans Tage Jensen.

Årbogen finder du her.

God læselyst!