En meget anonym bog – eller hvad?

I forbindelse med forberedelserne til det Ny Søfartsmuseum foregår der nogle lokaleændringer på museet. Herunder flyttes der også en del depotbøger. Et af værkerne i to mørke og anonyme bind med rygtitel M. F. Maury’s Directions snyder, for indholdet beskriver begyndelsen til en yderst interessant og stadigvæk aktuel funktion.

Bogen er 8. udgave fra 1858 af Explanations and Sailing Directions to Accompany the Wind and Current Charts udgivet af søofficeren Matthew Fontaine Murray (1806-1873), der var chef for USAs Observatory and Hydrographical Office i Washington.

Maury var den første, der fik samlet meteorologiske observationer fra verdenshavene og bearbejdet disse til brugbare kort over de fremherskende vind- og strømforhold. Betydningen af kortene kan næppe overvurderes.

Hovedparten af datidens skippere betragtede deres viden om ruter og vejrforhold som forretningshemmeligheder og var ikke meget for at dele dem med andre. Maury måtte derfor i begyndelsen af sit registreringsarbejde ty til de ældre journaler, som amerikanske flådeskibe havde indleveret, og som nu var arkiveret i den flådeafdeling, som han blev chef for.

Ved et minutiøst udplotningsarbejde af alle data på deres positioner og tidspunkter af året fremkom der et meget bedre billede af vind- og strømforholdene på oceanerne, end man tidligere havde haft, og Maury kunne med sine data påvise betydelige besparelser og sikrere ruter for skibene, der nu var i stand til at sætte kurser, der gav dem bedre og hurtigere rejsetider.

Den nye type kort, der oprindeligt blev kaldt Wind and Current Charts, begyndte at udkomme fra 1848. Atlanterhavet blev først dækket, og omkring 1860 var der kort for alle verdenshavene.

For at få nye informationer ind brugte Maury en markedsføringspolitik, hvor skippere, der rapporterede deres iagttagelser til ham, fik stillet instrumenter gratis til rådighed, og de fik også gratis rutekort, efterhånden som de udkom. Efterhånden skiftede skippernes holdning, og Maurys arbejde blev anerkendt i USA.

Maurys drøm var dog mere vidtrækkende end USA. Han ville omspænde hele verden med et ensartet system af dataindsamling af oceanografiske oplysninger. Højdepunktet i hans karriere har sikkert været den internationale konference i Bruxelles i efteråret 1853 om udarbejdelsen af et ensartet sæt internationale koder og definitioner for meteorologiske observationer.

Konferencen var af stor betydning for det internationale samarbejde om oceanernes meteorologi, og som det fremgår af Maurys bog, så var i 1858 landene bag 124.000 skibe med i arbejdet, mens kun lande med 13.000 registrerede skibe stod udenfor.

Maury er i dag mindre kendt for sine bogværker; det er pilotkortene – oversigtskortene for vind og vejr på verdenshavene – som hans navn erindres for. Pilotkortene blev ikke alene udviklet i USA, men også England begyndte at udgive sådanne kort og på delvis de samme data, som Maury brugte i sine amerikanske kort. I dag er både de engelske og de amerikanske kort stadig brugbare og udgives som blade, der hver dækker vejrforholdene for en måned.

Pilotkortene indgår i moderne skibes udrustning, og de bruges endnu ved rejseplanlægning, når skibe skal krydse oceanerne. Man kan i kortene se både de lokale vindforhold med fremherskende retninger og styrker og desuden oplysninger om temperaturer for luft og vand, isobarkort, salinitet, strømforhold, isforhold, orkaner og meget mere.

Sine fremskridt beskrev Maury indgående på bogens 1.258 sider tekst og 68 plancher. Der er oplysninger om alle former for meteorologiske og hydrografiske forhold, og alle dataene er beregnet til brug sammen med de da udgivne pilotkort, som Handels- og Søfartsmuseet desværre ikke er i besiddelse af.

Efter søgning på både British Library og Library of Congress i Washington ser det heller ikke ud til, at disse to hovedbiblioteker har komplette sæt af Maurys originale udgivelser. Hvilket antyder, at de er blevet brugt, slidt og erstattet med nye kort.

Som illustration til denne artikel er der derfor valgt et nyere kort fra maj 1912 (den kvikke læser vil have bemærket noteringen af TITANICs forlis).

Læs mere om pilotkortene og Maurys historie på:
www.jmarcussen.dk/maritim/mart/dok001pilot.html