M/S Museet for Søfarts digitale logbog
Tryk 'Opdater' for et nyt billede...

Rejsebrev IV – Gdansk og Göteborg

CLEMENTINE MÆRSK - fotograferet af threecee

Museumsinspektør Torkil Adsersen er netop kommet hjem fra sit ophold på containerskibet CLEMENTINE MÆRSK hvor han gør studier i marken, undersøger dagligdagen om bord, interviewer søfolkene og samler information og genstande til den kommende udstilling på det nye søfartsmuseum. Her er fjerde og sidste del af hans rejsebreve:

Når skibet er i havn benytter maskinfolkene tiden til at efterse motoren.

Allerede om mandagen få timer efter vi var lagt til kaj blev lugerne ind til krumtappen åbnet og maskinmesteren gik ned og kontrollerede de enorme lejer, der forbinder krumtap med plejlstang.

Motoren er så stor at man sagtens kan komme derind og der er lavet små stiger til at kravle op og ned. Nede i bunden af motoren bliver der hurtigt køligt nok til at man kan opholde sig inde i den. Det er et beskidt arbejde, og maskinmesteren og kadetterne var iklædt hvide heldragter, som hurtigt blev brune af smøreolie.

Om onsdagen skulle skylleluftskanalerne og stemplerne efterses. Nu var motoren blevet lidt køligere, så man kunne komme ind der oppe også. Der er noget mere snævert, men det er muligt at kravle rundt derinde. Det er jo en stor maskine hvor cylinderne har en diameter på 96 cm og en slaglængde på 2,5 meter. Så der er virkelig fart på stemplerne, selvom maskinen kun kører med max. 104 omdrejninger i minuttet. Det har vi nu slet ikke været oppe på.

Vi har sejlet ret langsomt det meste af tiden. Dels fordi vi har haft god tid, dels fordi det er umuligt at sejle med topfart i de danske farvande på grund af vanddybden. Når skibet sejler med fuld fart, så påvirker det vandsøjlen helt ned i 100 meters dybde, og jo lavere vand det sejler på, jo mere modstand er der fra bunden.

Når vi sejler med ca. 16 knob, og der ikke er mere end 15-20 meter vand under kølen så ryster skibet, og det nytter ikke at sætte ret meget mere fart på da modstanden i vandet stiger voldsomt. Derfor har vi ikke sejlet mere end ca. 18 knob på noget tidspunkt.

Det er kun ude på åbent hav at skibet kan sejle med maksimal fart, hvilket er 24 knob. Det gør man dog sjældent, da det medfører en drastisk stigning i brændstofforbruget. Hen over det Indiske Ocean og i Adenbugten får den dog næsten fuld skral på, for ikke at blive fanget af piraterne.

Nu mens vi er ved det tekniske skal I også høre hvordan skibet bliver forsynet med ferskvand. Det laver skibet selv. Havvand bliver pumpet op i en kedel, hvor det bliver destilleret.

Normalt så koger vand ved 100 grader, men ved at lave undertryk i kedlen kan man få vandet til at koge ved 55 grader, og den temperatur kan sagtens opnås ved at bruge varme fra udstødningsgassen. Jeg synes sgu det er smart fundet på.

Man bruger også varme fra udstødningen til at varme skibets brændstof op til ca. 50 grader. Ved almindelige temperaturer er olien så tyk at den ikke kan pumpes op fra tankene, så skibet sejler på noget der minder om tjære.

Nok om det tekniske, tilbage til skibet i havn.

Når vi ligger i havn er det styrmændenes opgave at overvåge lastning og losning. De går på vagt på skift – også om natten. Det menige mandskab arbejder enten i maskinen eller på dækket og holder øje med at fortøjninger og surringen af lasten er ok.

Der udover er der altid to mand på vagt. Den ene står ved landgangsbroen og kontrollerer dem der går af og på skibet. Den anden runderer hele tiden skibet. Det er et resultat af bombningen af World Trade Center og er et led i beskyttelsen mod terrorangreb.

Alle døre er også låst så man ikke kan komme ind uden nøgle og selv redningsbådene bliver låst af når vi er i havn. Chancerne for at få blinde passagerer er minimal, med mindre de har gemt sig i en container, hvilket der har været nogle tragiske eksempler på i England så vidt jeg husker.

Jeg var en tur inde i Gdansk om tirsdagen.

Vi skulle som sagt først sejle kl. 19.00, så der var god tid til at komme ind og kigge på byen. Det var ikke lige at gå ind til byen, containerterminalen ligger 15 minutters kørsel derfra.

Først skulle jeg hen på havnekontoret og melde at jeg ville forlade havnen. De fik mit navn, som også står på Clementines passagerliste (som i øvrigt kun har et navn – nemlig mit). Dernæst fik jeg en taxa ind til byen. Det var en gammel Mercedes fra dengang at brunt og beige endnu var smart.

Selvom jeg kun havde været ombord siden torsdag, var det skønt at være på land og kunne sidde på en fortovscafe og få lidt at spise og en danskvand.

Ombord på Mærsk Lines skibe er der totalt alkoholforbud. Clementine er totalt tørlagt og man må ikke have nogen promille overhovedet når man går ombord. Hvis man har det og det bliver opdaget er det bortvisningsgrund – også selvom man kun er passager.

Jeg var tilbage på skibet lidt over kl. 14.00 og fik herefter endnu en rundtur i maskinen.

Klokken 18.30 fik vi aftensmad, kl. 19.00 var man færdige med at laste skibet og kl. 19.15 blev fortøjningerne kastet. Vi gik stille og roligt væk fra kajen ved hjælp af skibets bov- og agterpropeller og da vi var kommet midt ud i havnebassinet gav kaptajnen besked til maskinrummet om at starte hovedmotoren.

Herefter sejlede vi ud af havne og i solnedgangen kunne vi se Gdansk forsvinde i horisonten.

Ved sekstiden onsdag morgen passerede vi Bornholm. Det var ikke fordi jeg fik set solskinsøen, men min mobiltelefon viste at den var på dansk sendenet.

Det er for øvrigt noget danskerne ombord har benyttet sig af under hele turen. Hver gang vi har haft dansk net har de ringet hjem til kæresten eller familien.

Vi skulle have lods nede ved Gedser klokken 12.00 og jeg var oppe på broen for at følge manøvren. Lidt i tolv kunne jeg se den orange lodsbåd komme sejlende i det fjerne, og kl. 12.04 var lodserne ombord. Det er en faglig tilfredsstillelse for kaptajnen at være på aftalt sted til aftalt tid.

Vi fik endnu en fin sejlads gennem Storebælt og igen blev der fotograferet på livet løs da vi sejlede under broen.

Vejret skiftede dramatisk mellem sol, regn og blæst og det var et smukt syn når man  kunne se solen bryde gennem skydækket i det fjerne. Jeg blev på broen indtil solen gik ned, hvorefter jeg vendte tilbage til min kahyt for at fordøje dagens indtryk.

Torsdag morgen kl. 06.50 lagde vi til kaj i Göteborg. Jeg kom desværre først op på broen lige som vi blev gjort fast og gik dermed glip af en meget smuk indsejling.

Jeg har i dag fulgt arbejdet med losning og lastning og blevet sat lidt ind i hvordan overstyrmanden håndterer det hele ved hjælpe af computeren.

Som jeg har skrevet lidt længere oppe i brevet er der utrolig mange forhold der skal tages hensyn til når man laser skibet, så det er til at blive helt rundtosset af.

Vejret har været meget smukt og solrigt men også koldt, men jeg har da været ude og tage en del billeder af kraner, containere og havnearbejdere. Ellers er dagen gået med at få skrevet lidt om alle mine indtryk og spørge ind til forskellige ting om besætningens arbejde.

Fredag aften ved 7-tiden er det planen at vi sejler fra Göteborg, så håber jeg at jeg i det mindste får set en flot udsejling.

Vores næste mål er Århus vor vi forventes at være lørdag morgen kl. 06.00. Her mønstrer jeg af, og mit lille eventyr med det gode skib Clementine Mærsk er slut for denne gang.

Det var alt for nu.

Med venlig hilsen

- Torkil

I vores næste årbog, der udkommer i november 2010, vil du kunne læse en længere artikel om Torkils sejlads.

Selvom jeg kun havde været ombord siden torsdag, var det skønt at være på land og kunne sidde på en fortovscafe og få lidt at spise og en danskvand. Ombord på Mærsk Lines skibe er der totalt alkoholforbud. Clementine er totalt tørlagt og man må ikke have nogen promille overhovedet når man går ombord. Hvis man har det og det bliver opdaget er det bortvisningsgrund – også selvom man kun er passager. Jeg var tilbage på skibet lidt over kl. 14.00 og fik herefter endnu en rundtur i maskinen. Klokken 18.30 fik vi aftensmad, kl. 19.00 var man færdige med at laste skibet og kl. 19.15 blev fortøjningerne kastet. Vi gik stille og roligt væk fra kajen ved hjælp af skibets bov- og agterpropeller og da vi var kommet midt ud i havnebassinet gav kaptajnen besked til maskinrummet om at starte hovedmotoren. Herefter sejlede vi ud af havne og i solnedgangen kunne vi se Gdansk forsvinde i horisonten.

1 kommentar

1 Claus Nielsen { 05.07.10 at 21:51 }

Hej. Det lyder som en spændene tur du har været ude på der… Er nok lidt misundelig… Glæder mig til der kommer du længere referat af turen… Hilsen Claus

Skriv en kommentar