M/S Museet for Søfarts digitale logbog
Tryk 'Opdater' for et nyt billede...

Handels- og Søfartsmuseets årbog 1960

I Handels- og Søfartsmuseets årbog 1960 er der flere interessante artikler, du kan læse. P. Chr. Nielsen har skrevet “Skibets krav til skoven”, der handler om flådens store behov for egetræer.

Det var under kong Hans, i 1510, at orlogsflåden blev grundlagt. For første gang blev skibe bygget og udrustet, udelukkende med det formål at føre krig. Det vigtigste materiale, i konstruktionen af nye skibe til orlogsflåden, var selvfølgelig egetræ.

Egetræ blev betragtet som en krigsfornødenhed, og allerede fra 1480 kender vi til eksportforbud. I 1561 blev det forbudt at fælde egetræer i offentlige skove uden en særlig tilladelse.

I 1660 var dele af landet besat af svenskerne. Store skovområder blev fældet, og egetræer blev taget af svenskerne som krigsbytte. Katastrofen ramte landet i 1807 med Flådens ran. Englænderne tog over 40 orlogskibe som krigsbytte. En hel ny flåde skulle derfor bygges.

Først sent i 1800-tallet ophørte flådens massive forbrug af egetræ. Skibe blev nu bygget i jern. Men læs endelig mere i årbogen.

I Handels- og Søfartsmuseet årbog 1960 er der også flere gode artikler om det danske fyrvæsen. Henning Henningsen har skrevet “Papegøje og vippefyr. Det danske fyrvæsen indtil 1770″ og Knud Klem har skrevet “Fra blusfyr til blinkfyr”.

Årbogen finder du her.

God læselyst!

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer...

Hvad synes du? Skriv en kommentar nedenfor...

Skriv en kommentar