Hvorfor forliste skibet SALVATOR MUNDI ud for Vestindien i 1729? Og hvad bestod søfolks kost egentlig af?

Svarene kan findes i Handels- og Søfartsmuseets årbog 1976. Du kan læse artiklerne “Sømandens kogebog” af Henning Henningsen, “SALVATOR MUNDIs forlis 1729″ af Georg Nørregård, “Kunstige Strandinger på Thy-kysten” af Robert Svalgaard, “Storfangeren Ujuanat” af Hans Lynge, “Dansk søfartshistorie fra et numisnautisk synspunkt” af Wolf Mueller-Reichau, og “En rejse til Nørresundby” af Hans Tage Jensen.

Årbogen finder du her.

God læselyst!

”Islandsskonnerterne” skrevet af Kaptajn K. Mullertz, er en af artiklerne i årbogen fra 1975.

Her fortæller han om sin tid som letmatros i 1908-09 om bord på den færøskejede skonnert FREDERIKSVAAG.

Om vinteren, fra december til februar, lå islandsskonnerterne i København, hvor de fungerede som pakhus, for den last der var bragt hjem nordfra. Den blev losset, efterhånden som den blev solgt.

Lasten bestod typisk af klipfisk, saltet lammekød og tønder med saltet sild og torskelevertran.

Når skibet forlod København om foråret, var det lastet med bl.a. mursten (som var et helvede at laste) og alverdens varer til den købmand i Torshavn, der ejede skibet.

Undervejs på årets togt gik turen først til Færøerne, herefter Sverige, Skotland, England og sidst til fiskepladserne nord for Island.

Forfatteren fortæller levende om både den spændende sejlads, fiskeriet ved Island og om de mennesker, han møder på land – bl.a. om hvordan det godt kunne tage tid at købe lommetørklæder på Færøerne, fordi der stod to unge piger i butikken.

Udover ovenstående artikel kan man i årbogen læse Henning Henningsens beretning om Handels- og Søfartsmuseets 60års fødselsdag.

Der er en artikel om fregatten CHARLOTTE AMALIAs mærkelige skæbne. Hanne Poulsen fortsætter sin beskrivelse af danske galeonsfigurer (startet i årbogen for 1974) og man kan læse artiklen ”Forsyninger til en kinafart”.

Læs artiklerne i Handels- og Søfartsmuseets årbog 1975.

Nu er årgang 1974 digitaliseret på M/S Museet for Søfarts hjemmeside.

Årbogen indeholder 5 gode artikler, bl.a. den lille artikel om ”H/S Mercurius, storebæltsfartens første dampskib” af Poul Bell.

MERCURIUS var bygget i England til Generalpostdirektionen og sejlede fra 1828 til 1867. Første tur over Storebælt varede 1 time og 50 min.!

Skibets første maskinmester var englænderen Allingham, da der ikke var nogen danske maskinmestre, der havde forstand på maskinen.

Allingham blev fyret efter 10 år pga. økonomiske uoverensstemmelser, bl.a ville han ikke udføre smedearbejde, og han havde en nebengescheft, hvor han solgte den brugte motorolie fra skibet til biler. 
Efter Allinghams afskedigelse sejlede MERCURIUS ikke optimalt. 

Efter 28 år i postens tjeneste blev skibet solgt til Joseph Owen og sønner, der brugte det som slæbebåd.

Læs mere i Handels- og Søfartsmuseets årbog 1974.

I 1600- og 1700-tallet drev Danmark slavehandel. Fra kolonier i Afrika sejlede vi slaver over Atlanten til de Vestindiske Øer. Men hvilke forhold var slaverne udsat for om bord på de danske skibe? Hvor høj var dødeligheden?

Dette undersøger Sv. E. Green-Pedersen i “Om forholdene på danske slaveskibe”. Artiklen omhandler årene 1777-89, og ifølge statistikkerne var der en høj dødelighed blandt slaverne, men den var faktisk endnu højere for besætningsmedlemmerne.

Du kan også læse artiklerne “Sukkerdyrkning i Dansk Vestindien” af Robert S. Brown, “Om Fr. de Conincks og andre rederes udnyttelse af den danske neutralitet især i perioden 1781-82″ af Knud Klem, og “Maskinmestrenes Forening 100 år” af Poul Bell.

Handels- og Søfartsmuseets årbog 1973 finder du her.

I museets udstilling er der udstillet en skibsklokke fra 1801. Men hvad er klokkens usædvanlige historie, og hvordan kom den i museets besiddelse?

I 1971 blev museet kontaktet af Hilary Gorman fra England. Hun ønskede oplysninger om klokken, der var i hendes fars samling. Det viste sig at være skibsklokken fra den danske fregat CONSTANTIA MARIA.  Skibet blev beslaglagt af den engelske flåde i 1807, og på et tidspunkt kom den i familien Gormans besiddelse. Museet købte klokken af familien og den er nu udstillet i museets samling. Det kan du læse mere om i artiklen “Skibsklokken fra fregatten CONSTANTIA MARIA”.

I Handels- og Søfartsmuseets årbog 1972 er der et væld af artikler. Du kan bl. a. læse “Sjöfartsmuseer och etnologi” af Olof Hasslöf, “To eldre tegninger av norske småbåter” af Arne Emil Christensen, “Organisation i Torupstrand, 1971″ af Palle Ove Christensen, “Kællingen og kløften. Nogle jyske fund af kølsvin og mastefisk fra 800-1200 e. Kr.” af Ole Crumlin-Pedersen, Elve- og kanalfarten i Frankrike” af Kari Helmer Hansen.

Artiklerne kan du finde her.

Havets bissekræmmere var en betegnelse for kadrejerne. Men hvad var en kadrejer egentlig? Og hvorfor fik de dette øgenavn?

Når et skib lå for anker, sejlede kadrejerne ud og handlede med besætningen. De anvendte små både, og det er også forklaringen på deres navn. Kadraj eller kadraai er en hollandsk betegnelse for et lille fartøj. Grunden til at de havde et dårligt ry var, fordi kadrajerne godt kunne finde på at snyde søfolkene. De var heller ikke bange for at snyde toldvæsenet.

Men læs videre i artiklen “Kadrejere og bumbådsmænd”, af Henning Henningsen. I årbogen har du også mulighed for at læse artiklerne “En koffardiskipper og hans skib i 1712″, af Chr. Waagepetersen, “Sømandsgravsten på Sild”, af Hugo Krohn og “Sofus Jensens breve fra Grønland 1900″.

Årbogen finder du her.

]]> http://fyrskibet.dk/handels-og-s%c3%b8fartsmuseets-arbog-1971/feed/ 0 http://fyrskibet.dk/handels-og-s%c3%b8fartsmuseets-arbog-1970/ http://fyrskibet.dk/handels-og-s%c3%b8fartsmuseets-arbog-1970/#comments Thu, 01 Dec 2011 13:35:46 +0000 Morten Bronke http://fyrskibet.dk/?p=3183

I det nuværende Ghana havde Danmark engang en lille koloni. Dengang hed landet Guldkysten. I 1967 foretog Henning Henningsen en rejse til landet, og her undersøgte han de gamle, danske besiddelser.

I artiklen “Besøg på Guldkysten” kan du læse om hans spændende rejse. Du kan også læse artiklerne “Det kgl. oktr. Østersøisk-Guineiske Handelsselskab”, af Knud Klem. “Fra mit livs skibskiste”, af H. Hemmingsen og “Bidrag til søsætningens historie”, af Gerhard Timmermann.

Årbogen finder du her.

God fornøjelse!

Dannebrog er det ældste landeflag i verden. Men hvor stammer inspirationen til flaget egentlig fra? Hvornår begyndte vi at anvende flaget til søs?

Alt dette kan læses i artiklen “Dannebrog og flagføring til søs”, af Henning Henningsen. Han gennemgår Dannebrogs historie med fokus på den maritime anvendelse af flaget.

I Handels- og Søfartsmuseets årbog 1969 kan du også læse artiklerne “Skibsristningerne i Sæby kirke”, af Arne Emil Christensen, og ”Om skibsbyggeriet i Flensborg i 1700-tallet”, af Knud Klem.

Årbogen kan du finde her.

God læselyst!

]]> http://fyrskibet.dk/handels-og-s%c3%b8fartsmuseets-arbog-1969/feed/ 0 http://fyrskibet.dk/handels-og-s%c3%b8fartsmuseets-arbog-1968/ http://fyrskibet.dk/handels-og-s%c3%b8fartsmuseets-arbog-1968/#comments Sat, 19 Nov 2011 05:16:50 +0000 Morten Bronke http://fyrskibet.dk/?p=3075

Under enevælden var Andreas Bjørn en meget arbejdsom forretningsmand. Han startede med at sælge tømmer, kanoner og han leverede også varer til nordafrikanske pirater. Prospektet viser København i 1750, og til venstre ses Grønnegårds skibsværft, som han ejede.

Omkring 50 skibe blev bygget på hans værft.  I artiklen “Agent Andreas Bjørn, købmand og skibsværftsejer”, af Knud Klem, kan du læse mere om denne spændende periode.

Du har også mulighed for, at læse artiklerne ”Svendborgskippere jeg har kendt” af H. Hemmingsen, ”Puggaard-fregattens ankomst” af P. A. Gruelund og “Maritime kuriosa og souvenirs” af Henning Henningsen.

Handels- og Søfartsmuseets årbog 1968 finder du her.

God fornøjelse!

Sømænd har altid været draget af havfruer og sirener. I 1654, under en rejse fra Gøteborg til Delaware, var der sømænd som sprang over bord, fordi de blev fristet af en syngende havfrue. Men hvor stammen myten om havfruen fra?

I artiklen ”Havfruen”, skriver V. J. Brøndegaard om mytens oprindelse. Den stammer fra Babylon, men den er formodentlig endnu ældre. Figuren har ændret sig meget gennem tiden, men helt frem til det 20. århundrede findes der beretninger om havfruer. Læs mere om denne fascinerende historie i Handels- og Søfartsmuseets årbog 1967.

Læs også artiklerne “Livet ombord i sydfynske skonnerter” af H. Hemmingsen, ”Hjuldamperen IRIS og Limfjordsfarten” af Knud Klem, “Virgin Islands 1967″ af Henning Henningsen og “Carl Vilhelm Sølver 11. maj 1882-24. april 1966″ af Svend V. Sølver.

Årbogen finder du her.

God læselyst!