Handels- og Søfartsmuseets digitale logbog
Tryk 'Opdater' for et nyt billede...

Modelskibssejlads 2009

I søndags strømmede flere hundrede mennesker til modelskibssejladsen i Kronborgs voldgrav, arrangeret af Handels- og Søfartsmuseet og Vallensbæk Modelskibsklub.

Her kunne man se både rigtige små sejlskibe, motorbåde og endda en robåd besejle Kronborgs inderste voldgrav. Det smukke sommervejr fik mange gæster til at slå sig ned på græsset og nyde de forskelligartede fartøjer sejle forbi.

Foran museets administrationsbygning var alle modelskibene udstillet mellem sejladserne, til stor interesse for publikum.

I løbet af dagen blev Kronborg Cup for SeaJet både afholdt i en udlagt bane i voldgraven. Her dystede tre både af gange om hvem der kunne nå flest omgange rundt på banen indenfor den givne tid.

Det blev en både intens og voldsom konkurrence med flere sammenstød til publikums store fornøjelse.

De små jetscootere sejler forbavsende hurtigt og kræver, at styrmanden holder hovedet koldt under sejladsen, så den ikke slutter brat ved at sejle ind i en bastion. På trods af et par voldsomme sammenstød skete der dog ingen store ulykker… :-)

Et par store modelspeedbåde med benzinmotor fik flere gange i løbet af dagen pisket voldgravens ellers stille vand til skum.

Bådene sejlede så stærkt at det undertiden næsten kun var skruen der berørte vandet, resten af båden var lige ved at lette.

For sandsynligvis første gang nogen sinde kunne man opleve en ubåd dykke i Kronborgs inderste voldgrav. Den var meget praktisk malet orange, så den var til at se lidt under vandoverfladen.

Se også billederne og film fra modelskibsejladsen i 2008.

Har du lyst til at se bådene i fri dressur, så hold øje med denne side, for arrangementet løber af stablen igen til næste sommer igen.

1 kommentar

1 Mød museet til Både i Bella 2010 — Fyrskibet.dk { 03.04.10 at 10:55 }

[...] af modellerne var der mulighed for at se til modelskibssejladsen i voldgraven sidste sommer og forrige sommer. Modellerne kan genses til det tilsvarende arrangement til [...]

Skriv en kommentar