Tre af museets inspektører, Benjamin Asmussen, Torkil Adsersen og Thorbjørn Thaarup, deltog i den forløbne uge i Organisationen Danske Museers årlige formidlingskonference sammen med over 200 kolleger fra hele landet. Det var tre dage, der var tæt pakket med spændende indtryk fra museer i ind- og udland. Teori og praktik blandede sig på bedste vis.

I det følgende præsenteres nogle højdepunkter blandt de smukke og inspirerende installationer.

Churchill Museum and Cabinet War Rooms

Phil Reed fra Churchill Museum i London præsenterede deres udstillinger. De består både af meget nyskabende tiltag og mere traditionelle tilgange. Vi var især meget imponerede af, hvad man kan kalde, udstillingens hovedinstallation. Den bestod af et langt bord, hvorpå der blev projekteret en tidslinje over Churchills liv.

Under hvert år kunne man, med et let tryk, åbne for mere information. Herefter kunne man gå ind under den enkelte dag – hvad skete der, hvor og hvorfor? Dette kunne have været et traditionelt opslagsværk på nye flasker, hvis ikke man fra museets side havde proppet bordet, eller i virkeligheden den bagvedliggende database, med et væld af overraskelser.

På bordet kan den besøgende se en masse scannede dokumenter, men ofte bliver de vagt til live af animationer, der spreder sig over enkelte dage, nogle måneder, år eller af og til endda hele bordet. Skygger af bombefly flyver i hele bordets længde, atombomben over Hiroshima får alt til at gå i hvidt og vulkanudbrud for bordet til at brænde. Alle animationer udløses af publikum og man kan derved påvirke hinandens museumsoplevelse.

Selve teknologien bag installationen er simpel, en database, et bord, et antal projektorer og nogle højtalere, men idéen er meget fin. Man kombinerer dybe lag af viden med lys, lyd og action.

Man kan se en video på designfirmaets hjemmeside:

http://www.davidsmall.com/portfolio/churchill-lifeline-table/

og yderligere omtale på museets egen side:

http://cwr.iwm.org.uk/server/show/nav.00f

Landesmuseum Halle

Dr. Harald Meller præsenterede det arkæologiske museum i Halle i Tyskland. Museets emner og samlinger er ret traditionelle, men vi var meget imponerede over hvorledes man, ved hjælp af enkel teknologi og grundige overvejelser, har skabt et museum, der vækker følelser og nysgerrighed uden at glemme de originale genstande.

I museets udstilling skabes ved hjælp af rumlige installationer fine indtryk af livet i oldtiden. Følelser og levet liv er i centrum og genstandene bruges hele tiden til at formidle dette. Samtidig vendes den besøgendes fordomme på hovedet med tænkende neandertaler og jagende kvinder. Fortidens mennesker søges præsenteret i deres egen nutid og ikke blot i vores fortid.

En kolossal væg af stenøkser er ikke længere kun en stor samling af genstande, men et sigende billede på befolkningseksplosion og skabelse af civilisation. Vi var behørigt imponerede.

Hjemmesiden, der ikke helt yder udstillingen retfærdighed, kan ses her:

http://www.halle.de/index.asp?MenuID=719

Hvis I har besøgt et af de nævnte museer, er vi meget interesserede i at høre jeres oplevelser af dem. Var I begejstrede eller kunne I ikke lide det?

I næste uge vil der komme endnu en lille artikel om konferencens højdepunkter.

Fredag den 26. marts åbner Handels- og Søfartsmuseets nye særudstilling. Titlen er Gale warning – Skibe i storm. Udstillingen er en parade af fotos med fokus på havets voldsomme kræfter og de skibe, der betvinger dem.

De mange flotte billeder giver indblik i farerne til søs og arbejdsforholdene for de mennesker, der har havet som arbejdsplads. Af og til går det vildt for sig.

Vi glæder os meget til at byde jer velkommen i løbet af forår og sommer.

I eftermiddag gik jeg i anden anledning en tur i vores udstilling. Jeg hilste som sædvanligt på vores løve og derefter på skipperen overfor. Det slog mig, at et lille portrætgalleri ville være en god idé her på Fyrskibet.

Nedenfor kan I se forskellige ansigter, der blandt mange andre kan findes i vores udstilling på Kronborg. Her på Fyrskibet taler de uden ord, men hvis I besøger vores udstilling, kan I naturligvis få mere at vide.

Tilstandsrapport af Ancher maleri deponeret på Øresundsakvariet

Handels-og Søfartsmuseet låner ofte genstande ud til andre museer og institutioner. Når genstande skal udlånes, følges en helt bestemt procedure, som altid starter med en henvendelse fra et andet museum.

Dette sker oftest i forbindelse med nye udstillinger, som derfor har en tidsbegrænsning. Det hænder også, at vi får henvendelser om udlån til faste udstillinger, så kaldes udlånet gerne en deponering, dvs. en udlånsaftale som bliver fornyet en gang om året uden fast afslutningsdato.

En af Kornerups akvareller udlånt til Arktisk Institut. Akvarellerne skal udstilles på Nordatlantens brygge og Arktisk Institut har speciel fremstillet individuelle passepartout til akvarellerne i overensstemmelse med udlåns aftalen.

Nogle museer ved præcis hvad de gerne vil låne, mens andre ikke er helt sikre. I de tilfælde hjælper vores inspektør gerne med udvælgelsen af genstande.  Før genstandene kan blive udlånt, skal de, såvel som udstillingsforholdene, godkendes af konserveringsafdelingen.  Nogle genstande vælger vi ikke at låne ud, da de er for skrøbelige eller kræver for meget konservering, men langt de fleste udlån bliver godkendt. Det er også vigtigt at udlånsforholdende er i orden, og i nogle tilfælde tager vi ud og vejleder og finder på løsninger sammen med låneinstitutionen.

Når genstande skal udstilles, er der tre krav, som skal tilfredsstilles: Sikkerhed, lys og klima (temperatur og luftfugtighed). Sikkerheden skal naturligvis altid være i orden, lys og klima er meget afhængige af genstanden. Akvareller er for et eksempel meget lysfølsomme og tåler derfor ikke meget Ultraviolet (UV)lys, som der f.eks. er i sollys.

Kornerup akvarellerne er specielt sarte og der er derfor strenge lyssætningskrav ved udstilling.

Kravene kan også justeres efter længden på lånet, hvis en akvarel f.eks. skal udstilles i et lokale med en UV-belysning, der er højere end vi normalt ville godtage, kan der sættes en begrænsningsperiode på, på f.eks. 6 måneder.

I nogle tilfælde vurderes det, at genstanden er så værdifuld, at den skal sendes med kurer. Det betyder, at Handels-og Søfartsmuseets kurer selv skal tage ud og sætte genstanden op i udstillingen og ned igen ved endt udstilling, og ingen andre må håndtere genstanden.

Modellen Hamlet er pakket klar i transportkasse. Da Hamlet sidst blev lånt ud blev den sendt med museets kurér.

I alle tilfælde prøver vi at finde løsninger, der gør det muligt at udlåne genstande, da formidling er museernes hovedfunktion.

Når både genstand og udstillingsforholdende er blevet godkendt, skal der laves en tilstandsrapport. I en tilstandsrapport bliver genstandens tilstand fuldstændig beskrevet ved hjælp af fotografier og tegninger.  Alle skader, fejl og mangler skal noteres, for at der ikke efter udlånet skal opstå splid om eventuelle skader, genstanden kan have pådraget sig under udlån.

Close up af krakeleringer i malingslaget på et oliemaleri.

Nogle udlån er mere tidskrævende end andre, og glem ikke at når genstandene kommer hjem igen, skal de undersøges og kontrolleres i forhold til tilstandsrapporten, og så skal de igennem en længere procedure på magasinet, som man kan læse om i artiklen Udstillingsmagasin.

I serien om museets fortid er vi nu kommet til de permanente udstillinger. På trods af navnet har de skiftet udseende mange gange gennem museets næsten hundredeårige historie. Nedenfor ses en lille samling af billeder, der tilsammen giver et indtryk af skiftende udstillinger i museets første årtier.

I 1919 havde museet stadig lokaler i den del af Kronborg, der nu går under betegnelsen “de kongelige værelser”. Her ses Dronningens Kammer fyldt  med skibsmodeller.

Afsnittet om Tycho Brahe anno 1925. Vægpladsen blev udnyttet til det yderste.

Denne tavle med sejlskibstyper har som den eneste formidlende genstand overlevet fra nyophængningen i 1946 og helt frem til i dag. Den er blevet flyttet lidt rundt, men kan stadig ses i det lille rum før særudstillingslokalet. Nu er den nærmest blevet en museumsgenstand i sig selv.

Bemærk at den foretrukne formidlingsform nu inkluderede færre genstande end blot få årtier før.

Afsnittet om Asiatisk Kompagni fotograferet i 1953. Den museale horror vacui er nu væk.

Billede – To af museets nyerhvervelser

Det er lykkedes Handels- og Søfartsmuseet at hjemkøbe seks stole med armlæn fra spisesalonen på den gamle storebæltsfærge KONG FREDERIK IX foruden to øreklaplænestole af den type der stod i skibets saloner og i kongesalonen. Det er sket via firmaet MidShipCentury i Los Angeles, der lever af at opkøbe inventar fra passagerskibe, der er sendt til ophugning på Alang Beach i Indien.

Det meste af inventaret fra KONG FREDERIK IX var taget ud og solgt, inden skibet forlod Danmark for sidste gang. Nogle få møbler var dog stadig ombord, og det er otte stykker af dem, der nu er hjemkøbt.  Disse møbler har dermed taget hele turen fra Helsingør, hvor skibet i 1954 blev bygget, til Alang Beach, og derfra til Los Angeles, hvorfra de så er købt hjem til Handels- og Søfartsmuseet. Hjemme igen vil møblerne indgå i museets næste særudstilling. Den handler om Arlang Beach og åbner 25. september 2009.

Øreklabstolen i sine oprindelige omgivelser

KONG FREDERIK IX har både i sin aktive tjeneste og især efterfølgende haft en omskiftelig tilværelse. Her følger en kort gennemgang af skibets sidste år.

Efter forhandling mellem Scandlines og Danmarks Færgemuseum, blev færgen 11. marts 1997 overdraget vederlagsfrit til museet, og lagt op i Nyborg. I 2001 gik Dansk Færgemuseum imidlertid konkurs og KONG FREDERIK IX blev sat til salg.

Oktober 2002 blev færgen solgt til en kinesisk forretningsmand. Salgsprisen var 900.000 kr., selv om skrotværdien kun lå omkring 500.000 kr.
Formålet med købet var, ifølge køber, at færgen skulle indsættes i passagersejlads langs Kinas kyster, men i maritime kredse begyndte man at frygte, at formålet var et salg til skrotpladserne i Indien som f. eks. Alang Beach.

KONG FREDERIK IX søsættes i Helsingør, 1954

Planerne om at indsætte færgen i passagerfart langs kysten af Kina blev ikke til noget, og i stedet blev færgen solgt til et selskab, RIB Invest Ltd. på Cypern, der solgte skibet til en investor gruppe, der kaldte sig MF Kong Frederik IX A/S. Da RIB Invest Ltd. overtog skibet, frameldte de det i det danske skibsregister, men de tilmeldte det ikke registret på Cypern. Da det danske register kun må optage ”second-hand” skibe, der kommer fra et andet register, kunne færgen efter salget til Kong Frederik IX A/S, derfor ikke komme tilbage til det danske skibsregister, og færgen var dermed i praksis gjort statsløs.

Årsskiftet 2004-05 blev færgen så igen solgt. Denne gang til et indisk selskab, der ville bruge den i passagerfart langs kysten af De forende arabiske Emirater. I marts 2005 afgik færgen så med tilladelse fra Korsør Kommune fra Halsskov færgehavn mod, officielt Piræus, men da man nærmede sig den by, blev kursen lagt om og færgen stod ned gennem Suez Kanalen  og videre over det Indiske Ocean mod Alang Beach og de indiske ophugningsværfter.

Andreas pakker ud

Fra Danmark prøvede miljøminister Connie Hedegård, efter at pressen havde taget sagen op, med et brev til den indiske miljøminister at få ophugningen af færgen stoppet. Der var, ifølge de oplysninger man havde i Danmark, en del farlige stoffer og metaller bl.a. asbest ombord i skibet, og det var derfor, på baggrund af Basel konventionen af 1992, der forbyder eksport af farligt miljøaffald til bl.a. lande som Indien, ulovligt for Danmark at tillade skibet, der ganske vist ikke var dansk ejet, at forlade en dansk havn som Halsskov Færgehavn.

Fra Indien svarede miljøministeriet dog , at de ikke kunne finde nogen farlige stoffer ombord i færgen, og sommeren 2005 blev FREDERIK IX hugget op.

Detalje fra dækket som mange danskere sikkert kan huske fra færgens lange tjeneste på både Storebælt og Østersøen.

Til arbejde med nyopstillingen af Grønlands Nationalmuseum i Nuuk var der udlånt hjælp fra Handels og Søfartsmuseets konserveringsværksted.

Arbejdet bestod primært i montering af genstande på præfabrikerede polyethylen bagplader i udstillingsmontrerne.  Der var i forvejen fra udstillingsdesignerens side lavet et stort forarbejde med korrekt tegningsmateriale og 3D computermodeller af udstillingerne.

Det var et bredt udsnit af genstande med alt fra udskårne dukker i træ, dragter, mosposer, amuletter, fangstudstyr, masker osv.

Arbejdet starter med at der fremstilles individuelle rustfristål monteringer til alle genstandene der ønskes ophængt på væggen.

Genstandene prøveopbores for at finde den korrekte placering. Ved denne opboring fremstilles en kalke der bruges til at placere monteringerne korrekt på den polyethylen bagplade der bruges i montren.

Der kan laves mere liv i opstillingen eller f.eks. grupperinger efter type/alder, ved at lave større eller mindre afstand til pladen eller mere individuelle afstande eller overlapninger mellem genstandene.

De endelige bagplader med monterede genstande i børnemontren. Dybdeforskellene i monteringerne ses kun vanskeligt på fotografiet, men var mellem 2 og 15 centimeter.

Prøvemontering af fangstredskaber i konserveringsværkstedet.

Prøvemontering af masker i konserveringsværkstedet. I baggrunde til højre kan John Nørlem Sørensen fra Nationalmuseets monteringsværksted skimtes.

Ophængning af genstande i mandemontren.

Til sidst et billede af hvordan der ser ud på fjeldet uden for i Nuuk i starten af juni. (der var 24°C i Danmark)

Foto – Simon Lautrop

Så er udstillingen “Lindøværftet L208 – Verdens største containerskib bliver til” åben! Modellen af EMMA MÆRSK er ankommet og kan nu ses sammen med Simon Lautrops smukke billeder af bygningen ELLY MÆRSK – søsterskib til EMMA.

Det er vores håb, at mange vil benytte lejligheden til at få et indblik i en virkelighed, der ellers er skjult for de fleste. Lindøværftet ved Munkebo på Fyn er blandt eliten inden for bygningen af de moderne containerskibe, der stedse rykker grænserne for verdens transportmuligheder. Mandskabet udfører det tunge og komplicerede arbejde med imponerende præcision.

Foto – Benjamin Asmussen

I anledning af udstillingens åbning var museets medarbejdere samlet til en uformel reception. Museumsinspektør Kåre Lauring fortalte om baggrunden for billederne og om den fascinerende teknologi bag de store skibe.

Foto – Benjamin Asmussen

Lindøværftet L208 kører til den 6. september 2009.

Læs mere om fotografen Simon Lautrop på http://www.lautrop.dk/

Efter nedtagningen af den forrige særudstilling er næste skridt i arbejdet med udstillingen Lindø L208 nu taget – ophængningen af de mange fotos.

Ophængningen blev varetaget af konservator Andreas Grinde og forvalter Christian Huusum i samarbejde med museumsinspektør Kåre Lauring, der også fungerede som fotograf. Som en lille replica af arbejdet med de store containerskibe må også arbejdet med ophængningen foregå professionelt og hurtigt.

Det færdige resultat kan ses, når udstillingen med Simon Lautrups flotte fotos åbner i weekenden.

I næste uger åbner museets nye særudstilling Lindøværftet L208 – bygningen af verdens største containerskib. Udstillingen viser en lang række af Simon Lautrups spændende fotografier fra bygningen af ELLY MÆRSK. Skibet blev med sin plads til 11.000 containere verdens største.

Men når én udstilling skal op, skal en anden ned. Hermed tager vi afsked med fotoudstillingen om Galathea III ekspeditionen, der har været vist siden efteråret.

Her ses museumsforvalteren i gang med nedpakningen af de smukke billeder, der nu skal tilbage til fotomuseet i Herning.

I løbet af ugen vil der her på fyrskibet.dk komme løbende nyt om ophængningen af den nye udstilling.