Henning Henningsen har skrevet 2 artikler i årbogen fra 1977.

 Henningsen, tidligere direktør på Handels- og Søfartsmuseet, skriver i begge artikler om mad og drikke til søs i sejlskibenes tid, og artiklerne ligger i forlængelse af ”Sømandens kogebog” som findes i årbogen fra 1976.

Den første lange artikel, ”Sømandens drikkelse”, fortæller bl.a. om den måde man imprægnerede tønderne til ferskvand på. Bly blev overvejet, men selv om man ikke helt var klar over sundhedsfaren, afstod man heldigvis fra at bruge bly! I stedet behandlede man dem med f.eks. harpiks, olie eller beg, eller skyllede dem med kalkvand. Forkulning på indersiden blev også brugt, og var ganske effektivt til at holde vandet friskt, men det gav en sær smag af røg, og var fyldt med sorte partikler som måtte sis fra.

Når vandet var rationeret, bl.a. i danske og svenske orlogsskibe, undgik man spild ved at gasterne sugede vandet op med sugerør, ofte gamle bøsserør med porcelænsmundstykke!

Øllet spillede også en stor rolle om bord, og øllet var ofte renere end ferskvandet. Spiritus og brændevin blev medtaget for sundhedens skyld, men det var vandet der var vigtigst.

Artiklen kommer ind på rigtig mange aspekter af sømandens drikkelse, og ser på både danske og udenlandske skibe og skikke samt traditioner og regler for både handels- og orlogsskibe.

Den lille artikel af Henningsen handler om beskøjter og skrå. Der er et billede af det man mener er verdens ældste beskøjt, en Liverpool pancake fra 1852. Den findes faktisk stadig, og vil blive udstillet i det nye museum i 2013.

Læs alle artiklerne i Handels- og Søfartsmuseets årbog 1977.

I 1926 fejrede kaptajn E. H. Mathiesen og fru Margretha sølvbryllup ombord på skibet M/S ERIK BOYE, hjemmehørende i Marstal.

På fotografiet, som er taget er taget d. 14. august 1926, ses også parrets 2 døtre og nogle af deres gæster. Skibet lå i Dunkerque og var i dagens anledning flot udsmykket.

Læs desuden Trine Halles spændende artikel ”Fortællingen om en sømandsfamilie”, den samlede fortælling om familien Ginge & Mathiesen i museets årbog fra 2011. Årbogen kan købes i netbutikken.

Billedet er fundet via Søgetræet i vores digitale billedarkiv, under emnet ”Livet om bord” og herunder ”Højtid om bord”. Husk at denne indgangsmåde giver adgang til mange spændende billeder, som man måske ikke lige vil støde på ved almindelig søgning.

Mikael Fock, direktør for Kulturværftet, samt Dorte Kiilerich, direktør for VisitNordsjælland, deltager også i udsendelsen.

Her kan du se eller gense udsendelsen.

Hvorfor forliste skibet SALVATOR MUNDI ud for Vestindien i 1729? Og hvad bestod søfolks kost egentlig af?

Svarene kan findes i Handels- og Søfartsmuseets årbog 1976. Du kan læse artiklerne “Sømandens kogebog” af Henning Henningsen, “SALVATOR MUNDIs forlis 1729″ af Georg Nørregård, “Kunstige Strandinger på Thy-kysten” af Robert Svalgaard, “Storfangeren Ujuanat” af Hans Lynge, “Dansk søfartshistorie fra et numisnautisk synspunkt” af Wolf Mueller-Reichau, og “En rejse til Nørresundby” af Hans Tage Jensen.

Årbogen finder du her.

God læselyst!

For kort tid siden rundede vores online billedarkiv 33.333 billeder. Siden da er der næsten kommet hundrede billeder til. Det drejer sig især om billeder af passagerskibe og barkskibe. Ugens billede viser DFDS’s DANA ANGLIA med den karakteristiske høje skorsten.

Skibet sejlede i løbet af 1980′erne og 1990′erne tusindvis af mennesker frem og tilbage til England. Nu sejler det i Middelhavet under navnet MOBY CORSE – i en lidt mere farverig bemaling. Se flere billeder i vores billedarkiv.

Fra nu af kan du se endnu flere nyheder på Fyrskibet.dk.

Nederst i menuen til højre findes nu links til de seneste ti nyheder fra Udkigsposten.dk. Udkigsposten er den nye portal for maritim historie, drevet af netværket af danske søfartsmuseer, Søfartspuljen.

Vi håber du finder noget, du kan lide.

”Islandsskonnerterne” skrevet af Kaptajn K. Mullertz, er en af artiklerne i årbogen fra 1975.

Her fortæller han om sin tid som letmatros i 1908-09 om bord på den færøskejede skonnert FREDERIKSVAAG.

Om vinteren, fra december til februar, lå islandsskonnerterne i København, hvor de fungerede som pakhus, for den last der var bragt hjem nordfra. Den blev losset, efterhånden som den blev solgt.

Lasten bestod typisk af klipfisk, saltet lammekød og tønder med saltet sild og torskelevertran.

Når skibet forlod København om foråret, var det lastet med bl.a. mursten (som var et helvede at laste) og alverdens varer til den købmand i Torshavn, der ejede skibet.

Undervejs på årets togt gik turen først til Færøerne, herefter Sverige, Skotland, England og sidst til fiskepladserne nord for Island.

Forfatteren fortæller levende om både den spændende sejlads, fiskeriet ved Island og om de mennesker, han møder på land – bl.a. om hvordan det godt kunne tage tid at købe lommetørklæder på Færøerne, fordi der stod to unge piger i butikken.

Udover ovenstående artikel kan man i årbogen læse Henning Henningsens beretning om Handels- og Søfartsmuseets 60års fødselsdag.

Der er en artikel om fregatten CHARLOTTE AMALIAs mærkelige skæbne. Hanne Poulsen fortsætter sin beskrivelse af danske galeonsfigurer (startet i årbogen for 1974) og man kan læse artiklen ”Forsyninger til en kinafart”.

Læs artiklerne i Handels- og Søfartsmuseets årbog 1975.

Tømmermand Jon Jonasson og letmatros Birger Gardasson arbejder fotogent om bord på M/S GULLFOSS af Reyklavik. Skibet blev bygget i 1950 på Burmeister & Wain i København og billedet her skulle være fra 1954.

Efter det digitale billedarkivs oprettelse tilbage i 2000, hvor der på fem år blev scannet og registreret 20.000 fotos, er antallet af fotos steget langsomt, men sikkert, de sidste seks år.

Lige nu er jeg, billedarkivaren, gået i gang med at scanne vores samling af sejlskibe.
Sejlskibene er ikke særligt stærkt repræsenteret i vores digitale billedarkiv, men til gengæld fylder de meget i den fysiske samling.
Jeg er startet med vores samling af 3-mastede barker, der er samlet alfabetisk under skibets navn.

Udover sejlskibene, kommer der også løbende andre fotografier i det digitale billedarkiv, afhængigt af forespørgsler og glade givere af fx digitale fotografier.

Se alle vores flotte fotografier i det digitale billedarkiv på vores hjemmeside.

Nu er årgang 1974 digitaliseret på M/S Museet for Søfarts hjemmeside.

Årbogen indeholder 5 gode artikler, bl.a. den lille artikel om ”H/S Mercurius, storebæltsfartens første dampskib” af Poul Bell.

MERCURIUS var bygget i England til Generalpostdirektionen og sejlede fra 1828 til 1867. Første tur over Storebælt varede 1 time og 50 min.!

Skibets første maskinmester var englænderen Allingham, da der ikke var nogen danske maskinmestre, der havde forstand på maskinen.

Allingham blev fyret efter 10 år pga. økonomiske uoverensstemmelser, bl.a ville han ikke udføre smedearbejde, og han havde en nebengescheft, hvor han solgte den brugte motorolie fra skibet til biler. 
Efter Allinghams afskedigelse sejlede MERCURIUS ikke optimalt. 

Efter 28 år i postens tjeneste blev skibet solgt til Joseph Owen og sønner, der brugte det som slæbebåd.

Læs mere i Handels- og Søfartsmuseets årbog 1974.