Henning Henningsen har skrevet 2 artikler i årbogen fra 1977.

 Henningsen, tidligere direktør på Handels- og Søfartsmuseet, skriver i begge artikler om mad og drikke til søs i sejlskibenes tid, og artiklerne ligger i forlængelse af ”Sømandens kogebog” som findes i årbogen fra 1976.

Den første lange artikel, ”Sømandens drikkelse”, fortæller bl.a. om den måde man imprægnerede tønderne til ferskvand på. Bly blev overvejet, men selv om man ikke helt var klar over sundhedsfaren, afstod man heldigvis fra at bruge bly! I stedet behandlede man dem med f.eks. harpiks, olie eller beg, eller skyllede dem med kalkvand. Forkulning på indersiden blev også brugt, og var ganske effektivt til at holde vandet friskt, men det gav en sær smag af røg, og var fyldt med sorte partikler som måtte sis fra.

Når vandet var rationeret, bl.a. i danske og svenske orlogsskibe, undgik man spild ved at gasterne sugede vandet op med sugerør, ofte gamle bøsserør med porcelænsmundstykke!

Øllet spillede også en stor rolle om bord, og øllet var ofte renere end ferskvandet. Spiritus og brændevin blev medtaget for sundhedens skyld, men det var vandet der var vigtigst.

Artiklen kommer ind på rigtig mange aspekter af sømandens drikkelse, og ser på både danske og udenlandske skibe og skikke samt traditioner og regler for både handels- og orlogsskibe.

Den lille artikel af Henningsen handler om beskøjter og skrå. Der er et billede af det man mener er verdens ældste beskøjt, en Liverpool pancake fra 1852. Den findes faktisk stadig, og vil blive udstillet i det nye museum i 2013.

Læs alle artiklerne i Handels- og Søfartsmuseets årbog 1977.

I 1926 fejrede kaptajn E. H. Mathiesen og fru Margretha sølvbryllup ombord på skibet M/S ERIK BOYE, hjemmehørende i Marstal.

På fotografiet, som er taget er taget d. 14. august 1926, ses også parrets 2 døtre og nogle af deres gæster. Skibet lå i Dunkerque og var i dagens anledning flot udsmykket.

Læs desuden Trine Halles spændende artikel ”Fortællingen om en sømandsfamilie”, den samlede fortælling om familien Ginge & Mathiesen i museets årbog fra 2011. Årbogen kan købes i netbutikken.

Billedet er fundet via Søgetræet i vores digitale billedarkiv, under emnet ”Livet om bord” og herunder ”Højtid om bord”. Husk at denne indgangsmåde giver adgang til mange spændende billeder, som man måske ikke lige vil støde på ved almindelig søgning.

Hvorfor forliste skibet SALVATOR MUNDI ud for Vestindien i 1729? Og hvad bestod søfolks kost egentlig af?

Svarene kan findes i Handels- og Søfartsmuseets årbog 1976. Du kan læse artiklerne “Sømandens kogebog” af Henning Henningsen, “SALVATOR MUNDIs forlis 1729″ af Georg Nørregård, “Kunstige Strandinger på Thy-kysten” af Robert Svalgaard, “Storfangeren Ujuanat” af Hans Lynge, “Dansk søfartshistorie fra et numisnautisk synspunkt” af Wolf Mueller-Reichau, og “En rejse til Nørresundby” af Hans Tage Jensen.

Årbogen finder du her.

God læselyst!

”Islandsskonnerterne” skrevet af Kaptajn K. Mullertz, er en af artiklerne i årbogen fra 1975.

Her fortæller han om sin tid som letmatros i 1908-09 om bord på den færøskejede skonnert FREDERIKSVAAG.

Om vinteren, fra december til februar, lå islandsskonnerterne i København, hvor de fungerede som pakhus, for den last der var bragt hjem nordfra. Den blev losset, efterhånden som den blev solgt.

Lasten bestod typisk af klipfisk, saltet lammekød og tønder med saltet sild og torskelevertran.

Når skibet forlod København om foråret, var det lastet med bl.a. mursten (som var et helvede at laste) og alverdens varer til den købmand i Torshavn, der ejede skibet.

Undervejs på årets togt gik turen først til Færøerne, herefter Sverige, Skotland, England og sidst til fiskepladserne nord for Island.

Forfatteren fortæller levende om både den spændende sejlads, fiskeriet ved Island og om de mennesker, han møder på land – bl.a. om hvordan det godt kunne tage tid at købe lommetørklæder på Færøerne, fordi der stod to unge piger i butikken.

Udover ovenstående artikel kan man i årbogen læse Henning Henningsens beretning om Handels- og Søfartsmuseets 60års fødselsdag.

Der er en artikel om fregatten CHARLOTTE AMALIAs mærkelige skæbne. Hanne Poulsen fortsætter sin beskrivelse af danske galeonsfigurer (startet i årbogen for 1974) og man kan læse artiklen ”Forsyninger til en kinafart”.

Læs artiklerne i Handels- og Søfartsmuseets årbog 1975.

Nu er årgang 1974 digitaliseret på M/S Museet for Søfarts hjemmeside.

Årbogen indeholder 5 gode artikler, bl.a. den lille artikel om ”H/S Mercurius, storebæltsfartens første dampskib” af Poul Bell.

MERCURIUS var bygget i England til Generalpostdirektionen og sejlede fra 1828 til 1867. Første tur over Storebælt varede 1 time og 50 min.!

Skibets første maskinmester var englænderen Allingham, da der ikke var nogen danske maskinmestre, der havde forstand på maskinen.

Allingham blev fyret efter 10 år pga. økonomiske uoverensstemmelser, bl.a ville han ikke udføre smedearbejde, og han havde en nebengescheft, hvor han solgte den brugte motorolie fra skibet til biler. 
Efter Allinghams afskedigelse sejlede MERCURIUS ikke optimalt. 

Efter 28 år i postens tjeneste blev skibet solgt til Joseph Owen og sønner, der brugte det som slæbebåd.

Læs mere i Handels- og Søfartsmuseets årbog 1974.

I 1600- og 1700-tallet drev Danmark slavehandel. Fra kolonier i Afrika sejlede vi slaver over Atlanten til de Vestindiske Øer. Men hvilke forhold var slaverne udsat for om bord på de danske skibe? Hvor høj var dødeligheden?

Dette undersøger Sv. E. Green-Pedersen i “Om forholdene på danske slaveskibe”. Artiklen omhandler årene 1777-89, og ifølge statistikkerne var der en høj dødelighed blandt slaverne, men den var faktisk endnu højere for besætningsmedlemmerne.

Du kan også læse artiklerne “Sukkerdyrkning i Dansk Vestindien” af Robert S. Brown, “Om Fr. de Conincks og andre rederes udnyttelse af den danske neutralitet især i perioden 1781-82″ af Knud Klem, og “Maskinmestrenes Forening 100 år” af Poul Bell.

Handels- og Søfartsmuseets årbog 1973 finder du her.

Siden Søfartens Bibliotek mistede sine driftsmidler i foråret har der været arbejdet på at finde midler til at kunne lægge Søfartens Biblioteks bogsamling sammen med Museet for Søfarts bibliotek.

Midlerne er fundet og arbejdet med sammenlægningen er godt i gang. Som en start er Danmarks Skibslister og Dansk Søulykke-statistik nu tilgængelige på Museet for Søfarts hjemmeside, find dem under bjælken Videnscenter. Det er også muligt at søge i alle årgange via bibliotekets database.

Danmarks Skibslister omfatter årgangene 1869-2002, hvis man ønsker at finde nyere skibe skal man bruge Søfartsstyrelsens database Register over danske skibe. Skibslisterne er digitaliseret af Søfartens Bibliotek ved hjælp af en donation på 370.000 kr. fra Den A.P. Møllerske Støttefond.

Dansk Søulykke-statistik omfatter årgangene 1893-1996, nyere årgange kan findes på Søfartsstyrelsens hjemmeside. Søulykkestatistikken er digitaliseret af Søfartens Bibliotek med midler tildelt af Søfartens Arbejdsmiljøråd.

Søulykke-statistikken, som kan have scanningsfejl, revideres løbende, og hvis man finder fejl, eller noget er uklart, er man velkommen til at henvende sig til Irene Olsen, io@maritime-museum.dk

Læs mere i enten Danmarks Skibsliste eller Dansk Søulykkestatistik.

I museets udstilling er der udstillet en skibsklokke fra 1801. Men hvad er klokkens usædvanlige historie, og hvordan kom den i museets besiddelse?

I 1971 blev museet kontaktet af Hilary Gorman fra England. Hun ønskede oplysninger om klokken, der var i hendes fars samling. Det viste sig at være skibsklokken fra den danske fregat CONSTANTIA MARIA.  Skibet blev beslaglagt af den engelske flåde i 1807, og på et tidspunkt kom den i familien Gormans besiddelse. Museet købte klokken af familien og den er nu udstillet i museets samling. Det kan du læse mere om i artiklen “Skibsklokken fra fregatten CONSTANTIA MARIA”.

I Handels- og Søfartsmuseets årbog 1972 er der et væld af artikler. Du kan bl. a. læse “Sjöfartsmuseer och etnologi” af Olof Hasslöf, “To eldre tegninger av norske småbåter” af Arne Emil Christensen, “Organisation i Torupstrand, 1971″ af Palle Ove Christensen, “Kællingen og kløften. Nogle jyske fund af kølsvin og mastefisk fra 800-1200 e. Kr.” af Ole Crumlin-Pedersen, Elve- og kanalfarten i Frankrike” af Kari Helmer Hansen.

Artiklerne kan du finde her.

Havets bissekræmmere var en betegnelse for kadrejerne. Men hvad var en kadrejer egentlig? Og hvorfor fik de dette øgenavn?

Når et skib lå for anker, sejlede kadrejerne ud og handlede med besætningen. De anvendte små både, og det er også forklaringen på deres navn. Kadraj eller kadraai er en hollandsk betegnelse for et lille fartøj. Grunden til at de havde et dårligt ry var, fordi kadrajerne godt kunne finde på at snyde søfolkene. De var heller ikke bange for at snyde toldvæsenet.

Men læs videre i artiklen “Kadrejere og bumbådsmænd”, af Henning Henningsen. I årbogen har du også mulighed for at læse artiklerne “En koffardiskipper og hans skib i 1712″, af Chr. Waagepetersen, “Sømandsgravsten på Sild”, af Hugo Krohn og “Sofus Jensens breve fra Grønland 1900″.

Årbogen finder du her.

]]> http://fyrskibet.dk/handels-og-s%c3%b8fartsmuseets-arbog-1971/feed/ 0 http://fyrskibet.dk/handels-og-s%c3%b8fartsmuseets-arbog-1970/ http://fyrskibet.dk/handels-og-s%c3%b8fartsmuseets-arbog-1970/#comments Thu, 01 Dec 2011 13:35:46 +0000 Morten Bronke http://fyrskibet.dk/?p=3183

I det nuværende Ghana havde Danmark engang en lille koloni. Dengang hed landet Guldkysten. I 1967 foretog Henning Henningsen en rejse til landet, og her undersøgte han de gamle, danske besiddelser.

I artiklen “Besøg på Guldkysten” kan du læse om hans spændende rejse. Du kan også læse artiklerne “Det kgl. oktr. Østersøisk-Guineiske Handelsselskab”, af Knud Klem. “Fra mit livs skibskiste”, af H. Hemmingsen og “Bidrag til søsætningens historie”, af Gerhard Timmermann.

Årbogen finder du her.

God fornøjelse!