M/S Museet for Søfarts digitale logbog
Tryk 'Opdater' for et nyt billede...

Ugens billede – M/S UMANAK

Udsigt til de Grønlandske fjelde fra dækket af M/S UMANAK, der i årene 1949-69 sejlede for Den Kongelige Grønlandske Handel. UMANAK var et kombineret fragt- og passagerskib og mange rejsende til og fra Grønland kan nok huske skibet.

Hvis du har gjort turen til Grønland med UMANAK,  eller har andre historier fra Grønlandskibene, er du meget velkommen til at skrive en kommentar herunder.

17 kommentarer

1 Søren Brandt { 02.13.09 at 12:34 }

Sammen med min familie sejlede min bror og jeg til Godthåb (nu Nuuk) med Umanak i foråret 1955. Fra skibet husker jeg især, at gangen med kahytterne spidsede til foran, og at der i den ene side lå en lille kiosk. Der købte vi gerne Toblerone, så hver gang jeg ser den chokolade tænker jeg på Umanak. På gangen var der også en tavle, hvor passagererne kunne følge med, hvor langt skibet var nået. Vi returnerede til Danmark året efter, også med Umanak. Under en af turene kom vi ind i en storm, og jeg kan huske, at skodderne blev sat for vinduerne. Jeg glemmer aldrig Umanak – det er et flot skib at se på!

2 Anne Marie Bredmose { 02.27.09 at 13:45 }

Vi tre søskende sejlede med vore forældre med ”Umanak” fra Grønland (Holsteinsborg) til Danmark i sommeren 1959. Andre medrejsende, bl.a. Telegrafist Dahl med sin familie og familien Knoblau. Hver familie havde medbragt hjemmebagt kage til turen. I Evigtut lossede de kryolit, så hele skibet rystede og lamperne i kahytten faldt ned og knustes. Husker høj søgang. Alle voksne lå i deres køjer pga søsyge, så vi børn havde fri adgang til rygesalonen, hvor sukkerknaldene lå – lige til at spise. Vi lå på knæ i sofaen, kiggede ud på meterhøje bølger, der slog op på ”forruden” og sagde samstemmende: ”vi kommer aldrig hjem”. Så galt gik det heldigvis ikke. Vi rejste retur sidst på sommeren samme år med ”Dronningen”.

Tove Bredmose, Anne Marie Bredmose og Rolla Bredmose

3 Sten Åke Axelsson { 09.02.09 at 20:03 }

1978-79 var jag mönstrad som Radiotelegrafist i MS Logos ex Umanak. Den gick då som missionsfartyg i Fjärran Östern. I janari 1989 gick den på grund och förliste utanför Tierra del Fuego i Chile.

4 Thorbjørn Thaarup { 09.08.09 at 10:36 }

Mange tak for de spændende bemærkninger. Det er dejligt, at I ikke blot læser, men også tager jer tid til at kommentere. :-)

5 Pia Kirkegaard Pedersen { 02.18.10 at 11:46 }

Hej
jeg har lige fundet siden her, og det bringer minder frem.
Min far var Skibs tømmer ombord på Umanak, så jeg har rigtig mange gange været med ombord, og når de sejlede fra frihavnen kom vi med, og blev sat af med lods skibet ved Helsingør. Det var meget spændende, for os unger. jeg er mange gange blevet hejst ombord i losse nettet, når de kom til havn.
Jeg var selv med en tur til Grønland, i 1964, hvor jeg var i Frederikshåb og Ivigtut.
Min bror var med en hel måned på sommertoftet i 1967.
Vores far døde ombord på skibet og blev fragtet med hjem i fryseren. Han Døde i 1968, hans navn var Leif Johannesen.

6 Knud Jensen { 03.10.10 at 22:48 }

Jeg sejlede 2 ture på Umanak i 1968 som messepeter, den tur lærte mig næsten alt om hårdt vejr, men jeg ville ikke undvære den for noget.
Skønt skib, sødygtigt og flot i linjerne.

7 Lene Lehmann { 10.21.12 at 12:56 }

Okt. 2012- Jeg ved ikke om man stadig kan kommentere?? – Jeg har ved et lykketræf fundet Umanaks dagbog – på Grønlands Nationalarkiv’s forside, og man kan oven i købet “bladre i den”, pragtfuld læsning/gensyn, jeg selv (8 år) har skrevet mit navn i 1950 “udrejse 5″, – samt “hjemrejse” i 1954. Flere af mine søskende (og venner) har senere skrevet. – “Det var en herlig tid”. – På den første rejse (som børn) traf jeg min mand, – til næste år har vi guldbryllup!!

8 Thorbjørn Thaarup { 10.22.12 at 10:05 }

Kære Lene – naturligvis kan du stadig kommentere. Det er blot glædeligt at læse om din interessante opdagelse og historie. Det må have været sjovt på den måde at genopdage sin egen fortid på nettet.

Efterhånden som flere og flere arkiver bliver digitale, vil den slags oplevelser forhåbentligt blive mere almindelige.

9 Jan Preisler { 03.05.13 at 19:39 }

Sejlede som ferieafløser for skibets faste telegrafist Cyril Svensson med M/S Umanak i 1962. Det var et dejligt skib, og var starten på flere års ansættelse i forskellige KGH-skibe.

10 Niels Obæk { 06.12.13 at 21:50 }

Året 1956, 7 år gammel rejste familien hjem efter ca 5 år på (som vi sagde) Grøndland, senest Julianehåb, mor var distriktslæge, husker mange ture med lægekutteren Meldorf, som bragte til Ivigtut hvor vi via Kobberminebugten, stødte til Umanak. Husker en dejlig tur hjem til Nordhavnen. Men Turen op i 51 var med Juto (? navn måske ikke korrekt) Kender nogen noget til dette pragtfulde dampskib ??
mvh Niels Obæk

11 Jan Chistensen { 09.18.13 at 19:51 }

Sejlede med skibet i 1964 til Sukkertoppen . Som Søren Brandt skriver kiggede vi hver dag på kortet over Atlanterhavet, hvor en lysende prik viste hvor vi var på kortet. Jeg husker osse kiosken, hvorfra der blev råbt i højttalerne ” kiosken åbner nu…kiosken åbner nu..” Vi børn løb gled ned og handlede hver gang. Husker også skodderne, der kom for vinduerne, da vi lå underdrejet før Kap Farvel i 3 dage i stormvejr.

12 Peter Pavia { 09.20.13 at 07:53 }

Jeg mener bestemt at min far filmede noget på det skib, samt at han også har taget billeder. Hvis jeg finder det, hvor kan jeg så sende det hen?

13 Thorbjørn Thaarup { 09.20.13 at 08:11 }

Kære Peter

Tak for din besked. Hvis du finder noget, som du skønner kan have interesse for os på M/S Museet for Søfart, vil vi være meget glade for at se på det. Du kan sende materialet til museet eller blot selv komme forbi med det. I de næste måneder har vi travlt med flytning af arkivet, så der har vi ikke så meget tid, men i det nye år vil det glæde os, at se på billederne fra UMANAK. Du kan finde vores kontaktoplysninger på vores hjemmeside – http://www.mfs.dk/da/om-museet/personale.

Venligst – Thorbjørn Thaarup

14 Per Reding { 09.25.13 at 21:12 }

I 1960 juli måned sejlede min familie, dengang bestående af min far, som var dansker og min mor som var grønlænder med nordiske aner, og så mig. Jeg var dengang 3 og 8 måneder gammel. Vi skulle op til Tasiosaq hvor mors familie boede for at være med til mors yngste søster der skulle konfirmeres. Jeg fik lov til at “styre” skibet og til hver måltid fik jeg lov til at løbe rundt og slå på gongongen for at fortælle at det var spisetid! Jeg var meget dygtig til at slå på genganger! Det tog en hel uge at komme op til Upernavik og der blev vi så hentet af morfar som kom i sin motorbåd og sejlede os til Tasiosaq! Selvom jeg knap var 4 år, står mange ting fra den rejse klar i min erindringer!

15 allan christensen { 01.14.15 at 21:51 }

mit foerste skib. fra sep 63 til dec 63. daeksdreng,dejlig skib ,skoent land og mange dejlige minder. baadsmand var silver? hvidhaared. glemer aldrig den tur

16 Peter Bjørn Thomsen { 03.16.15 at 09:08 }

I sommeren 1961 rejste mine forældre Kjeld og Jytte Thomsen og jeg sammen med mine to søskende til Frederikshåb (Pamiut).

Vi havde en dejlig tur, med masser af søsyge undervejs. Jeg husker specielt alt det sjove ved at spule dæk.

Turen gik indover Færøerne, hvor vi lavede et kort stop.

Så vidt jeg husker tog turen 4 dage

17 Kirsten Bendix { 08.09.16 at 12:38 }

Hej

Hørte lige i radioen. spm. var, hvilket grønlandsk skib gik ned i 1959. Det vidste jeg. Hedtoft. Så minderne dukkede frem. Jeg rejste nemlig hjem fra Grønland sommeren 1959 fra Godthåb med Umanak, som lå i skibshavnen. Vi sejlede langs kysten op til det dengang Egedesminde for at samle passagerer op. Besøgte byerne på vejen. Sejlede hjem fra Ivigtut. Det var en lang tur. Jeg var så søsyg, så jeg blev båret ud på dækket om dagen og fik min mad der. Porselænet fløj rundt. Jeg boede med en pensioneret lærerinde, som tog sig venligt af mig. Men hver gang kaptajnen kom forbi på dækket, var mit spm. kommer vi hel hjem. Selvfølgelig var svaret. Turen varede dengang 3 uger. Da vi nåede Skagerak, var jeg på højkant. Jeg glemmer aldrig den tur. Pyha. Men på østkysten fik jeg en god oplevelse med Umanak, inden det gik hjemad. Det var et hyggeligt skib. Alt var til at overse.For 10 år siden var jeg tilbage i nu Nuuk fly retur. Og mindenes Umanak i Godthåb, som jo dengang lå i skibshavnen. Ja, minderne har man da lov at ha, synges der, og jeg gemmer på oplevelserne med Umanak.
Venligst
Kirsten Schmidt
PS: Jeg skulle arbejde i Godthåb, men livet var for barsk, så jeg valgt at tage hjem for egen regning. Derfor sejlede jeg med Umanak

Skriv en kommentar