M/S Museet for Søfarts digitale logbog
Tryk 'Opdater' for et nyt billede...

Handels- og Søfartsmuseets årbog 2003

M/S SAMOA

Hollandsk rederihistorie med dansk islæt, kompasroser, skibsbygning og sømandsliv er emnerne for de fire artikler i årbogen.

Mere præcist hedder de:

”Danske i det nederlandske ostindiske kompagnis tjeneste i det 17. århundrede”
I artiklen sætter seniorforsker i Rigsarkivet, Erik Gøbel fokus på de danske søfolk, der sejlede med VOC, Verenigde Oost-Indische Compagni. Søfolkene kommer bl.a. selv til orde gennem deres efterladte rejsebeskrivelser, bl.a. fra Frederik Bolling der fra 1669 til 1673 sejlede med VOC. Bolling var en veluddannet mand, og efter at han var kommet hjem, udgav han rejsebog, der som eneste illustration har en detaljeret tegning af to indere. De er angrebet af elefantsyge, hvilket man kan se på deres opsvulmede ben. Bolling var, så vidt vides, den første til at beskrive denne sygdom.

”Kompasroser af sten” 
Pensioneret flynavigatør, Jørgen Jensen, fortæller om kopasroser i Norden, mange illustrationer.

”Kravelbygning fra Middelhavet til Østersøen”
 Artiklen, som er skrevet af Otto Christian Uldum, er baseret på den indledende del af et speciale i maritim arkæologi ved Københavns Universitet, og  giver et samlet overblik over kravelbygningens vej fra Middelhavet til Østersøen, undervejs er der trukket nogle sammenhænge frem, som er væsentlige for forståelsen af, hvordan det gik til at denne teknologi blev dominerende på verdensplan.

Den sidste artikel i årbogen er:
Østen t/r med Ø.K.” hvor forfatteren, der bl.a. er tidligere styrmand, Ole Ventegodt, fortæller om hvordan en typisk rejse til Østen med et af Ø.K.’s stykgodsskibe kunne forløbe i begyndelsen af 1950’erne. Artiklen er illustreret med mange fotos af dagligdags gøremål, fotos, som man, sammen med mange andre om “livet om bord”, kan finde i Museet for Søfarts store billedarkiv.

Artiklen indledes med generelle betragtninger om dansk søfart og Ø.K. især, og viser forskellige af Ø.K.s skibe, men herefter er det sømandens arbejde og oplevelser der er i centrum - bl.a. bliver måltiderne, og hvordan de foregik, beskrevet indgående!

Derudover får vi at vide hvilke opgaver besætningsmedlemmerne havde.
F.eks. at 2. styrmanden bl.a. var dybt engageret i håndteringen af ladningen, da det jo engang i fremtiden nok var ham, der ville komme til at stå for lasten. Han skulle tegne lasteplaner, dvs. tegninger af de enkelte ladningspartiers placering om bord. Disse stiliserede planer blev tegnet i 4-5 eksemplarer, dels til brug ombord, og dels til at sende hjem til kontoret – hvad de gjorde med dem der, var der ingen der rigtigt vidste, men fremadstræbende 2.styrmænd var sikre på at de blev bedømt på kvaliteten af de hjemsendte planer, og brugte derfor megen energi i at tegne farvestrålende og smukke planer.

Der fortælles også at styrmandsaspiranter var en relativt ny gruppe i den danske handelsflåde i 1950′erne. Systemet var ikke særlig velset af Sømændenes Forbund, der så aspiranterne som en måde at afskære deres medlemmers muligheder for at arbejde sig op i hirarkiet.

Læs selv mere om livet til søs i 1950′erne i artiklen.

 

3 kommentarer

1 Alice Johansen-Stolt { 06.15.16 at 10:34 }

Om Muligt: Artiklen (årbog 2003) om Danske i det nederlandske ostindiske komp og Frederik Bolling 1600-tallet samt FB’s “Oest-Indiske Reisebog” fra 1678, hvis den findes endnu. Jer er selv af Bolling-slægten

2 Alice Johansen-Stolt { 06.15.16 at 10:38 }

Det var et ønske, ikke en kommentar

3 Henriette Gavnholdt { 06.15.16 at 13:13 }

Kære Alice Johansen-Stolt,

Vi sælger desværre ikke de gamle årbøger mere, men nogle gange kan man være heldig i en antikvariat.

Vi har digitaliseret årbøgerne, så du kan altid finde dem på vores hjemmeside her:
http://mfs.dk/velkommen-ms-videnscenter/bibliotek/digitaliserede-boeger-og-artikler/aarboeger/

Med venlig hilsen
Henriette Gavnholdt Jakobsen
Arkivar
M/S Museet for Søfart

Skriv en kommentar