Indsamling af plakater
Selvom et museum i vid udstrækning udstiller gamle ting, må der også samles nye ind. Det er vigtigt at kunne vise nutiden eller den nære fortid i et andet lys, end vores brugere ellers selv ville se den i.
Til det formål er vi ved at indsamle genstande, der tænkes brugt i forbindelse med det nye søfartsmuseum, der åbner i 2012. Blandt de netop indsamlede ting findes en række plakater, der alle har tråde til søfarten.
Øverst ses en af de rekrutteringsplakater, som Det Blå Danmark brugte rundt om i landet i løbet af efteråret 2009. Den er oplagt i en udstilling om hvorledes det for Danmark så vigtige erhverv markedsfører sig selv.
At også firmaer uden maritime forbindelse bruger søfarten i deres markedsføring ses på plakaterne fra slikfirmaet Haribo. Her optræder et sørøverskib som blikfang for lakridser med navne som Vikingepastiller, Salty Sailor og Soft Piratos.
Forestillinger om søfart og maritim historie dukker op i mange forskellige sammenhænge og dem er det også museets opgave at belyse.
0 kommentarer
Hvad synes du? Skriv en kommentar nedenfor...
Skriv en kommentar