M/S Museet for Søfarts digitale logbog
Tryk 'Opdater' for et nyt billede...

Nye og gamle tidsskrifter på Museet for Søfart

 

På biblioteket er bibliotekarerne, Kenneth og Irene, nu nået et skridt videre i arbejdet med at indlemme Søfartens Biblioteks materiale i Museet for Søfarts bibliotek, og frugten af vores anstrengelser kan nu ses på hjemmesiden, hvor der nu ligger en fuldstændig tidsskriftliste.

Vores tidsskriftbestand er ret omfattende, vi råder over 156 tidsskrifttitler, både danske og udenlandske, eksisterende og ophørte titler. Hos os kan man bl.a. læse Søfart, Sea breezes og The Mariner’s Mirror, derudover har vi erhvervets blade, fra f.eks. rederierog havne, specialforeningsblade som Færgefarten og TS og fagforeningsblade som CO Sea og Ny Tid.

Af ældre og ophørte titler kan man nævne bl.a.  The Journal of Navigation, Longitude : a magazine of the seven seas, The Marine Engineer and Naval Architect, The Motor Ship, Sø- og handelsrets-tidende, Vikingen, Werft und Reederei og mange, mange andre – gå selv på jagt i listen.

Alle tidsskrifter er optalt og registreret, og den alfabetiske liste viser beholdning og placering af de enkelte tidsskrifter. Mange af vores tidsskrifter står på magasin, så hvis man er interesseret i at undersøge noget i disse, er det vigtigt at man giver besked i forvejen, så vi kan hente dem ind på biblioteket.

Tidsskrifterne kan også ses i bibliotekets onlinedatabase, og man er velkommen på biblioteket mandag-torsdag 9-15 og fredag 9-13.

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer...

Hvad synes du? Skriv en kommentar nedenfor...

Skriv en kommentar