Venneselskabets tur til Middelgrundsfortet

Lørdag den 23. august, der var en af årets vådeste dage, mødtes 33 af Handels- og Søfartsmuseets venneselskabs medlemmer på Langelinie ved Isbjørnen for at drage på tur til Middelgrundsfortet. Det var ikke kun vejret der var genstridigt, for bådfarten var også ramt af uheld denne morgen. Kun den ene af selskabets to passagerbåde kunne få motoren i gang.

Vi måtte derfor sidde en tur over, hvor Venneselskabet i ventetiden blev trakteret med morgenkaffe og en opstrammer. Klokken lidt i elleve kom vi så i båden og sejlturen begyndte. På vej ud passerede vi skonnerten MADONNA og så en af TOR-Lines ro-ro-skibe komme ind og forhale på plads i Frihavnen.

På vej ud fik vi også et stop over for landsætning på Trekronerfortet, inden vi passerede vindmølleparken uden for Københavns havn og ankom til Middelgrundsfortet.

Så snart vi var kommet i land præsenterede Venneselskabets sekretær, Jørgen Selmer, dagens guide for os. Det var Peter Thorning Christensen, der var guide. Han ved så godt som alt, hvad der er værd at vide om Københavns søbefæstning fra tidernes morgen og til i dag, så vi var i gode hænder.

Fortællingen begyndte på toppen af fortet, hvor vi havde udsyn fra Kastrup i syd til Vedbæk i nord. Sigtbarheden var ikke den bedste, men heldet tilsmilede os, for mens vi stod i blæsten på toppen af fortet, var regnen midlertidig indstillet.

Det varede dog ikke længe, inden vi måtte krybe i læ for regnen i fortets lange og mørke gange. Her fortalte guiden os om det store antal mennesker, der skulle bemande skytset og fortet i krigstid, og hvorledes det i fredstid var en udfordring at holde mange hundrede isolerede mænd beskæftiget dag efter dag.

I gangene fik vi vist, hvorledes ammunition og beboelse var adskilt, hvorledes hospitalet var indbygget i midten og havde været passende malet i okseblodsfarve. Fortets egen kraftcentral, der stadig passes af frivillige var også interessant, og der kom spørgsmål fra deltagerne om både energimængden og for hvorledes man slap af med affald etc.

Efter således at være vederkvæget på det åndelige felt, skulle vi indtage frokosten i de bombesikrede gange. Skafningen var leveret af fortets restauratør, og vi fik en udmærket frokostplatte, der mættede alle.

Efter skafningen var der endnu tid til lidt supplerende oplysninger om fire hundrede mands hygiejne- og badeforhold på stedet, der ikke er selvforsynende med ferskvand, og herunder blev også lugtgenerne ved denne livsform berørt.

Så var båden klar til afgang, og efter ombordstigningen hilste fortets os farvel med et enkelt salutskud. Åbenbart var der ingen af højere rang om bord, der kunne foranledige en mere omfattende salut. Vi blev landsat på Langelinie igen, da klokken var hen imod klokken femten.

Museets sekretær, Lone K. Kristiansen, havde arrangeret turen til alles tilfredshed. Billederne skyldes undertegnede.

Jørgen Marcussen
27. august 2008.