M/S Museet for Søfarts digitale logbog
Tryk 'Opdater' for et nyt billede...

Rejsebrev III – havn og last

CLEMENTINE MÆRSK - fotograferet af threecee

Museumsinspektør Torkil Adsersen er i øjeblikket ombord på containerskibet CLEMENTINE MÆRSK hvor han gør studier i marken, undersøger dagligdagen om bord, interviewer søfolkene og samler information og genstande til den kommende udstilling på det nye søfartsmuseum. Her er tredje del af hans rejsebreve:

Mandag formiddag kl. 10.00 tog vi lods ombord en lille times sejlads fra Gdansk.

Lodsen virkede lidt hektisk og usikker, men det var også første gang at et skib af denne størrelse lagde til ved containerterminalen i Gdansk.

Der var heller ikke ret meget plads, da skibet skulle vende i havnen, men det gik fint, takket være kaptajnen, der kender sit skib, og tre styrepropeller, to for og en agter, som kan få skibet til bogstavelig talt at dreje om sin egen akse og sejle sidelæns.

Der var også to slæbebåde, som sikrede at skibet ikke drev. Vi lå helt parallelt med kajen 30-40 meter ude i bassinet og ganske langsomt nærmede vi os. Farten var så lav, at man slet ikke kunne mærke det da vi ramte kajen.

Hurtigt blev fortøjningerne kastet ned til havnearbejderne og kl. 11.30 var vi gjort fast.

Mindre end et kvarter senere var havnekranerne kørt i stilling og losningen begyndte. Det er supereffektivt.

Vi skulle som sagt losse ca. 25.000 tons. Det svarer til lasten på to en halv af de traditionelle stykgodsskibe man sejlede med i 1950’erne og 60’erne. I 50’erne tog det omkring en uge at losse et almindeligt stykgodsskib, og slå skulle de lastes bagefter, det kunne tage lige så lang tid.

Vi sejlede tirsdag aften kl. ca. 19.00 efter at der var lastet lidt mindre end vi havde losset. Altså omtrent den samme godsmængde, som et traditionelt fragtskib skulle bruge mindst 4 uger på at håndtere, blev behandlet på 31 timer. Containerne har virkelig revolutioneret godshåndteringen.

Når skibet kommer i havn skal kaptajnen tale med flere myndighedspersoner: immigrationsmyndighederne, toldvæsnet, repræsentanter fra havnen, rederiets agent osv. Og alt sammen skal ske indenfor kort tid.

Nede på dæk A havde overstyrmanden travlt med at gennem se de nye lasteplaner, som var blevet sendt fra Mærsk Lines kontor i Singapore. Lasteplanerne viser hvor mange containere skibet skal have med, hvor de skal hen og hvor meget de vejer. Der udover er der oplysninger om evt. farligt gods. Der er særlige regler for behandling af farligt gods, og det gælder om at holde containere med f.eks. brandfarligt adskilt.

Der er rigtig mange ting som man skal tage højde for når man laster skibet.

Overstyrmanden skal sikre at containere som skal til samme destination står sammen og at der ikke kommer til at stå containere ovenpå, som skal af på destinationer, som ligger senere i sejlplanen.

Skal en container flyttes af skibet og på igen koster det 100$. Så det gælder om at få dem placeret rigtigt fra starten af. Der skal imidlertid også tages hensyn til skibets stabilitet. Der må ikke være for meget tungt gods allerøverst og skibet må heller ikke have slagside, når det forlader havnen.

Endelig skal skibet have det rigtige trim, det vil sig hvor meget det skal stikke op eller ned med stævnen i forhold til agterenden. En del af dette kan løses ved at fylde eller tømme nogle af skibets ballasttanke, men det er bedst at fordele vægten af lasten så optimalt som muligt.

Når vi er oppe i et skib af CLEMENTINE MÆRSK’s størrelse, er der yderligere en del forhold, at tage hensyn til. Det ene er skibets bøjning. Hvis der er for meget last helt forrest og helt bagerst vil skibet simpelthen bøje på midten som en banan med enderne nedad.

Er der for meget last midt i skibet vil det bøje med enderne opad. Man må heller ikke fylde for meget last på foran til styrbord og derefter fylde en masse last på bagtil til bagbord. Så vrider skibet sig.

Endelig må man ikke fylde et lastrum helt og lade lastrummet ved siden af stå helt tomt. Det giver også en masse spændinger i skibets skrog. Faktisk er skibet meget elastisk og det giver sig meget i høj sø.

Gennem hele skibet under lasten går en såkaldt ingeniørgang, hvor man kan bevæge sig fra for til agter. Når skibet er i høj sø vrider det sig så meget at man ikke kan se fra den ene ende af ingeniørgangen til den anden! Det er ikke lige noget man tænker over når man står og ser på skibet.

Der blev lastet og losset hele natten mellem mandag og tirsdag og min søvn blev afbrudt et par gange af nogle store drøn der lyder når kranerne sætter en af de store luger på plads. Det hjalp heller ikke at de lastede i lastrummet lige ude foran vinduerne til mit sovekammer.

Med venlig hilsen

- Torkil

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer...

Hvad synes du? Skriv en kommentar nedenfor...

Skriv en kommentar