Artikler om Ugens billede
Ugens billede – bådøvelse

Mandskabet på S/S ST. CROIX øver udsætning af redningsbåde ud for New Orleans den 20. juli 1906.
Se flere billeder i vores online billedarkiv. http://billedarkiv.maritime-museum.dk/fotoweb/Grid.fwx?dprm=na.
November 27, 2009 Skriv en kommentar
Ugens billede – familieportræt

Foto fra Eva Scwanenflügels samling. Personerne er ukendte, men bortset fra billedets lidt aparte motiv er det også interessant af en anden årsag. Schwanenflügels søn var om bord på skoleskibet KØBENHAVN, da det forsvandt ved juletid 1928. Museet har netop modtaget en række breve, skrevet fra mor til søn og omvendt.
November 20, 2009 Skriv en kommentar
Ugens billede – storm på Atlanten

Her i november synes det passende at bringe billeder fra de efterårsstorme, der er så markante på det nordlige Atlanterhav. Her har en sømand fotograferet sit skib i hårdt vejr i 1940 – en tid hvor verdenskrigen gjorde havet endnu farligere end normalt.
Se flere billeder i vores online billedarkiv. Der er nu over 30.000.
November 10, 2009 Skriv en kommentar
Ugens billede – HAVILA PRINCESS

Frederikshavn september 2008, supplyskibet HAVILA PRINCESS, på prøvetur efter montering på Ørskov Skibsværft. Det er almindeligt, at skibenes grove dele bliver produceret i Østeuropa, mens montering af teknik og de efterfølgende prøvesejladser foregår i Danmark.
November 3, 2009 Skriv en kommentar
Ugens billede – burpapegøjer

Tredje og sidste billede i vores lille serie med dyr om bord. Hovmesteren om bord på M/S AFRIKA “lufter” sine papegøjer på rælingen. Fuglene har næppe mærket den store forskel. Billede fra 1969.
October 19, 2009 Skriv en kommentar
Ugens billede – husdyr om bord

I vores lille serie om dyr om bord på skibe ses her en sømand sammen med en flok høns og en enkelt gris. Det var ikke ualmindeligt, at man på de store sejlskibe bragte levende dyr med sig på længere rejser. Sømanden her kunne se frem til friske æg. Julen kunne også fejres med flæskesteg med sprød svær, selvom han var langt væk fra hjemlige, nordlige himmelstrøg.
October 3, 2009 Skriv en kommentar
Ugens billede – skibshund

Skibshunden om bord på stenfiskeren LOUISE af Århus.
September 18, 2009 1 kommentar
Ugens billede – SELANDIAs fodboldhold

I disse dage, hvor det danske landshold kæmper for at kvalificere sig til VM i Sydafrika, synes det på sin plads at bibringe Fyrskibet.dk et sportsligt anstrøg.
September 8, 2009 Skriv en kommentar
Ugens billede – SELANDIA i bølgegang

Vi har på Handels- og Søfartsmuseet netop modtaget en fotoserie fra en rejse med ØKs SELANDIA i 1950. Billederne er doneret af Jens Gunnersø, der også tog dem for næsten 60 år siden. Billederne viser scener af dagligliv om bord, skibets sejlads og det thailandske kongepars besøg. Vi er meget glade for at modtage gaver som denne.
Billederne vil i løbet af de næste uger blive lagt online i vores billedarkiv.
August 24, 2009 Skriv en kommentar
Ugens billede – URANUS

Denne uges billede er ikke valgt fordi motivet eller skibet er specielt fotogent (selvom Kronborg ses i Baggrunden). Vi bringer det for at fortælle, at museets billedsamling ikke kun består af de billeder, der kan findes i vort online billedarkiv.
August 10, 2009 Skriv en kommentar