M/S Museet for Søfarts digitale logbog
Tryk 'Opdater' for et nyt billede...

Rejsebrev I – afgang fra Hamborg

CLEMENTINE MÆRSK - fotograferet af threecee

Museumsinspektør Torkil Adsersen er i øjeblikket ombord på containerskibet CLEMENTINE MÆRSK hvor han gør studier i marken, undersøger dagligdagen om bord, interviewer søfolkene og samler information og genstande til den kommende udstilling på det nye søfartsmuseum. Her er et uddrag af hans første rejsebrev:

Kære alle

Her er en lille hilsen fra museets udsendte medarbejder.

Jeg ankom til Hamborg ved 13-tiden i torsdags ganske som planlagt. Jeg var ellers ved at få sved på panden, da jeg i radioavisen hørte at der var problemer med flytrafikken på grund af askeskyen fra Island. Heldigvis afgik flyet som det skulle kl. 12.15 og turen ned til Hamborg gik uden problemer.

I lufthavnen blev jeg hentet af en af Mærsk’ agenter, som kørte mig til et hotel i udkanten af byen nær frihavnen. Her skulle jeg vente til sidst på eftermiddagen, indtil det gode skib CLEMENTINE MÆRSK var lagt til kaj. Hotellet lå klos op ad en motorvej og det var bestemt ikke det mest spændende sted i byen.

Jeg fik lige gået en lille tur i nærområdet for at nyde det gode vejr. Skibet var planlagt til at anløbe havnen kl. 18.00, men de var en time foran, så allerede kl. 16.30 blev jeg hentet på hotellet. Det er meget at gøre ud af en enkelt gæstesejler, men det er den normale procedure, også når der skal hentes nyt mandskab.

Havnen er enorm, og man kan ikke uden videre komme ind på havnen, så det er mere sikkert at en mand med lokalkendskab sørger for at man kommer ud til det rigtige skib til tiden. Besætningerne på skibene er også så lille i dag, at man ikke kan sejle uden at hele mandskabet er ombord.

Da vi ankom til frihavnen måtte agenten endda tale godt for sig for at jeg kunne komme ind. Skibet var ikke lagt helt til kaj endnu, og mine papirer gav kun adgang til havnen når skibet var fortøjet. Nå men ind kom vi og vi kørte hen til kajen hvor Clementine var ved at blive fortøjet. Det er et stort skib. Godt nok er det ikke lige så stort som Emma Mærsk på 396 meter, men Clementine gør med sine 347 meter også indtryk. Faktisk er det noget nær det største fartøj, der kan lægge til i Hamborg.

Så snart skibet var fortøjet blev lejderen sænket og jeg kunne komme ombord. Det først der sker er at man skriver sig på en gæsteliste og får et besøgsskilt hængt om halsen. Agenten hjalp mig igennem og ind i huset, som overbygningen på skibet hedder.

Den første, der mødte mig, var en kadet i mærskblå kedeldragt og badesandaler, der hilste venligt. Så blev jeg vist ind i en elevator og kørte op til kaptajnens kontor. Han havde travlt med at tage imod myndighedspersoner, så jeg fik hjælp af en kadet til at finde min kahyt.

Indkvarteringen kan jeg ikke klage over. Jeg har fået en kahyt der består af en stue/kontor på ca. 16 m2 et stort soveværelse og eget bad og toilet. I stuen er der skrivebord, sofa og sofabord og en dejlig lænestol og tv. Der er tykt gulvtæppe på, så det er behageligt at gå rundt på. I soveværelset er der skabe til mit tøj, en dobbeltseng og et lille bord. Også her er der tykt gulvtæppe. Fra soveværelset er der også adgang til bad og toilet.

Kl. 17.30 ringede kaptajnen til mig og fortalte at der var aftensmad i messen på B-dækket, så jeg gik ned for at spise og hilse på den øvrige besætning. Jeg fik plads ved siden af kaptajnen. Stemningen ombord er meget uformel og afslappet. Det var kun overstyrmanden og kaptajnen, der var i uniform mens resten af besætningen enten havde kedeldragt på fordi de var på vagt eller de var klædt i almindeligt civilt tøj, dvs. jeans og t-shirt.

Når jeg så mig omkring gik alle enten i badesandaler eller hjemmesko. Det var ikke lige hvad jeg havde forventet, men forklaringen er ganske enkel. Når man er udendørs på dækket eller nede i maskinen går man med sikkerhedssko, men bortset fra på A-dækket, som er det nederste dæk i huset, må man ikke gå i udendørs arbejdssko. I resten af huset, som har 9 etager må man kun gå med rent fodtøj, og der, hvor der er gulvtæppe dvs. i kahytterne og salonerne må man kun gå i strømpefødder. Derfor går folk i badesandaler og hjemmesko. Der er langt fra gamle dages søstøvler til nutidens plasticsandaler.

Efter aftensmaden fik jeg en tur rundt i (næsten) hele skibet, og først kl. 21.00 var vi færdige. Det var jeg også, så efter jeg havde skrevet en masse noter gik jeg tidligt i seng og stillede vækkeuret til kl. 6.00. Vi skulle nemlig sejle kl. 7.00 næste morgen og det ville jeg gerne se.

Hele natten skulle skibets losses for de containere, der var bestemt for Hamborg. Det er supereffektivt og tiden bliver ikke spildt. Allerede et kvarter efter at skibet var blevet fortøjet var kranerne kørt i stilling og losningen begyndt. Jeg frygtede lidt, at min nattesøvn ville blive forstyrret af containerkranen, men jeg hørte intet.

Klokken 5.20 ringede telefonen. Det var kaptajnen. Losningen var gået hurtigere end forventet, så vi skulle sejle allerede kl. 6.00. Op og i bad og så i tøjet og lidt i seks stod jeg oppe på broen og fulgte med.

Kaptajnen og overstyrmanden stod deroppe sammen med havnelodserne og de to lodser, der skulle styre os gennem Elben ud til Nordsøen. Præcis kl. 6.00 gik fortøjningerne og Clementine gled stille og roligt fra kaj.

Ved havnemanøvrer er det altid kaptajnen der står ved roret, og alting foregik i god ro og orden. Så snart vi var kommet ud af havnen forlod havnelodserne skibet og de to andre lodser tog over.

På broen var der nu kommet en filippinsk rorgænger, der stod ved roret. Rattet er ikke stort og flot lavet i teaktræ. Det er et lille rat på mindre end dem man kan købe til en playstation. Der er ikke meget teak, mahogni og blankpoleret messing i moderne søfart. Til gengæld er der et utal af skærme, alarmer og måleinstrumenter på broen.

På vej ud ad Elben fik jeg fortalt en masse om arbejdet på broen og de mange navigationsinstrumenter de bruger i dag. Der findes en sekstant ombord og der er også et enkelt traditionelt magnetkompas, men i det daglige bruger man GPS og radar og kan på en skærm hele tiden se hvor man befinder sig. Man kan se både kurs, farten igennem vandet og farten over bunden. Er man på vej ud af kurs lyder en alarm, og hele vejen gennem Elben blev vi hjulpet af lodserne ombord, samtidig med at skibets kurs og position blev overvåget fra en kontrolpost på land.

Efter cirka seks timers sejlads blev lodserne sat af og vi fortsatte på egen hånd nordpå gennem Nordsøen.

Mere om det senere, med venlig hilsen

Torkil

Østersøen øst for Bornholm søndag d. 18. april 2012

Kære Kollegaer

Her er en lille hilsen fra jeres udsendte medarbejder

1 kommentar

1 Ugens billede – fra broen på CLEMENTINE MÆRSK — Fyrskibet.dk { 10.14.10 at 14:31 }

[...] skrev en rejseberetning, der kan findes i flere dele her på Fyrskibet. Her er første del, anden del, tredje del og fjerde del. I museets årbog 2010 vil der også være en artikel om den [...]

Skriv en kommentar