M/S Museet for Søfarts digitale logbog
Tryk 'Opdater' for et nyt billede...

Kulrøg over isbryderen – sejlads på Øresund med historisk skib

Dampskibet BJØRN

MESTER BLODLØS kaldte H.C. Andersen for 150 år siden dampmaskinen. Ved at udnytte ilden og vandets kraft skabte mennesket en kraft, der kunne udnyttes i både miner fabrikker, jernbaner og skibe. Ved at spænde Mester Blodløs for et skib blev transport til søs pludseligt uafhængigt af vindens luner, og man kunne endda sejle direkte mod vinden.

I Danmark er der kun bevaret tre dampskibe ud af de hundredevis, der engang besejlede havene. Denne sommer kan du komme ud at sejle med det største af de bevarede dampskibe, nemlig isbryderen S/S BJØRN.

BJØRN sejler ture i Øresund fra Helsingør og om bord kan du nyde den stille sejlads, som skibets dampmaskine sørger for. Maskinen er ligesom skibet bygget i 1909.

BJØRN sejler den første weekend i hver måned frem til og med september. Lørdage og søndage sejler isbryderen kl. 13 og 15 fra havnen udfor Kulturvæftet i Helsingør. Undervejs fortæller mandskabet gerne om skibets historie og viser maskineriet frem.

Du kan bestille billet til følgende dage:
Lørdag d. 6. juli
Søndag d. 7. juli
Lørdag d. 3. august
Søndag d. 4. august
Lørdag d. 7. september
Søndag d. 8. september

Ca. en times sejlads koster 200 kr for voksne og 50 kr for børn. Billetter kan købes eller bestilles hos Helsingør Turistbureau på tlf. 4921 1333.

Læs også mere på skibets hjemmeside: ss-bjoern.dk

Dampskibet BJØRN