Tatoveringer I – piger er glade for sømænd

”Alle sømænd er glade for piger” – sådan sang Otto Brandenburg i filmen Sømand i knibe. Heldigvis for sømændene var der også piger som var glade for (sø)mænd.

I mit researcharbejde til det nye søfartsmuseum har jeg fundet et par tatoveringer, der netop illustrerer dette. Tatoveringerne er fra slutningen af 1940’erne og viser at denne pige har forelsket sig i mere end en enkelt.

Lige som mange sømænd har fået navnet på deres kæreste tatoveret på armen, har hun gjort det samme. Desværre har hendes elskere ikke været lige så holdbare som tatoveringerne, så der har været en del udskiftninger undervejs.

Hendes venstre arm er prydet med navnene på flere mænd, der på et tidspunkt har været inde i varmen. Øverst står Knud, herefter følger Otto, Asger og Max.

Tatoveringer er mærker for livet og det var ikke lige til at ”viske tavlen ren” når et forhold var gået i stykker, så hun har ikke kunnet skjule sine tidligere erobringer overfor nye bejlere, men det har tilsyneladende heller ikke generet dem – ellers havde de nok ikke fået deres navn tatoveret på pigens arm.

Der har nok alligevel været et par stykker, som har tvivlet på pigens oprigtighed og trofasthed. Pigen fik nemlig tatoveret navnet på en bejler på så intimt et sted som højt oppe på låret. Ungersvenden, som åbenbart krævede noget ekstra for at blive overbevist om pigens reelle hensigter fik hende til at tatovere ”Kun for Svend” på højre lår så andre håbefulde bejlere kunne se at de skulle holde fingrene for sig selv.

Desværre var Svend også et overgangsfænomen fordi d. 7/9 1949 er det ikke længere Svend, der har eneret på den gode piges dyd, men derimod Hans.

Om Hans blev hendes livs kærlighed, eller om der kom andre til senere ved vi ikke, men tatoveringerne fortæller historien om en pige, som på flere måder brød med tidens normer og moral.

For det første var det sjældent at kvinder lod sig tatovere dengang, for det andet fulgte hun ikke datidens moral om at vente på den eneste ene og så blive sammen med ham resten af livet.

Der udover fortæller hendes tatoveringer os, at seriel monogami eksisterede længe før Susanne Brøgger introducerede udtrykket en gang i 1970’erne.

Billederne har jeg fundet i vores store fotoarkiv, hvor der ligger over 100 fotos af tatoveringer.

Der er tatoveringer i alle afskygninger, som viser at det ikke er noget nyt at kvinder tatoverer sig, og at hverken mænd eller kvinder holdt sig tilbage i forhold til nutidens unge med ”Tribal” tatoveringer, ”Amagernummerplader” og hvad dagens tatoveringer kaldes i dag.

En del af fotografierne ligger allerede i vores billedatabase på nettet, resten kommer på i takt med at de bliver scannet.

På et senere tidspunkt vil jeg vende tilbage med flere flotte og bemærkelsesværdige tatoveringer fra vores samlinger.