M/S Museet for Søfarts digitale logbog
Tryk 'Opdater' for et nyt billede...

Konservering af silkeflag

Flaget fra Marie Rosalie.

Skibsmodellerne Ørnen og Marie Rosalie der for tiden arbejdes på i vores modelværksted havde meget nedbrudte og skrøbelige flag der bogstaveligt talt gik i stykker ved berøring.

Selv om flagene kun er delvist komplette som følge af nedbrydningen ønskes det så vidt muligt at beholde de originale flag og de er derfor konserverede. I konserveringen ønkes det ikke at erstatte de mistede dele, men at få en genstand der igen kan håndteres sammen med skibsmodellen.

Det første flag der arbejdes med er flaget fra Marie Rosalie. For dette flag er det kun de røde felter der nedbrudte. Til disse felter klippes crepeline der er indfarvet rødt og påført et få tusindedele tykt lag termohærdende lim på den ene side. (crepeline er fint silkestof med en meget åben struktur)Stykkerne af crepeline lægges nu et efter et på plads på flaget og varmes meget forsigtigt op igennem et stykke gennemsigtigt silikonepapir således at man kan følge med i hvad man laver.

Crepeline varmes på plads.

Det færdigt konserverede flag

På det færdige flag kan man ane den røde farve fra crepelinen i de felter hvor der ikke var noget af det oprindelige flag tilbage og flaget er nu i en sådan stand at den igen kan holde til at sidde på modellen.

Denne proces gentages for flaget fra Ørnen der dog var endnu mere nedbrudt og havde flere løse dele der skulle lægges på plads og fastgøres i processen.

Flaget fra Ørnen før konservering.

Løse dele ordnes på plads før crepeline, denne gang både i rød og neutral/hvid lægges på.

Det færdige flag.

Tilsidst to fotos af modellerne der hører til flagene

Marie RosalieØrnen