Nettets muligheder – maritime databaser 7
I 2004 blev det lovpligtigt for alle skibe over 300 BT at have en aktiv radiosender ombord, der fortæller om skibets position, fart, kurs og destination.
Systemet kaldes AIS, en forkortelse for Automatic Identification System, og skal især mindske risikoen for kollisioner mellem skibe i farvande med tæt trafik.
Det græske University of the Aegean har kombineret det verdensomspændende system med Google Maps, hvilket giver en lang række muligheder. Man kan f.eks. se et kort over sit lokalområde og se hvilke skibe der er i nærheden.
Sådan her ser der f.eks. ud i farvandet omkring Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg lige nu:
Skibenes positioner opdateres hver 100. sekund.
De blå skibsikoner er passagerfartøjer, de røde er tankskibe, de grønne er container- og bulkskibe og de violette er lystfartøjer.
Klik på et skibsikon for at se dets navn, hastighed og destination.
Man kan også vælge at følge et bestemt skib. Endelig kan man også overskue mange havne og se aktuel statistik over hvilke skibe der er på vej ind eller ud af havnen, og se friske grafer for de sidste 30 dages trafik.
Du kan selv følge mere med i verdens skibstrafik på hjemmesiden MarineTraffic.com, hvor du kan søge på kryds og tværs.
0 kommentarer
Hvad synes du? Skriv en kommentar nedenfor...
Skriv en kommentar