M/S Museet for Søfarts digitale logbog
Tryk 'Opdater' for et nyt billede...

Dokken tømmes

Så er processen med Det nye Søfartsmuseum kommet så langt at det er tid til at tømme den gamle dok for vand.

Dokken har næppe været tømt mange gange siden Helsingør Værft lukkede i 1983, så for mange af os er det spændende at se hvordan dokken ser ud i tom tilstand. Selv med flotte arkitekttegninger og modeller er det svært at forestille sig rummet i dokken.

Tømningen af dokken foregår med et batteri af pumper, og det går overraskende hurtigt. Iflg. personalet på stedet forventer de at have tømt dokken i aften, fredag d. 10. okt.

Vandstanden var allerede i formiddags faldet så meget at det gav et helt andet indtryk af det store rum.

Hele området ligner for øjeblikket ét stort håndværkertilbud, som det hedder i boligannoncer, men det bliver virkeligt spændende at følge med i hvordan det kommer til at udvikle sig de kommende år. Du kan også følge med i processen på den nye side Kulturomraade.dk.

Hvad synes du?

1 kommentar

1 Yngve Hansson { 10.13.08 at 18:46 }

Får Handels- og Söfartsmuseet verkligen plats i dockan med bibliotek och det hela? Miljön är ju fantastisk inne på Kronborg. Hoppas att den blir lika fin i Dockan fast den blir helt annorlunda. Det skall bli spännande att komma till det nya museet

Skriv en kommentar