Ugens billede – de Coninck

Portræt af grosserer og skibsreder, direktør i Asiatisk Kompagni Frédéric de Coninck (1740-1811). De Coninck personificerer den blomstrende, danske handelsperiode i sidste halvdel af 1700′tallet. Hans firma voksede sig stort, og han blev en af Københavns rigeste mænd.
Med Englandskrigenes komme var eventyret imidlertid slut, og Danmark sank tilbage i et økonomisk morads. Den aldrende de Coninck, der her er portrætteret af Christian Horneman i 1808, var vidne til nedturen, men købmanden døde trods alt, før hans firma gik konkurs i 1822.
Fotoet af Hornemans pastel er taget af Jørgen Als i forbindelse med museets gennemfotografering af malerisamlingen.
0 kommentarer
Hvad synes du? Skriv en kommentar nedenfor...
Skriv en kommentar