M/S Museet for Søfarts digitale logbog
Tryk 'Opdater' for et nyt billede...

Købmand i 1700-tallets verden

Teselskabet - den første globalisering

Udstillingen Teselskabet i det nye M/S Museet for Søfart handler om den globale handel i 1700-tallet.

I 1700-tallet var verden bundet sammen af ét stort handelsnetværk, domineret af europæere. Varer blev fragtet mellem verdensdelene på store sejlskibe i forholdsvis faste ruter.

København var centrum i det lille dansk-norske imperium, hvor folk talte over mange forskellige sprog. Hovedstaden var også centrum for import, forbrug, re-eksport og smugling af varer fra kolonierne.

Alt dette vises med historiske genstande, ligesom i en klassisk museumsudstilling. Men udstillingen rummer også en anden, ligeværdig del, nemlig et handelsspil.

login1-lille

I spillet tager gæsten rollen som købmand om bord på et handelsskib og rejser selv i udstillingen selv fra land til land og handler med de samme varer.

Som spiller har man en læderindbunden logbog, der minder om de udstillede 1700-tals udgaver. Når man først kigger i bogen, ser den ud til kun at rumme blanke sider. Men lægger man bogen på plads i nærheden af de seks destinationer i udstillingen, nemlig København, Nordatlanten, Afrika, Vestindien, Indien og Kina, kommer bogen til live.

Trankebar-lille

Ved hjælp af skjulte projektorer er ens logbog pludselig fyldt med oplysninger om ens skib, om havnen man er ankommet til og hvilke varer, der er til salg.

Museumsgæsten forsøger at få succes som købmand og erkender samtidig 1700-tallets handelssytem. Ved at rejse mellem København, Nordatlanten, Afrika, Vestindien, Indien og Kina lærer spilleren sammenhængen mellem de udstillede genstande og fungerer samtidig som statister til at skabe liv i udstillingen. Spillet forventes at vare ca. 5-7 minutter.

Sælg-lille

Billederne ovenfor viser spillet, som det så ud i april 2013, men der mangler endnu en del finpudsning, inden spillet inviterer gæsten ud at sejle i den nye udstilling Teselskabet.

Spillet produceres af det danske firma Cordura sammen med M/S Museet for Søfart.

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer...

Hvad synes du? Skriv en kommentar nedenfor...

Skriv en kommentar