M/S Museet for Søfarts digitale logbog
Tryk 'Opdater' for et nyt billede...

Online sundtold

sundtold

I 1400-tallet indførte den danske kong Erik af Pommern en ny told, kaldet sundtolden.

Alle skibe, der passerede Øresund, skulle betale en fast afgift til kronen. Efterhånden som årene gik blev tolden højere og mere differentieret, og kom til at udgøre en meget væsentlig del af rigets indtægter.

Tolden fortsatte frem til 1857, hvor den blev afskaffet ved en international konference mod betaling af erstatning til Danmark.

I dag er tolden, der før var en stor økonomisk fordel for den danske stat, en fantastisk ressource for historikere. Over 300 års grundigt regnskab er nemlig bevaret, heraf en næsten ubrudt række fra 1574 til 1857.

Her kan man finde et væld af oplysninger om skibene, der passerede, deres kaptajner, last, deres destination og meget andet.

Som det kan anes på billedet øverst, er oplysninger desværre ikke så let tilgængelige, og slet ikke hvis man gerne vil lave statistik på lange serier.

Det er der heldigvis råd for, for et stort hollandsk projekt, kaldet Sound Toll Registers-online er nu færd med at digitalisere de mange gamle protokoller og deres indhold.

sundtold2

70 ansatte er netop nu ved at transskribere informationen om passagen af i alt 1,8 mio skibe fra middelalderen til 1857, og når det er komplet, bliver det tilgængeligt i en stor database på hjemmesiden.

Som det ikke var nok, bliver alle protokoller scannet, så når man ser på et opslag i databasen, kan man også nemt se det originale materiale. Det giver en ekstra mulighed for at tjekke for fejl og mistolkninger. Alle scanningerne er allerede nu frit tilgængelige online.

Projektet løber frem til 2011, hvor man forventer at være færdige med indtastningen. Projektet er finansieret af The Netherlands Organisation for Scientific Research, og det danske Rigsarkiv medvirker også.

Læs meget mere om det spændende projekt på Soundtoll.nl.

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer...

Hvad synes du? Skriv en kommentar nedenfor...

Skriv en kommentar