Sørøverkanonen i kasematterne
Ved indgangen til Kronborgs kasematter mødes man af en gammel kanon, der ser ud til at forsvare indgangen til rummet. Kanonen er dog ikke direkte forbundet med Kronborgs historie, men har sin helt egen spændende historie.
Den tunge jernkanon har, sammen med en anden lignende kanon, været ombord på barken FADERS MINDE, der i 1860′erne sejlede på Kina. Barken var afsted i tre år, hvor den først brugte et halvt år på at komme til Kina. Derefter sejlede den mellem Hongkong og Shanghai i ca. to år, inden den vendte hjem.
Ganske som i dag var overfald af pirater en reel trussel, og det var for at beskytte sig mod sørøvere, at FADERS MINDE havde fået de to kanoner ombord. Historien melder ikke noget om de faktisk blev affyret under rejsen, men i mindst et tilfælde var en kinesisk sørøverdjunke lige ved at angribe barken, da besætningen rullede kanonerne truende hen til rælingen, hvilket fik djunken til at fortrække.
FADERS MINDE var et større sejlskib , bygget i 1859 af egetræ i Nyborg, og var altså et nyt skib, da rejsen til Kina fandt sted. Skibet sejlede indtil 1903, hvor det forliste. Skibsportrættet ovenfor er malet i Kina i 1860′erne og blev altså bragt med hjem på samme rejse, hvor kanonerne beskyttede skibet mod sørøvere.
På et tidspunkt efter kinarejsen fandt de to kanoner et nyt formål. Sandsynligvis sidst i 1800-tallet blev de nemlig gravet halvt ned ved siden af en port i Nyborg, og her stod de indtil Handels- og Søfartsmuseets tidligere direktør Henning Henningsen omkring 1970 spurgte Nyborgs borgmester om man ikke ville forære den ene til museet. Det ville man heldigvis godt, og der blev bygget en ny rappert (kanonens lille vogn) efter tidssvarende tegninger fra Tøjhusmuseet.
Kanonens historie fra før den kom ombord på FADERS MINDE er uklar. Af inskriptionerne på kanonen kan man tyde, at den er bygget Åkers Bruk i Sverige i 1798. På kanonens overside kan man se, at den blev prøveskudt i 1816. Hvordan kanonen er kommet fra støberiet i nærheden af Stockholm til et skib fra Nyborg, ved vi desværre ikke.
Hvis du har lyst til at læse mere om sørøverkanonen findes der i Handels- og Søfartsmuseets årbog fra 1973 en lille artikel om kanonens historie, skrevet af Henning Henningsen.
3 kommentarer
Det var en fin lille historie om sørøverkanonen! Som fører af skibe i sørøverbefængt farvand har jeg et par gange ønsket at have lidt skyts om bord! Ved sejlads i Det Sydkineseske Hav har jeg ofte mødt mistænkelige fartøjer, og vi var altid på vagt over for dem. Desværre må vi ikke skyde efter disse banditter, for hvis vi skulle gå hen og ramme sådan en karl, ville det give en masse problemer! I min tid riggede vi en masse brandslanger til, når vi sejlede i den slags farvande, og i f.eks. Singaporestrædet var vi rigtig meget på vagt! Vi havde rigget kraftigt lys til ud over siden, og vi havde pøse med gamle møtrikker og bolte stående klar på strategiske punkter på broen. Vi sejlede også med ekstra mænd på vagt.
God historie om sørøverkanonen. Vi bruger ofte samme historie i formidlingen her på Nyborg Museum. I gården ved museet Mads Lerches Gård står den anden kanon fra Faders Minde nemlig opstillet.
Mange tak for begge kommentarer. Som vi kan læse i dagbladene, kapres der i dag regelmæssigt skibe – især ved Afrikas Horn. Så beskyttelse mod pirater er bestemt ikke noget, der hører fortiden til. Vandkanoner, brandslanger og døgnvagt hører til dagens orden på nutidens skibe.
Det er fint at høre at vores kanons “tvilling” fortsat har det fint i Nyborg.
Skriv en kommentar