Artikler om Ugens billede
Ugens billede – FYNSHAV

To generationer af danske færger. Forrest er det FYNSHAV der i årene 1964 – 1989 sejlede på ruterne Fåborg – Mommark og Bøjden – Fynshav. I baggrunden ses PEDER PAARS, der sejlede mellem Århus og Kalundborg.
Fotoet er fra august 1987 og er en gave til museet fra Ernst M. Rasmussen.
April 9, 2011 Skriv en kommentar
Ugens billede – DJURSLAND

I vores lille serie med Danmarks færger bringer vi denne gang DJURSLAND. Den sejlede mellem Hundested og Grenaa i årene 1958-65, så visse af vores læsere må kunne huske at have sejlet med den. Hvis det er tilfældet, må I meget gerne skrive en kommentar.
March 24, 2011 Skriv en kommentar
Ugens billede – SPODSBJERG

På trods af de mange broer, der krydser bælter og stræder, er Danmark stadig færgernes land. I de næste uger vil vi her på Fyrskibet sætte fokus på disse skibe i fortid og nutid via de tilbagevendende “ugens billede”.
Her er det SPODSBJERG, der forlader Fynshav på Als i en palet af blå nuancer. Billedet er taget af museets gode kontakt Rudi Hansen.
March 3, 2011 Skriv en kommentar
Ugens billede – et forandret bybillede

Byens landskab er af natur foranderligt. Dele af København har på få generationer ændret ikke blot udseende men også funktion.
På ugens billede ses den sydvestlige del af Christianshavn i 1942. Ikke mange af bygningerne på billedet eksisterer i dag. Christianskirken er nu omgivet af et bankhovedkvarter og ejerlejligheder i stedet for en motorfabrik og pakhusene på den modsatte side af havneløbet er revet ned til fordel for en vej. Den sidste lille del af Christian IV’s Grønnegårds havn er nu også fyldt op.
February 23, 2011 Skriv en kommentar
Ugens billede – sømanden og piben

Sømand om bord på M/S TUREBY poserer for fotografen.
February 1, 2011 Skriv en kommentar
Ugens billede – en epoke på bedding

I anledning af at bogen “CAROLINE og de andre” netop er blevet lagt online til fri afbenyttelse på museets hjemmeside, ses her bogens hovedperson på bedding i Marstal i 1951. Med bygningen af denne lille coastertype blev den sidste æra i den danske småskibsfart indvarslet. Sejlskibene var fortid, mens der endnu var et par årtier til lastbilens endelige magtovertagelse. Man kan finde bogen om carolinerne her.
January 24, 2011 Skriv en kommentar
Ugens billede – nysgerrighed på prøvetur
Museets studentermedhjælper Morten Bronke har netop lagt dette dejlige billede online i vores billedarkiv. Vi ser en række værftsarbejdere og andre ansatte betragte ankrets gang under en prøvetur. Vi kender ikke navnet på skibet, men ved, at det er bygget hos Burmeister & Wain i København i 1950′erne.
January 10, 2011 Skriv en kommentar
Ugens billede – Christiansted, Skt. Croix

Kronborg er smukt på alle årstider, men især her om vinteren er der en særlig skønhed over den stille, hvide indpakning og den isbelagte voldgrav. For de af vores læsere der skulle have en anden opfattelse af vinterens velsignelser, bringer vi i dag et billede fra et solbeskinnet Dansk Vestindien. Maleriet, der her ses i et udsnit, forestiller Christiansted på Skt. Croix og er malet af Johan Pedersen omkring 1870.
December 8, 2010 Skriv en kommentar
Ugens billede – på hat med passagererne

To passagerer bevæger sig op af en trappe om bord på DFDS’s PRINSESSE MARGRETHE. Manden ser, hvis man skal dømme ud fra hans hats placering, ud til at være højst overrasket. Kunstneren bag værket på væggen er Per Arnoldi.
November 25, 2010 Skriv en kommentar
Ugens billede – et uhyre om bord
Et 1400′talsskib har fået et formodentlig ubehageligt selskab. Det er ikke nemt at afdække i præcist hvilket omfang søfolk i tidligere tider faktisk troede på monstre som dette, eller om det mest var kunstnere og forfattere i land, der smurte tykt på. Billedet her stammer fra et skrift fra 1491.
November 15, 2010 Skriv en kommentar

