Nettets muligheder – maritime databaser 2
Så er vi klar med omtaler af endnu et par søfartsrelaterede databaser. Det er på sin plads at rette opmærksomheden mod det store arbejde, der ligger bag mange af hjemmesiderne. Som museum er vi taknemmelige for disse indsatster. De er med til at fremme viden og interesse for søfart i både fortid og nutid.
Danske fyrtårne

På denne hjemmeside kan man få oplysninger om fyr over hele Danmark. Der er omtaler af fyr overalt i Danmark samt et stort antal af både nye og gamle fotos. For de fleste fyrs vedkommende er der tekniske detaljer. For de mest spændende er der fine historiske oversigter.

Fyrene kan både findes på et danmarkskort og i alfabetisk liste. Endelig er der en liste over kilder og litteratur.
(foto – Allen Nielsen og Torben Åndahl)
Miramar Ship Index
Denne side er baseret i New Zeeland, men dens indhold i høj grad internationalt. Siden indeholder en registrant over tusindvis af handelsskibe fra hele verden. Skibstype, byggested, byggeår, IMO-nummer, navnehistorie, osv. – det kan altsammen findes her. Mængden af data varierer dog fra skib til skib.

Miramar indeholder ingen billeder men udelukkende skibsdata. Det er altså ikke en “coffee-table” hjemmeside, men et godt værktøj for både profesionelle og interesserede amatører.
http://www.miramarshipindex.org.nz/
Kender du en spændende maritim hjemmeside eller har du erfaringer med her nævnte? Så tøv endelig ikke med at skrive en kommentar!
Lignende indlæg
0 kommentarer
Hvad synes du? Skriv en kommentar nedenfor...
Skriv en kommentar