Comments on: Ugens billede – M/S UMANAK

By: Knud Jensen

Knud Jensen — Wed, 10 Mar 2010 21:48:07 +0000

Jeg sejlede 2 ture på Umanak i 1968 som messepeter, den tur lærte mig næsten alt om hårdt vejr, men jeg ville ikke undvære den for noget.
Skønt skib, sødygtigt og flot i linjerne.

By: Pia Kirkegaard Pedersen

Pia Kirkegaard Pedersen — Thu, 18 Feb 2010 10:46:39 +0000

Hej
jeg har lige fundet siden her, og det bringer minder frem.
Min far var Skibs tømmer ombord på Umanak, så jeg har rigtig mange gange været med ombord, og når de sejlede fra frihavnen kom vi med, og blev sat af med lods skibet ved Helsingør. Det var meget spændende, for os unger. jeg er mange gange blevet hejst ombord i losse nettet, når de kom til havn.
Jeg var selv med en tur til Grønland, i 1964, hvor jeg var i Frederikshåb og Ivigtut.
Min bror var med en hel måned på sommertoftet i 1967.
Vores far døde ombord på skibet og blev fragtet med hjem i fryseren. Han Døde i 1968, hans navn var Leif Johannesen.

By: Thorbjørn Thaarup

Thorbjørn Thaarup — Tue, 08 Sep 2009 09:36:25 +0000

Mange tak for de spændende bemærkninger. Det er dejligt, at I ikke blot læser, men også tager jer tid til at kommentere.

By: Sten Åke Axelsson

Sten Åke Axelsson — Wed, 02 Sep 2009 19:03:39 +0000

1978-79 var jag mönstrad som Radiotelegrafist i MS Logos ex Umanak. Den gick då som missionsfartyg i Fjärran Östern. I janari 1989 gick den på grund och förliste utanför Tierra del Fuego i Chile.

By: Anne Marie Bredmose

Anne Marie Bredmose — Fri, 27 Feb 2009 12:45:30 +0000

Vi tre søskende sejlede med vore forældre med ”Umanak” fra Grønland (Holsteinsborg) til Danmark i sommeren 1959. Andre medrejsende, bl.a. Telegrafist Dahl med sin familie og familien Knoblau. Hver familie havde medbragt hjemmebagt kage til turen. I Evigtut lossede de kryolit, så hele skibet rystede og lamperne i kahytten faldt ned og knustes. Husker høj søgang. Alle voksne lå i deres køjer pga søsyge, så vi børn havde fri adgang til rygesalonen, hvor sukkerknaldene lå – lige til at spise. Vi lå på knæ i sofaen, kiggede ud på meterhøje bølger, der slog op på ”forruden” og sagde samstemmende: ”vi kommer aldrig hjem”. Så galt gik det heldigvis ikke. Vi rejste retur sidst på sommeren samme år med ”Dronningen”.

Tove Bredmose, Anne Marie Bredmose og Rolla Bredmose

By: Søren Brandt

Søren Brandt — Fri, 13 Feb 2009 11:34:56 +0000

Sammen med min familie sejlede min bror og jeg til Godthåb (nu Nuuk) med Umanak i foråret 1955. Fra skibet husker jeg især, at gangen med kahytterne spidsede til foran, og at der i den ene side lå en lille kiosk. Der købte vi gerne Toblerone, så hver gang jeg ser den chokolade tænker jeg på Umanak. På gangen var der også en tavle, hvor passagererne kunne følge med, hvor langt skibet var nået. Vi returnerede til Danmark året efter, også med Umanak. Under en af turene kom vi ind i en storm, og jeg kan huske, at skodderne blev sat for vinduerne. Jeg glemmer aldrig Umanak – det er et flot skib at se på!