M/S Museet for Søfarts digitale logbog
Tryk 'Opdater' for et nyt billede...

Rejsebrev II – besætningen og skibet

CLEMENTINE MÆRSK - fotograferet af threecee

Museumsinspektør Torkil Adsersen er i øjeblikket ombord på containerskibet CLEMENTINE MÆRSK hvor han gør studier i marken, undersøger dagligdagen om bord, interviewer søfolkene og samler information og genstande til den kommende udstilling på det nye søfartsmuseum. Her er anden del af hans rejsebrev:

Nu er det på tide at fortælle lidt om besætningen.

Besætningen er på 25 mand. Det er flere end på at almindeligt containerskib af denne størrelse, men Clementine er også et træningsskib, så der er 6 kadetter fra søfartsskolen i Svendborg med. Hvis man ikke regner dem med er besætningen på 19 mand.

Der er otte officerer: Kaptajn, overstyrmand, 1. styrmand og 2. styrmand. I maskinen er der maskinchefen, 1. maskinmester, 2. maskinmester og 3. maskinmester.

Fem af officererne er danske, det er kaptajnen, overstyrmanden, maskinchefen, 1. maskinmester og 3. maskinmester. 1. styrmand er indisk, 2. styrmand er ukrainer og 2 maskinmester er rumæner.

Resten af besætningen er filippinere. Det vil sig kokken og hans assistent, stewarden, skibsassisenterne, motormanden og to ”repairmen” – jeg ved ikke rigtigt hvad de kan kaldes på dansk måske vedligeholdelsesmandskab.

Besætningen er typisk for danske skibe: Dansk kaptajn og seniorofficerer, enkelte udenlandske officerer og filippinske matroser – det der i dag hedder skibsassistenter.

Den blandede besætning sætter sit præg på livet ombord: Selvom der kun er en messe og alle har adgang til de forskellige saloner så holder danskerne sig for sig selv, men det gør filippinerne også. Det skyldes dels at de hører til hver sin besætningskategori, men også sprog- og kulturforskelle gør sig gældende. Filippinerne taler meget dårligt engelsk og er meget svære at forstå, så sproget alene udgør en barriere.

Der udover har man ikke så meget til fælles, så er ikke så meget at snakke sammen om udover arbejdet. Det virker ikke som om det er et problem for nogen af parterne og man har det sådan set fint indbyrdes og taler pænt til hinanden.

Skibet skal I også lige høre lidt om.

Det er som sagt et containerskib på 347 meter. Det kan laste over 6600 containere og har en hovedmotor på 86.000 hk. Topfarten ligger omkring 24-25 knob, men så spiser motoren også 250 tons olie i døgnet.

Huset har 9 etager med broen øverst. Her er der god udsigt hele vejen rundt, men hvis skibet er fuldt læsset med Containere når det helt op til 8. etage.

Under dæk er der yderligere tre etager ned til maskinen. Så det er noget af en tur fra maskinen til broen. Heldig vis er der en elevator. Jeg bruger dog trappen for at få et minimum af motion.

I ”Stueetagen” også kaldet dæk A er der  kontrolrum, vaskeri og her har besætningen garderobeskabe til arbejdstøj og –sko. På B-dækket er køkkenet, messen og den såkaldt Duty-messe, hvor dem der er på vagt kan sidde og spise uden at skulle skifte tøj.

Fra dæk C og op til dæk G er der kahytter, saloner. På D-dækket er der fortrinsvis kahytter for matroserne og en salon, som de bruger. På E-dækket bor de fleste kadetter og det er også her, jeg bor. På F-dækket er der yderligere kahytter til kadetterne, men der er også tv rum, salon og IT café (dog uden internet!).

Her ligger slopkisten også. I de gode gamle dage var slopkisten faktisk en kiste, der indholdt forskellige varer som tobak, skrå og den slags, som mandskabet kunne købe under vejs. I dag er slopkisten et lille rum, hvor man fortsat kan købe tobak (cigaretter) men også slik i massevis. I dag har matadormixen afløst rom og skråtobak. Det er mit indtryk at der bliver spist ganske meget slik ombord.

På G dækket er der kahytter for officererne og på H-dækket lige under broen har kaptajnen og maskinchefen deres kontorer og kahytter. Og der ligger også en salon for besøgende.

Huset er således ganske traditionelt indrettet med kahytter for kaptajner og officerer øverst og for de menige søfolk længere nede. Til gengæld er der ikke det utal af messer, som der var i tidligere tiders fartøjer.

Man kommer ud på selve skibets dæk fra A-dækket. Her er det meste af pladsen forbeholdt containerne både foran og  bagved huset, men man kan gå hele vejen rundt.

Helt ude i front ligger bakken. Det er den yderste ”trekant” i stævnen. Her er der ingen containere, men masser af store fortøjningsspil og ankerspil. Her ude på bakken er der læ og fuldstændig stille. Man kan hverken mærke eller høre skibets motor. Kun bølgerne er at høre.

Det er skønt at være derude, hvis man vil have lidt frisk luft og lidt tid for sig selv. Når de sejler i varmere farvande bruger besætningen også bakken som soldæk.

Helt omme agter er der også et dæk under containerne. Her er der en del støj fra motoren og fra forskellige luftudtræk og den slags. Også her er der spil til fortøjninger og den slags, men det er ikke et behageligt sted at være ligesom bakken.

Bag huset i bagbords side er der en lille terrasse og en swimmingpool der bliver fyldt med havvand, når man er syd på. Swimmingpoolen er i sagens natur ikke fyldt nu: Der er ikke nogen vikinger eller vinterbadere ombord.

Det er sjældent at besætningen bevæger sig ud på dækket mens vi sejler. Faktisk er det kun det to filippinske vedligeholdelsesmænd, der er der ude hvis der er noget de skal reparere. Ellers er man kun derude, hvis lejderen skal sænkes og når vi skal i havn.

Man er indendørs næsten hele tiden – iført badesandaler. Det vil sige jeg har kun mine sko, men jeg har da lært at binde snørebåndene så løst, at jeg lige kan smutte skoen af og på uden at skulle binde dem. Når vi når Polen vil jeg købe et par badesandaler – så ligner jeg også mere en rigtig sømand. :-)

Med venlig hilsen

Torkil

Skibet skal I også lige høre lidt om. Det er som sagt et containerskib på 347 meter. Det kan laste over 6600 containere og har en hovedmotor på 86.000 hk. Topfarten ligger omkring 24-25 knob, men så spiser motoren også 250 tons olie i døgnet. Huset har 9 etager med broen øverst. Her er der god udsigt hele vejen rundt, men hvis skibet er fuldt læsset med Containere når det helt op til 8. etage. Under dæk er der yderligere tre etager ned til maskinen. Så det er noget af en tur fra maskinen til broen. Heldig vis er der en elevator. Jeg bruger dog trappen for at få et minimum af motion. I ”Stueetagen” også kaldet dæk A er der kontrolrum, vaskeri og her har besætningen garderobeskabe til arbejdstøj og –sko. På B-dækket er køkkenet, messen og den såkaldt Duty-messe, hvor dem der er på vagt kan sidde og spise uden at skulle skifte tøj. Fra dæk C og op til dæk G er der kahytter, saloner. På D-dækket er der fortrinsvis kahytter for matroserne og en salon, som de bruger. På E-dækket bor de fleste kadetter og det er også her, jeg bor. På F-dækket er der yderligere kahytter til kadetterne, men der er også tv rum, salon og IT café (dog uden internet!) Her ligger slopkisten også. I de gode gamle dage var slopkisten faktisk en kiste, der indholdt forskellige varer som tobak, skrå og den slags, som mandskabet kunne købe under vejs. I dag er slopkisten et lille rum, hvor man fortsat kan købe tobak (cigaretter) men også slik i massevis. I dag har matadormixen afløst rom og skråtobak. Det er mit indtryk at der bliver spist ganske meget slik ombord. På G dækket er der kahytter for officererne og på H-dækket lige under broen har kaptajnen og maskinchefen deres kontorer og kahytter. Og der ligger også en salon for besøgende.

Huset er således ganske traditionelt indrettet med kahytter for kaptajner og officerer øverst og for de menige søfolk længere nede. Til gengæld er der ikke det utal af messer, som der var i tidligere tiders fartøjer.

Man kommer ud på selve skibets dæk fra A-dækket. Her er det meste af pladsen forbeholdt containerne både foran og bagved huset. Men man kan gå hele vejen rundt. Helt ude i front ligger bakken Det er den yderste ”trekant” i stævnen. Her er der ingen containere, men masser af store fortøjningsspil og ankerspil. Her ude på bakken er der læ og fuldstændig stille. Man kan hverken mærke eller høre skibets motor. Kun bølgerne er at høre. Det er skønt at være derude, hvis man vil have lidt frisk luft og lidt tid for sig selv. Når de sejler i varmere farvande bruger besætningen også bakken som soldæk. Helt omme agter er der også et dæk under containerne. Her er der en del støj fra motoren og fra forskellige luftudtræk og den slags. Også her er der spil til fortøjninger og den slags, men det er ikke et behageligt sted at være ligesom bakken. Bag huset i bag bords side er der en lille terrasse og en swimmingpool der bliver fyldt med havvand, når man er syd på. Swimmingpoolen er i sagens natur ikke fyldt nu: Der er ikke nogen vikinger eller vinterbadere ombord. Det er sjældent at besætningen bevæger sig ud på dækket mens vi sejler. Faktisk er det kun det to filippinske vedligeholdelsesmænd, der er der ude hvis der er noget de skal reparere. Ellers er man kun derude, hvis lejderen skal sænkes og når vi skal i havn. Man er indendørs næsten hele tiden – iført badesandaler. Det vil sige jeg har kun mine sko, men jeg har da lært at binde snørebåndene så løst, at jeg lige kan smutte skoen af og på uden at skulle binde dem. Når vi når Polen vil jeg købe et par badesandaler – så ligner jeg også mere en rigtig sømand J.

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer...

Hvad synes du? Skriv en kommentar nedenfor...

Skriv en kommentar