Den smukke Marstalskonnert BONAVISTA kommer igen i sit rette element Pinselørdag den 26. maj 2012 og M/S Museet for Søfart er med.

Na­tio­nal­mu­seet skrev i 2008 kon­trakt med Eb­bes Bå­de­byg­geri, Marstal, om re­stau­re­ring af BONAVISTA, byg­get 1914 til by­ens om­fat­tende New­fo­und­lands­fart. Ski­bet blev i år 2000 til­ba­ge­holdt af Kul­tur­vær­di­ud­val­get fra salg til ud­lan­det, og et om­fat­tende for­mid­lings­re­stau­re­rings­ar­bejde gennemført.

Søsætningen sker i forbindelse med Træskibssammenslutningens traditionsrige pinsetræf. M/S Museet for Søfart vil være til stede og fortælle om det kommende museum.

Man kan læse mere om arrangementet her.

I 1990 kunne Handels- og Søfartsmuseet fejre 75-års jubilæum,dette markeres i årbogen med 2 artikler, den ene skrevet af den forhenværende direktør, Henning Henningsen, ”En museumsmands erindringskavalkade. Handels- og Søfartsmuseet gennem 30 år”, og den og den anden af daværende direktør, Hans Jeppesen, ”Fortid, nutid og fremtid. Betragtninger i anledning af Handels- og Søfartsmuseets 75-års jubilæum”.

Kåre Lauring giver i sin artikel, med den lidt kryptiske titel, ”Da vejene måtte anses for usikre betakkede jeg mig for at rejse” en oversigt over og nedslag i den litteratur, man kendte til, inden man i 1618 for første gang sejlede mod østkysten af Indien og Ceylon fra Danmark. Han har fundet frem til de forfattere, der fortrinsvis selv havde været i Indien, og lægger vægt på oplysninger om handel og navigation.
Allerede omkring 515 f.Kr. skrev den græske officer og geograf, Scylax fra Caryanda, om Indien, der ifølge ham, var verdens yderste land. Flere grækere berettede herefter om Indien og handlen i området, og da romerne ekspanderede, blev handelsruterne mod øst udvidet, og mange romerske beretninger kom til. 
Da Marco Polo i 1290 skulle ekskortere en prinsesse fra Kina til Persergolfen, og derfor kom forbi Coromandelkysten, fortæller han, at der er stor import af heste fra Persergolfen, mange af disse døde, da inderne  ingen forstand på heste havde. Læs selv hvordan man behandlede de stakkels dyr efter en lang sørejse. Mange munke rejste mod øst, og beskrev deres rejser i breve og erindringer. En af dem, Odoric, dikterede i 1330 sine rejseskildringer til en anden munk, og disse blev så populære, at de helt op i 1500-tallet blev trykt i forskellige udgaver. Også mange venetianere og portugisere rejste til Indien, og senere også englændere og hollændere, og i august 1618 sendte Ostindisk Kompagni ØRESUND af sted med kurs mod Indien og Ceylon.
Denne lille beskrivelse har end ikke en brøkdel af alle de detaljer og og spændende historier med, som findes i artiklen, så læs den selv, og bliv inspireret til videre læsning! Artiklens titel stammer i øvrigt fra Girolamo de Santo Stefano, købmand fra Genua, der i slutningen af 1400-tallet rejste til Ceylon og Coromandelkysten. 

Udover ovennævnte artikler kan man i årbogen desuden læse ”En gruppe portrætter af søens folk og skibe fra 1700-årene slutning”, hvori Hanne Poulsen fortæller om maleren Jes Jessen fra Åbenrå, og til sidst ”Erindringer fra en Reise som 1ste Styrmand med Fregatten HAVFRUEN fra Hjemstedet til Java og Retur i Aarene 1876-77”. Artiklen er breve sendt af navigatør Otto Søftoft, redigeret af Hanne Poulsen.

På M/S Museet for Søfart har vi en stor samling af skibsportrætter. Her ses Amerikadamperen THINGVALLA malet af Antonio Jacobsen. I museets udstilling på Kronborg kan man se en model af samme skib.

Foto – Jørgen Als.

Årbogen fra 1989 indledes med en artikel af skibshistorikeren Frederik Frederichsen, “50 år med danske motorsejlere”.
Artiklen, som omhandler perioden ca. 1920-1975, beskriver hvordan de mindre kystskibe vandt indpas og forsvandt igen. De små skibe sejlede med alt, der skulle flyttes fra et sted til et andet, og selv inden for denne type skibe kan man tale om både trampfart og liniefart. Man sejlede med kul, korn, gødninsstoffer, træ, cement, maskindele, skrot m.v., men også med dagligvarer. Frederichsen beklager skibenes forsvinden, da de var med til at give liv til havnene. Dog var der, pga. samfundets udvikling med biler, broer, jernbanetrafik samt udviklingen af containerskibene, ikke længere plads til kystskibene.
Artiklen er illustreret med mange fotos af kystskibe, og de afbildede skibets historie ridses op.

Frederichsen var en flittig mand, som udarbejdede mange skibsregistre, og i starten af året lagde vi flere af disse op på vores hjemmeside under Videnscenter, det største ”Danske damp- og motorskibe” i 21 bind indeholder et væld af skibsoplysninger.

I årbogen kan man, udover Frederichsens nekrolog over motorskibene, også læse Henning Henningsens artikel ”HURRA! Om sømandens hilseskikke og honnør til søs”, endnu en spændende artikel om skikke til søs, hvor man får forklaringen på f.eks. ”frydeskrigsceremonien”, forskellige hurra-råb, flagkipning og salutter.

Kåre Lauring bringer en erindring og beskrivelse fra rederiet C.K. Hansen, i artiklen ”Et rederikontor 1888”.
Erik Møller Nielsen forklarer, hvordan skibsbygmestre blev i stand til at anvende teori, beregning og tegning, og hvilke konsekvenser disse nye færdigheder fik for skibsskrogenes form i artiklen ”Skibsbygning i Danmark. Om træskibets konstruktionshistorie ca. 1800-1920”.
I den sidste artikel fortæller belgiske Jan Parmentier om de af hans landsmænd, der var i dansk tjeneste da Danmark begyndte at besejle Kina, dette er i artiklen ”Søfolk og supercargoer fra Oostende i Dansk Asiatisk Kompagnis tjeneste 1730-1747″.

Læs selv alle artiklerne i årbogen.          

I dag på denne dejlige anden maj var museets personale en tur rundt i vores kommende arbejdsplads M/S Museet for Søfart / Maritime Museum of Denmark.

Bygningen rundt om den gamle dok fra Helsingør værft tager hurtigt form og både udstillinger og videnscenter virker nu meget tæt på, selvom vi først slår dørene op næste år.

Her er et lille udpluk af billeder fra turen.

Med målbevidste skridt mod fremtiden

Så er bunden nået

Et af de store udstillingsrum

Her kommer caféen til at ligge

Vi skuer ud i navigationsudstillingen

Der er faktisk smalle steder her – og det er vi glade for

Her vil blive fyldt op og isoleret

Den sidste artikel i denne årbog handler mere om livet end døden,

som jo var temaet for Henningsens artikel “Sømandens våde grav” i årbogen fra 1987. I denne årbog skriver kommandørkaptajn, J.E. Undén om sikkerhed til søs i artiklen “Sikring af menneskeliv på Søen”. Han fortæller bl.a. at det var Titanics forlis i 1912, der medførte, at man begyndte at lave regler for at skibe skulle have redningsmidler til alle om bord. Men selv om der på en konference i London i 1913/14 blev vedtaget bestemmelser om sikring, var det først efter de to verdenskrige, at der rigtigt skete noget. I Danmark blev redningsvæsenet oprettet i 1952.
Undén fortæller i artiklen også om redningsdragter og redningsbåde. Allerede omkring 1825 udviklede kaptajn Stone en redningsdragt af gummi, der blev holdt oppe i vandet af luftlommer for og bag, på et billede kan Kaptajn Stone og frue ses iført dragterne. En anden tidlig ide var at udsætte redningsbåden via en slidske over agterenden. Denne tanke opstod allerede i 1895, men fårst ca. 80 senere blev ideen til virkelighed og dannede baggrund for de faldbåde, vi kender i dag.
Sidste del af artiklen handler om redning og eftersøgning af nødtstedte søfolk også vha elektroniske hjælpemidler.

I årbogen fra 1988 kan man udover ovenstående artikel også læse Svend Frandsens artikel “Sejlkajakker i Danmark”, illustreret med mange fine s/h fotos. Ove Hornbys artikel “Dansk skibsfart 1870-1940″, artiklen er en revideret udgave af et bidrag til The XIth International Conference on Business History afholdt i Japan i 1984. Kåre Lauring giver i artiklen “Marchelis Michielsz Boschouver – imperiebygger eller svindler” et mere nuanceret billede af den af kejseren af Ceylons hollandske udsending, end den opfattelse, som bl.a. den danske ekspeditionsleder, Ove Gjedde, gerne ville give af Boschouver. Til sidst har Hanne Poulsen skrevet om skoleskibet KØBENHAVNs tilblivelse og rejser i artiklen “Femmastet bark m/s KØBENHAVN”, forsiden af årbogen viser KØBENHAVNS stabelafløbning i Leith d. 24. marts 1921.

Ruinen af kong Hans’ værft på Slotø i Nakskov Fjord, set fra den ydre vold, fotograferet den 10. september 2010. Værftet byggede skibe fra begyndelsen af 1500-tallet med afbrydelser til 1633. I denne weekend holdes den 20. danske maritimhistoriske konference i Nakskov. Et besøg på Slotø er en del af programmet.

Foto af Benjamin Asmussen – se flere af Benjamins fotos fra Slotø i vores online billedarkiv.

M/S Museet for Søfart har fået en ny, midlertidig hjemmeside. Her kan man læse mere om det kommende museum og få en forsmag på museets fremtidige, grafiske design.

Find den på www.mfs.dk.

 Emnerne for artiklerne i årbogen fra 1987 er meget forskellige,

de spænder over en beretning af Paul Bell om H/S CALEDONIA, Danmarks første dampskib, som kom hertil i 1819, over Erik Gøbels artikel om Asiatisk Kompagnis sejlads på Indien i 1700-tallet til Hans H. Thomsens dagbogsnotater som telegrafist ombord på containerskibet SINALOA i 1980′erne.

Derudover har børnebogsforfatteren Nils Hartmann beskrevet en rejse til Old Bantam. Lysten til rejsen fik han, efter at han havde skrevet de 2 børnebøger “Rejsen til Bantam” og “Tusind dage hjemmefra” (findes på  mange folkebiblioteker), som han fik inspiration til via J.P. Cortemündes “Dagbog fra en Ostindiefart 1672-75″ (Søhistoriske Skrifter V. Ved Henning Henningsen. Udgivet af Handels- og Søfartsmuseet, 1953).
Nils Hartmann fortæller levende om sin tur til Old Bantam, der startede med en sørejse fra Sverige til Indonesien med et fragtskib. Hartmann fortæller at Cortemündes dagbogsnotater stadig er et fantastisk kildemateriale, at hans kortskitser stadig kan bruges, og om at han kom i god kontakt med mange af de lokale museumsfolk.

I den sidste artikel vender Henning Henningsen tilbage til sømændenes forhold gennem tiderne. I denne spændende og skræmmende artikel handler det om de mange sømænd, der omkom på havet. Usandsynligt mange mennesker døde på havet, f.eks. forliste i alt 345 danske skibe i årene 1873-1877, hvilket betød døden for 700 søfolk!
Henningsen skriver også om dødeskibe og spøgelsesskibe, om døde søfolk i dyreskikkelser, om kristelig begravelse til søs, dødsriger, strandvaskere, om hvorfor kristne søfolk ofte fik tatoveret Jesus på korset på kroppen, om mindebegravelser i land, og vi får oprindelsen på klabautermanden, der oprindeligt var en velmenende skibsnisse, men som senere blev til en uhyggelig havets ånd, der spåede død, år han viste sig stående i vantet.

Læs denne og de øvrige spændende artikler her.

M/S Museet for Søfarts samling indeholder mange smukke billeder af skibe. Denne uges billede er en detalje fra et maleri af C. Ankersen, malet i 1944. Vi ser en firemastet bark i friskt og smukt sommervejr.

Affotograferet af Pernille Klemp i 2007.