Forestilling om Grønlands-Fahrer ved hvalfiskefangsten under Spitzbergen. Stik af J.G. Friedrich, 1785

Herunder har vi samlet alle årbogsartikler om fiskeri og hvalfangst.

Klik på linket og gå direkte til artiklen.

Årbog 1945: Skaanemarkedet (Paul-Erik Hansen s. 17-90)
Årbog 1947: S/S ”THOMAS ROYS” – hval- og sælfangerskib, sejlede i 1865 (småartikler u forfatter s. 129)
Årbog 1947: De grønlandske fiskerier (Knud Oldendow s. 24-53)
Årbog 1952: Rungsted fiskerleje (Louis E. Grandjean s. 79-99)
Årbog 1953: Ellenbogen – Lollands albue. En middelalderlig sildemarkedsplads (Marius Hansen, 68-81)
Årbog 1953: Om det såkaldte slottefiskeri (Peter Michelsen, s. 20-40)
Årbog 1959: Bonde og fisker. Lidt om det middelalderlige sildefiskeri og dets udøvere (Bjarne Stoklund s. 101-122)
Årbog 1961: De pommerske åledrivkvaser og deres betydning for Danmark (Wolfgang Rudolph s. 49-89)
Årbog 1965: Drachmanns ”Store Bjørn” (P.K. Hifmansen s. 23-80)
Årbog 1966: Sildetælling og sildemåling i Aalborg (Holger Rasmussen s. 225-237)
Årbog 1968: Skånemarkedet (Svend Jørgensen, småartikler s. 130-132)
Årbog 1972: Organisation i Torupstrand,1971 (Palle Ove Christiansen s. 38-62)
Årbog 1981: Til Sjös med kanon. Trekk fra hvalkanonens utvikling (Erling Eriksen s. 76-86)

Fiskekuttere i Grenå Havn, 1996

I Museet for Søfarts udstillinger kommer der fokus på sømænd og deres statoveringer. Hans J. Hansen, bedre kendt som Tusch-hans, var en af de første tatovører i Danmark og en legende inden for faget. Her er han fotograferet som en ung mand i 1902.

Udstillingen Teselskabet i det nye M/S Museet for Søfart handler om den globale handel i 1700-tallet.

I 1700-tallet var verden bundet sammen af ét stort handelsnetværk, domineret af europæere. Varer blev fragtet mellem verdensdelene på store sejlskibe i forholdsvis faste ruter.

København var centrum i det lille dansk-norske imperium, hvor folk talte over mange forskellige sprog. Hovedstaden var også centrum for import, forbrug, re-eksport og smugling af varer fra kolonierne.

Alt dette vises med historiske genstande, ligesom i en klassisk museumsudstilling. Men udstillingen rummer også en anden, ligeværdig del, nemlig et handelsspil.

I spillet tager gæsten rollen som købmand om bord på et handelsskib og rejser selv i udstillingen selv fra land til land og handler med de samme varer.

Som spiller har man en læderindbunden logbog, der minder om de udstillede 1700-tals udgaver. Når man først kigger i bogen, ser den ud til kun at rumme blanke sider. Men lægger man bogen på plads i nærheden af de seks destinationer i udstillingen, nemlig København, Nordatlanten, Afrika, Vestindien, Indien og Kina, kommer bogen til live.

Ved hjælp af skjulte projektorer er ens logbog pludselig fyldt med oplysninger om ens skib, om havnen man er ankommet til og hvilke varer, der er til salg.

Museumsgæsten forsøger at få succes som købmand og erkender samtidig 1700-tallets handelssytem. Ved at rejse mellem København, Nordatlanten, Afrika, Vestindien, Indien og Kina lærer spilleren sammenhængen mellem de udstillede genstande og fungerer samtidig som statister til at skabe liv i udstillingen. Spillet forventes at vare ca. 5-7 minutter.

Billederne ovenfor viser spillet, som det så ud i april 2013, men der mangler endnu en del finpudsning, inden spillet inviterer gæsten ud at sejle i den nye udstilling Teselskabet.

Spillet produceres af det danske firma Cordura sammen med M/S Museet for Søfart.

ØK’s M/S SELANDIA under ombygning på værft i Korea i 1984

Herunder har vi samlet de årbogsartikler, der handler om skibs- og bådebygning, skibsarkitektur, udsmykning osv., der er mange spændende artikler at dykke ned i.

Årbog 1946: Forstævnsformer (Knud E. Hansen s. 130-175)
Årbog 1947: Om lastliniens historiske udvikling (E. Juel-Hansen s. 54-72)
Årbog 1949: Skibsarkitektur (V.E. Lundsfryd s. 108-146)
Årbog 1950: Kong Sahuré’s skibe (Carl V. Sølver s. 112-136)
Årbog 1951: Anker fra skibet “Windhunden”, 1792 (Småartikler s. 109-110)
Årbog 1956: Om skibsbygningen i Danmark i 1700-tallet (Knud Klem s. 133-156)
Årbog 1957: Færingerbåde (Carl V. Sølver, s. 139-155)
Årbog 1957: F.C. Willerup (1742-1819), billedhuggermester på Holmen (småartikler s. 178-179)
Årbog 1958: Opmåling af fartøjer (Christian Nielsen s. 54-89)
Årbog 1958: Upåagtede kilder til belysning af dansk skibsfart, søhandel og skibsbyggeri (Marius Hansen 90-105)
Årbog 1962: Skibskonstruktionstegningen gennem tiderne (Gerhard Timmermann, s. 129-149)
Årbog 1965: Cog – kogge – kaag. Træk af en frisisk skibstypes historie (Ole Crumlin-Pedersen (s. 41-144)
Årbog 1966: Schiffbauprobleme zur Hansezeit (Gerhard Timmermann s. 267-303)
Årbog 1968: Architectura Navalis Mercatoria 1768 (Henning Henningsen småartikler s. 121-123)
Årbog 1969: Om skibsbyggeriet i Flensborg i 1700-tallet (Knud Klem s. 101-127)
Årbog 1970: Bidrag til søsætningens historie (Gerhard Timmermann s. 94-107)
Årbog 1970: Kgl. Majestæts modelkammer 1670-1970 (Henning Henningsen småartikler s. 146-150)
Årbog 1970: Den babylonske skøge – falderebsbræt eller masteplade? (Hanne Poulsen småartikler s. 151-154)
Årbog 1971: Sejlmageri i Helsingør (Hanne Poulsen småartikler s. 134-138)
Årbog 1972: To eldre tegninger af norske småbåter (Arne Emil Christensen Jr. småartikler s.2l-37)
Årbog 1972: Træskibsbyggeriet i Helsingør – 1800-tallet (Knud Klem s. 124-143)
Årbog 1973: Den første bog på dansk om skibsbygning (Hans Chr. Bjerg småartikler s. 140-144)
Årbog 1974: Dansk skibsbygning omkring 1780. Nogle virkninger af skibsbyggerforordningen af 1. marts 1776 (Benny Christensen s. 48-74)
Årbog 1974: Den kongelige danske, norske og holsteenske skibsbyggerskole (Knud Klem s. 119-135)
Årbog 1974: Gallionsfigurer og anden dansk skibsornamentik indtil 1850 (Hanne Poulsen s. 75-118)
Årbog 1974: Skibsmålingen i Danmark 1632-1867 (Anders Monrad Møller s. 16-47)
Årbog 1975: Danske galionsfigurer efter 1850. Gallionsbilledhuggerne H.J. og W.E. Møen (Hanne Poulsen (s. 42-83)
Årbog 1977: Tre romerske handelsskibe (Olav Nygaard s. 68-75)
Årbog 1977: Christian 4 og Bremerholm (Knud Klem s. 76-108)
Årbog 1981: Gustav III:s Drottningsholms slup. Ett nyupptäcktverk af Fredrik Henrik Chapman och Johan Törnstrøm (Peter von Busch s. 22-27)
Årbog 1981: Holmens faste stok (Knud Klem s. 134-151)
Årbog 1983: AMERICA, ARGUS og NIELS. Om en berømt amerikansk skonnerts indflydelse på dansk skibsbygningskunst (Max Vinner s. 172-202)
Årbog 1983: DAN & VIKTORIA – to åledrivkvaser (Morten Gøthche s. 69-96)
Årbog 1983: Konservator Christian Nielsens virke på Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg (Morten Gøthche s. 203-230)
Årbog 1983: Kragerø-koggen, bruksbåten som ble regattabåt (Arne Emil Christensen s. 12-18)
Årbog 1983: Med Nordisk maritimhistorisk arbejdsgruppe” hos Christian Madsen i Lynæs (Ole Crumlin-Pedersen s. 52-68)
Årbog 1983: Krydstoldjagt NO XXVII (Holger Munchaus Petersen s. 149-163)
Årbog 1983: Sjotting. Nyt liv til gammelt ord (Jens Lorentzen s. 123-129)
Årbog 1983: Skikke ved søsætning, navigering og dåb af skibe i Danmark (Henning Henningsen s. 97-122)
Årbog 1988: Sejlkajakker i Danmark (Svend Frandsen s. 5-30)
Årbog 1989: Skibsbygning i Danmark. Om træskibets konstruktionshistorie ca. 1800-1920 (Erik Møller Nielsen)
Årbog 2002: En fransk skibskonstruktør i Danmark – en beretning om emigranten Charles Louis Ducrest og skibet SVAR TIL ALT (Ulrik Langen s. 39-74)
Årbog 2003: Kravelbygning fra Middelhavet til Østersøen (Otto Christian Uldum s. 45-60)
Årbog 2006: Skibsmåling – nok engang (Anders Monrad Møller s. 99-108)
Årbog 2012: Da skjuderne fór (Ole Mortensøn s. 7-32) – kan endnu ikke ses online, årbogen kan købes i vores Netbutik.

Jagten CASTOR, bygget 1867 af skibsbygmester E.C. Benzon, Nykøbing Falster.
Christian Nielsens opmåling nr. 32

M/S Museet for Søfart åbner i sommeren 2013, og bliver et spektakulært og involverende museum. Til at være med til at bidrage til etablering og drift af bygning og udstillinger samt den daglige drift ved museet, søger vi derfor en erfaren og inspirerende kollega med start snarest muligt.

Ansvarsområder
Opgaven er central i museets drift, hvor museets driftsenhed skal stå for bygningsdrift og drift af en teknisk avanceret udstilling.

Ansvarsområderne for den tekniske medarbejder bliver implementering af udstillinger i bygningen, bidrage til at oparbejde driftsrutiner og vedligeholdelsesplaner for bygning og udstilling (herunder show-control system), samt sikre at udstillingernes teknologi fungerer optimalt.

• bidrage til etablering af driftsrutiner

• løbende drift og vedligehold

• det daglige praktiske arbejde, herunder indgå i vagtplan

• sikre at museets konferencefaciliteter og AV-udstyr fungerer

• bidrage til AV/video/it ved events, koncerter, teaterforestillinger i museet

Kvalifikationer
Kvalitetsbevidst, stort IT-kendskab, organisationstalent, kommunikativt stærk, ansvarlig og samarbejdende er nøgleordene for vores kommende kollega.

Din baggrund er formentlig som AV-tekniker eller lignende.  Det er vigtigt, at du har en aktuel hands-on erfaring, gerne med drift og opstart af tekniske komplicerede systemer og/eller bygninger.

Vi er
nok et af Danmarks mest spændende projekter i kultursektoren. Vi er en lille organisation, der søger at løse en stor opgave i et helt nyt hus.

Vi fungerer i en ret flad organisation, hvor der er mulighed for at få stor indflydelse på arbejdsopgaver og processer.

Aflønning og ansættelsesforhold
Jobbet er en fuldtidsstilling startende snarest muligt.

Stillingen vil være med aflønning efter gældende relevante overenskomst. Vi forventer et lønniveau på ca. 28.000 plus pension. Du vil i dagligdagen referere til museets tekniske leder.

Et spændende job med krævende opgaver i et miljø med mulighed for faglig og personlig udvikling samt en høj grad af selvledelse.

Gode kolleger i et miljø, som er kendetegnet ved høj kompetence, trivsel, samspil og en uformel tone.

Yderligere info og ansøgning
Yderligere informationer kan du få hos administrationschef Thomas Poulsen 49 28 02 08 tp@mfs.dk eller museumsdirektør Jørgen Selmer 49 28 02 01 js@mfs.dk

Se i øvrigt www.mfs.dk.

Ansøgning sendes til M/S Museet for Søfart, Kronborg 10 B, 3000 Helsingør eller info@mfs.dk.

Deadline for ansøgning er tirsdag den 14. maj 2013.

I den lille serie om mennesker, man kan møde i det kommende M/S Museet for Søfart, er turen nu kommet til Bernhard David Larsen. Larsen var kaptajn i midten af 1900-tallet og oplevede blandt andet Anden Verdenskrig til søs. Han var også ivrig modelbygger og donerede flere modeller til museet.

M/S Museet for Søfart åbner den 29. juni.

Fyrskibet VYL strandet ved Nymindegab i december 1909. Under kraftig storm gik fyrskibet ud af drift og grundstødte. VYL blev flotbragt i maj 1910 af Svitzer.

En hel årbog, nemlig 1960, er dedikeret artikler om fyrvæsenets historie. Her en oversigt over disse og hvad der ellers er skrevet om emnet i årbøgerne.

I årbogen fra 1960 findes der også ”Oversigtskort over fyr- og fyrskibe 1560-1960” i 2 dele.

Årbog 1942: Om udlægningen af Danmarks ældste fyrskib paa Læsø Trindel 1829 (Knud Klem s. 58-100)
Årbog 1956: Fyrtårn på Skagen – farvelagt tegning (småartikler s. 160-161)
Årbog 1960: ”Papegøje” og vippefyr. Det danske fyrvæsen indtil 1770 (Henning Henningsen s. 1-40)
Årbog 1960: Fra blusfyr til blinkfyr 1770-1830. Løvenørn organiserer det danske fyrvæsen (Knud Klem s. 41-86)
Årbog 1960: Hovedlinier i fyrvæsenets historie fra 1830-1945 (John Nielsen s. 87-129)
Årbog 1960: Lysene tændes igen. Det danske fyrvæsen 1945-1960 (A. Skov Knudsen, 130-168)
Årbog 1960: Skibets krav til skoven (P. Chr. Nielsen (s. 169-204)
Årbog 2001: Fyrskibsliv i gamle dage (Frede Bak s. 7-22)

 Et mindre fyr tilses.

M/S Museet for Søfart åbner 29. juni 2013, og bliver et spektakulært og involverende museum.

Til vores nye museum søger vi derfor frivillige, der brænder for god service, er kulturinteresserede, elsker at fortælle en god historie samt evner at skabe en god stemning.

Opgaverne
Arbejdsopgaverne er centrale i museet og omhandler tilstedeværelse og synlighed overfor museets gæster.

Den frivilliges arbejde består i kommunikation med gæsterne, inspicere udstillingerne og servicere museets besøgende når der er brug for dette. Det forventes yderligere at den frivillige er opdateret på områdets aktiviteter og kan være informativ overfor museets gæster.

Kvalifikationer
Imødekommende, kvalitetsbevidst, kulturinteresseret, god ordenssans, kommunikativt stærk på flere sprog, ansvarsbevidst og samarbejdende er nøgleordene for vores kommende kollegaer.

Du skal have interesse for kultur og historie, have et positivt menneskesyn, være udadvendt samt imødekommende.

Vi håber, at du vil kunne være til stede på museet minimum en gang om ugen. En vagt vil typisk være på 4-5 timer og foregå sammen med andre frivillige og ansatte.

Vi er
nok et af Danmarks mest spændende projekter i kultursektoren. Vi er en lille organisation, der søger at løse en stor opgave samtidig med at vi ændrer fokus til de nye udfordringer, et nyt museum giver.

Vi fungerer i en ret flad organisation, hvor der er mulighed for at få stor indflydelse på arbejdsopgaver og processer.

Vi lægger vægt på en positiv og humoristisk tilgang i dagligdagen, hvor alle oplever en beriget hverdag.

Yderligere info og ansøgning
Yderligere informationer kan du få hos butiksleder / frivilligkoordinator Cristel Mydske 49 28 02 13 cm@mfs.dk eller hos administrationschef Thomas Poulsen 49 28 02 08 tp@mfs.dk.

Se i øvrigt www.mfs.dk.

Ansøgning sendes til M/S Museet for Søfart, Kronborg 10 B, 3000 Helsingør eller info@mfs.dk.

Deadline for ansøgning er mandag d. 6. maj 2013.

I det kommende kommende M/S Museet for Søfart vil man møde mange mennesker fra søfartens fortid og nutid. Niels Christian Nielsen, der var bådsmand ved Slettestrand i 1887, er en af dem. Det nye museum åbner den 29. juni.

Når man skal formidle historie og museumsgenstande online, er det vigtigt med gode billeder. På M/S Museet for Søfart er vi så heldige for tiden at have fotograf Christian Biune tilknyttet. Cristian tager billeder af en lang række genstande, hvoraf mange kommer med i det nye museums udstilling.

Mange af billederne vil med tiden blive en del af vores formidling af vores samling online. Desuden forbedrer de vores registreringer.

Her er eksempler på Christians arbejde: