Pigmenter i skibsmaling

På museet har vi netop modtaget en interessant og meget detaljeret registrant over pigmenter i skibsmaling.

Det er Bjarne Willum Thomsen fra Søborg, der har lavet den omfattende gennemgang af de farvepigmenter, man traditionelt har brugt i malingen, der skulle kunne holde til vind, vand og vejr på verdenshavene.

Som Thomsen skriver:

“Farvestofferne i maling til skibe var indtil begyndelsen af det tyvende århundrede overvejende uorganiske pigmenter, hvoraf en stor del var jordfarver og andre kemisk fremstillede uorganiske pigmenter. De pigmenter, der med sikkerhed blev anvendt i fortiden, var: blyhvid, gul okker, rød okker, grønjord og kønrøg.

Farveudvalget i rene gule, orange, røde, blå og grønne nuancer, der var egnet til skibe, var meget lille. Kun få uorganiske pigmenter var lysægte og vejrbestandige nok til at kunne anvendes. Disse egnede pigmenter var meget dyre, og det var en luksus, som lå over hvad almindelige mennesker kunne opnå. Der var enkelte skibe, som blev udsmykket med dyre farver. Men størstedelen af skibene var kun sparsomt udsmykket.

De naturlige organiske pigmenter fra plante- og dyreriget, der fandtes: indiskgul, kraplak, karminrød, indigoblå m.m., var ikke egnede til skibe, da de ikke var lysægte og vejrbestandige.

I sidste halvdel af det nittende århundrede og frem til 1. verdenskrig startede fremstillingen af organiske pigmenter i Tyskland på flere fabriker. Disse organiske pigmenter gik under betegnelsen tjærefarvestoffer og anilinfarver. I 1913 var verdensproduktionen 150.000 tons, hvoraf 140.000 tons kom fra Tyskland. Efter 1. verdenskrig blev disse tyske fabriker samlet i I.G. Farbenindustrie AG (Interessengemeinschaft der Farben-industrie).

I de efterfølgende skemaer er der medtaget de uorganiske pigmenter, som var egnede til maling af skibe og udsmykninger, gallionsfigurer m.m.

Color Index Name (C.I. Name) er medtaget ved de enkelte pigmenter, f.eks. Pigment Blue 28 for Koboltblå. Color Index Name klassificerer de enkelte pigmenter ud fra deres kemiske sammensætning. Color Index International er en database publiceret af: The Society of Dyers and Colourists og American Association of Textile Chemicals and Colorists.

I skemaerne er der også medtaget følgende organiske pigmenter: phthalocyaninblå og phthalocyaningrønne,

Phthalocyaninblå må anses for at være den største pigmentopdagelse siden 1704, hvor berlinerblå blev opdaget.

De bindemidler, der kan komme på tale til maling af skibe i tidsrummet indtil begyndelsen af det tyvende århundrede, er først og fremmest oxidationstørrende bindemidler, som linolie, linoliefernis og standolie. Andre bindemidler såsom olieemulsion, kaseinemulsion m.m. har formentlig også været anvendt.”

Vi er meget glade for gaven, der forhåbentligt vil blive til glæde for skibsentusiaster i fremtiden.

Her er et eksempel på Thomsens arbejde, som man ved henvendelse til museet, kan få lov at studere:

Zinkhvid

ZnO
Zinkoxid
Pigment White 4

Zinkoxid forekommer i naturen, men i uren tilstand. Zinkhvid har været kendt siden ca. 1800.

Zinkhvid fremstilles ved forbrænding af metallisk zink. Fabriksmæssigt fremstillet siden 1845.

Ved anvendelse af zinkhvid som pigment i linoliemaling dannes zinksæber. Sæbedannelsen er væsentlig langsommere end for blyhvid.

Linoliemaling med zinkhvid er egnet til inden- og udendørs brug. Zinkhvid har været anvendt som pigment i skibsmaling.