En god historie fra de varme lande

Nogle historier inden for søfartshistorien kan være gruopvækkende, som f.eks. store forlis med mange omkomne, men der findes også historier, som ville egne sig godt til en gammeldags heltefilm.

En af de historier foregik i Middelhavet i 1797.

Anledningen til at læse op på denne historie var et program DR er ved at lave om de såkaldte Barbareskstater i Nordafrika, hvortil Handels- og Søfartsmuseet kunne bidrage med et spændende maleri.

Barbareskstaterne Marokko, Tripolitanien, Tunis og Algier havde store flåder af mere eller mindre statslige sørøvere, der hærgede både i Middelhavet og andre farvande.

I 1627 kom korsarerne, som de også kaldtes, så langt bort som Island, hvor en hel landsby blev taget til fange og solgt som slaver i Nordafrika. Formålet med togterne var nemlig, udover at skaffe bytte og skibe, også at fange søfolk og andre, der kunne sælges på de store slavemarkeder.

For at begrænse angrebene havde Danmark-Norge, lige som de fleste andre europæiske lande, sluttet traktater med staternes herskere. Mod en årlig tribut begrænsedes angrebene, men alligevel gik det undertiden galt.

Et eksempel på det var i 1796 hvor pashaen af Tripoli var utilfreeds med sin tribut og derfor erobrede et antal danske skibe og tog besætningerne til fange.

For at råde bod på dette besluttede man fra dansk-norsk side at øge den militære tilstedeværelse i Middelhavet ved at sende fregatten NAYADEN afsted i marts 1797, med kommandørkaptajn Steen Andersen Bille som chef.

NAYADEN var på dette tidspunkt funklede ny, bygget på Gammelholm i 1796. Det var udrustet med 44 kanoner og havde en besætning på 340 mand.

Bille og hans besætning ankom til Middelhavet i maj 1797 og tog straks affære. Sammen med briggen SARPEN, som ses ovenfor, og et andet fartøj af typen chebec sejlede de direkte til Tripoli og gik til angreb.

Seks fjendtlige skibe blev lokket ud af havnen og søslaget gik i gang.

Efter næsten to timers dramatisk kamp, hvor NAYADEN var lige ved at blive bordet, trak de seks nu beskadigede korsarskibe sig tilbage til Tripoli. På trods af talmæssig underlegenhed havde den lille dansk-norske flåde altså sejret.

Tripoli, som man kan se i billedets baggrund, blev herefter blokeret af de danske skibe, og det var virksomt.

Efter kort tid kom der gang i forhandlingerne igen, de danske søfolk blev løskøbt og en ny aftale for betaling af tribut indgået.

Herefter fortsatte NAYADEN og de andre skibe sejladsen i Middelhavet i flere år, hvor de især konvojerede dansk-norske skibe.

Korsarer fra Barbareskstaterne var nemlig ikke den eneste farer i Middelhavet. Også engelske, spanske og franske pirater kunne et fredeligt handelsskib risikere at blive overfaldet af på dette tidspunkt.

I undersøgelsen af billedet og dets motiv fandt jeg ud af, at der findes en lang række gengivelser af det lille søslag. Man kan formode, at det har været et populært motiv at pryde stadsstuen med.

Historien er da som sagt også en klassisk heltehistorie, hvor de få overvinder de mange og redder fangerne. Billedet gør også sit til at understøtte det, som det ses ovenfor med en detalje fra SARPENs agterdæk.

Billedet kan ses i det andet rum af vores udstilling på Kronborg, og kommer sikkert også med i DRs programmer om barbareskstaterne, der formodentligt bliver sendt senere i år.

Lignende indlæg

Museets historie i billeder – direktører gennem (næsten) 100 år

Museets historie i billeder – udstillingerne