M/S Museet for Søfarts digitale logbog
Tryk 'Opdater' for et nyt billede...

Sailor chic!

IMG_2685

Når museet slår dørene op i det nye hus, er det ikke kun bygningerne og udstillingerne der skal vises frem.

Museet har også fået en ny undervisningsafdeling, hvor børn og unge kan komme helt tæt på søfarten. Endda så tæt at de kan tage den på.

Museet har i samarbejde med Tekstilformidleruddannelsen, Håndarbejdets Fremme, UCC fået syet to kaptajnsfrakker og tre sæt sømandstøj størrelse cirka 12 år som en del af to eksamensprojekter. Tøjet vil blandt andet blive brugt i undervisningsforløbet Livet om bord, som er udviklet til de mindste klasser.

Inspirationen til tøjet har eleverne fra Tekstilformidleruddannelsen fundet i museets billedarkiv, hvor især gruppeportrætter af besætninger på sejlskibe omkring år 1900 er blevet studeret flittigt. Tøjet er syet i materialer som bomuld, sejldug og uld og eleverne har taget opgaven så alvorligt, at flere af sættene er syet i hånden, for at fremstå så autentiske som muligt.

Tøjet er skabt for at vise hvordan det yngste medlem om bord, skibsdrengen, tog sig ud på et sejlskib år 1900. Både bluse og bukser har opsmøg, da sættet med høj sandsynlig er gået i arv fra ældre brødre. Bukserne holdes oppe med et stykke flettet snor.

IMG_2730

Til sammenligning er de to kaptajnsjakker med flere detaljer, idet her både er messingknapper, revers og silkefor.

Tøjet vil forhåbentlig med tiden blive suppleret af flere sæt, således at det også kan komme i brug i weekenderne når børnefamilierne indtager museet.

IMG_2661

Tak til Lucas på 9 år for at stå model til billederne.

1 kommentar

1 Mads Knudsen { 09.01.13 at 07:21 }

Det ser godt ud!
.. Jeg har længe ledt efter et snitmønster til et par holmensbukser, men forgæves.
Kan museet hjælpe?

Mvh Mads…

Skriv en kommentar