Sådan bliver en skibsmodel til
Anders Favrholdt, der siden 1990 har været modelbygger på museet, har været i gemmerne og fundet billeder frem af en model, han byggede til museets modelsamling for ti år siden.
Båden, der er lavet en model af, er en Limfjordssjægte, en type man opdagede var ved at forsvinde, da DR filmatiserede Hans Kirks roman “Fiskerne” i 1977.
Museet bad derfor Anders lave en model baseret på museets tegninger. Størrelsesforholdet er 1:12.
Billederne er taget under bygningen af modellen, så man får et godt indtryk af det store arbejde det er at fremstille en skibsmodel.
Anders’ kommentarer til bygningen står under billedet. Modellen er i dag udstillet på museet.

"Træet der bliver brugt er 1 mm krydsfiner. Det bruger man også til modelfly."

"Her er skabelonen eller "læsten", som båden er bygget over og selve båden."

"Så har jeg malet dørken sort."

"Her rigger jeg den. Masten er bare en fyrrepind."

"Så er den færdig. Alt er mat og slidt, jeg har med vilje forsøgt at gi' den lidt patina. Det voldte mig kvaler at få farvet sejlet. Stoffet skal være tyndt og tæt."
Lignende indlæg

7 kommentarer
Kære Anders,
Hvorfor ikke lave en model af en ålborgjolle? Måske en af dem vi selv har sejlet med som dreng! Ulf Viking eller Skjold Viking!!
Hilsen din gamle
søspejderkammerat
ERIK BOYSEN
Kære Anders
En fin præsentation af dit imponerende håndværk.
Du kender jo selv Hjarbæk Sjægtelaug, så skulle der ikke være et link dertil.
Med venlig hilsen
Hans
Hej Erik, tak for idéerne, men Ålborgjollen er lidt for ny efter min smag.
Hej Hans, tak for det. Fin idé med et link, det har jeg folk til at ordne..
Med venlig hilsen
Anders
Hej Anders. – Det er en fin lille reportage. Det er en virkelig god model. jeg har jo set den.Der mangler et par ord om spanter og dæk. Jeg tror bestemt at Hjarbæk Sjægtelaugs blad, Ankertovskrogen, vil være interesseret. Jeg sender redaktøren et link til fyrskibet.dk
Nu har sjægtelauget da lavet et link til jeres fine indslag. Se http://www.sjaegt.mono.net/
Her får I så linket til Hjarbæk Sjægtelaugs hjemmeside. Her kan I få frisket lidt historiske og andre detaljer op. Jeg har i øvrigt den store ære af at have huse en tilsvarende størrelse model af en sjægt et års tid. Det er Limfjordsmuseets vandreprokal “Årets Restaurering 2010″ som jeg fik for at have restaureret … ikke sjægt – men en færøbåd.
Med sjægtelig hilsen
Leif Tipsmark
Laugskoordinator
Tak for henvisningen og interessen. Min model er iøvrigt bygget efter tegning og opmåling af Christian Nielsen. Museet har tegninger af alle hans opmålinger og mange andre skibe.
Skriv en kommentar