M/S Museet for Søfarts digitale logbog
Tryk 'Opdater' for et nyt billede...

Handels- og Søfartsmuseets årbog 1999

Skørbug har været kendt siden oldtiden, men længe var der uenighed om både årsagen til og behandlingen af sygdommen.

I artiklen, “Skørbug og dens helbredelse – et spørgsmål om teori eller praksis”, giver Kåre Lauring en interessant gennemgang af sygdommens historie, og hvordan man lærte at helbrede den. Lauring lægger ud med et uddrag fra ”Fortælling om Torsten Hvite” fra slutningen af 900-årene, som anses for at være det ældste skriftlige vidnesbyrd, vi har om skørbug. Videre i artiklen kan man læse uddrag af flere beretninger om skørbug, og om hvordan den blev kendt og forsøgt helbredt.

Navnet skørbug, kan stamme fra det nordiske ”skyr” (oplagt eller sur mælk) og ”bjurg” (ødem, eller væske/blod-ophobning i underhuden). Fra dette nordiske skyr-bjurg skulle sygdommens latinske betegnelse ”scorbutus” være afledt. Der er andre udlægninger af ordet, men hvad der end er rigtigt, så var sygdommen almindeligt kendt i Skandinavien, så kendt at den i middelalderen også fik betegnelsen ”Stomacacae Danica” – den danske mavesyge!

Den første europæer der fandt ud af at det gjaldt om jævnligt at skaffe forsyninger af vand, fersk kød og specielt grøntsager, hvis sygdommen skulle holdes nede, var nok englænderen Sir Richard Hawkins (1562-1633), og når det gjaldt helbredelsen af sygdommen var han ikke i tvivl, og fremhævede frugt og specielt saften fra appelsiner og citroner.

Sir Hawkins landsmand, Sir James Lancaster, var af samme opfattelse, og da han ledede den første engelske rejse til Indien i 1601-1603 organiseret af det nyetablerede East India Company, gav han ordre, til at hvert medlem af besætningen ombord i THE RED DRAGON, som han selv førte, skulle have tre teskefulde citronsaft hver dag.
Han havde ikke indført samme regel på de tre andre skibe i flåden, hvilket betød, at da de nåede Kap det Gode Håb, havde de tre skibe mistet 105 mand ud af en samlet besætning på 300, og resten af besætningerne var så svage, at Lancaster måtte sende medlemmer fra THE RED DRAGON ombord på disse. THE RED DRAGON havde ikke mistet nogen besætningsmedlemmer!
Man ved ikke, hvorfor ikke alle skibe fik citronsaft, men man kan se rejsen som et eksperiment, der viser forskellen mellem besætninger, der rejser med og uden forsyninger af citusfrugter – men et dyrt eksperiment, må man sige!

Men selv om Lancasters “eksperiment” tydeligt burde vise at citrussaft var vigtigt i helbredelsen af skørbug, var det ikke noget verden lige tog til sig.
Over 100 år senere, i 1747, foretog dr. James Lind (1716-94) et eksperiment, som ligner det Lancaster gjorde 150 år tidligere. 12 skørbugspatienter blev delt i seks grupper, de fik samme forplejning, bortset fra et kosttilskud forskelligt fra gruppe til gruppe, og det, der behandlede sygdommen bedst, var appelsiner og citroner. Desværre anbefalede Lind at citrussaften skulle fortyndes med vand og derefter koges, og vi ved jo i dag at frugt og grøntsager taber det meste af deres C-vitamin ved kogning.

Ovenstående er kun et par spændende eksempler fra artiklen, læs selv den hele, og tjek de mange litteraturhenvisninger ud.

Udover at læse om sygdomme, som jo altid er spændende, kan man i årbogen også læse artiklerne:

”Navigatør i Mørkets Hjerte” hvor tidligere bibliotekar på Handels- og Søfartsmuseet, Bert Blom, har samlet beretninger fra danske søfolk, der var med til at udforske Congofloden i slutningen af 1800-tallet.

”Danske skibe under engelsk administration under 2. verdenskrig” af Christian Lund, der fortæller om ”udeskibene”, 145 skibe fra 37 forskellige danske rederier. Bagerst i artiklen er en oversigt over hvilke skibe og rederier det drejede sig om, og hvilke engelske rederier der administrerede skibene. Derudover en liste over de 69 af udeskibene der forliste, hvornår og hvordan.

”Sømandens uartige hunde” af museumsinspektør Hanne Poulsen, der fortæller historien om de fajancehunde, som danske søfolk hjembragte i stor stil i perioden 1860-1900. En af forklaringerne på hvorfor så mange hunde blev taget med hjem, var at de engelske glædespiger ikke måtte tage imod penge af deres kundekreds. Derimod måtte de godt sælge porcelænshundene – til overpriser! En anden brug af hundene hjemme, var at konen satte dem i vinduet, når manden var ude at sejle, så kunne elskeren se at der var fri bane!

“Skonnerten PEDER af Nyborg” , i artiklen fortæller P.E. Wrøbell fra Nyborg Lokalhistoriske Arkiv stenfiskerskonnertens skæbne, og arkitekt, Jes Kroman, fra Skibsbevaringsfonden følger op ved at fortælle om restaurering og rekonstruktion af skonnerten.

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer...

Hvad synes du? Skriv en kommentar nedenfor...

Skriv en kommentar