M/S Museet for Søfarts digitale logbog
Tryk 'Opdater' for et nyt billede...

Sol, sommer og skibsmodeller – på lørdag

På lørdag den 4. juni fra 10-17 får vi på Handels- og Søfartsmuseet atter besøg af Vallensbæk Modelbyggerklub, der lader deres skibe sejle i Kronborgs indre voldgrav. Det er et arrangement, der traditionelt tiltrækker flere hundrede nysgerrige, der nyder synet af de mange gamle og nye modelskibe. Skibene fordeler sig over alt fra motorskibe over dampskibe og sejlskibe til undervandsbåde og robåde.

Vi er på museets meget glade for at Vallensbæk Modelbyggerklub, Danmarks største af slagsen, atter griber muligheden for at få vand under kølen i Kronborgs maleriske omgivelser. Vejrudsigten er god og en dejlig sommerdag lurer i horisonten.

Der bliver, udover den almindelige hyggeseljlads arrangeret kapsejlads med de hurtiggående “Sea-Jets”. Der vil også være mulighed for selv at prøve at styre nogle af de spændende fartøjer. Modelskibssejladsen er naturligvis gratis. Vel mødt!

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer...

Hvad synes du? Skriv en kommentar nedenfor...

Skriv en kommentar